Som forælder ønsker man at skabe de bedste turoplevelser for sine børn. En nat i en kold sovepose kan afskrække selv den sejeste eventyrer. Undgå dette og læs med i artiklen for at vælge den rigtige børnesovepose.
Friluftsmagasinet har i samarbejde med friluftsekspert Signe Nørager lavet en test af soveposer til børn. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.
Bedste børnesovepose
Pris: 699 DKK
Vinderen i kategorien “bedste sovepose til børn” er Nordisk PUK Scout. En god allrounder som kan justeres i længden, og barnet kan derfor bruge posen i lang tid. Det er en helårspose fra Nordisk, som både har en lav vægt og god varmeevne.
Annonce
Bedste billige børnesovepose
Pris: 399 DKK
Basecamp Kids Explorer soveposen er et økonomisk og funktionelt valg for børnefamilier, der ønsker kvalitet til en overkommelig pris. Soveposen er let og kompakt, hvilket gør den nem at have med på campingturen. Den er lavet af slidstærke materialer, som sikrer god holdbarhed, og med dens isolerende egenskaber holder den de små varme på køligere nætter.
Annonce
Bedste premium børnesovepose
Pris: 1.099 DKK
Vinderen i kategorien “bedste premium sovepose til børn” er Marmot Kids Trestles Elite Eco 30. Denne lækre junior sovepose fra Marmot er foret med HL-ElixREco fibre, hvilket er bæredygtigt fibre som isolerer godt. Derudover kan soveposen forlænges i bunden.
Annonce
En børnesovepose – også kaldet en junior sovepose – er en erstatning til dynen, når der skal overnattes ude i naturen – eller hjemme hos venner. Dens vigtigste funktion er, at holde den person varm, som overnatter i den.
For tusinder af år tilbage lå vi i soveposer af skind, men op igennem tiden begyndte vi at sy tæpper sammen og proppe dun i for at gøre dem tykkere og varmere.
I dag har vi videreudviklet designet bag den urgamle skindpose, så den findes i mange forskellige størrelser, vægtklasser, former og materialer.
Her i artiklen vil vi komme nærmere ind på alt dette.
Den rette junior sovepose vil sørge for at holde dit barn varmt en hel nat udendørs, hvad enten barnet er på spejderlejr, overnatter i shelter eller er på tur med telt og oppakning. Der findes ikke noget værre end at ligge og være kold på tur. Det kan hurtigt gøre, at man mister motivationen og overskuddet. Børn skal have positive turoplevelser, så de får lyst til at være mere i naturen, og det kan man opnå ved at dække deres mest basale behov, som at holde dem varme, mætte og tørre.
En juniorsovepose vil også være let for dit barn at bære rundt i en rygsæk, og samtidig kan den nemt komprimeres, så den ikke fylder særligt meget.
Der er selvfølgelig stor forskel på, om du er på udkig efter en børnesovepose som primært skal bruges indendørs, hjemme hos venner og på hytteture, eller om soveposen skal bruges til overnatning i naturen.
Skal soveposen bruges til overnatninger i det grønne, så er der flere betydelige faktorer som spiller ind. Sæson og temperatur spiller en væsentlig faktor, da nogle perioder er præget af køligere temperaturer, høj luftfugtighed og meget regn. Især i Danmark skifter vejret som vinden blæser, og det kan kræve en god allround fibersovepose.
På udflugter med oppakning, som strækker sig over flere dage, så bliver vægt og fylde en ekstra faktor at tænke på. Til sådan nogle ture vil dunsoveposer ofte være en god mulighed, fordi de er lette i vægt.
Lagenposen er en tynd stofpose, som man kravler ned i sammen med soveposen. Den beskytter soveposen indefra og hjælper til at forlænge levetiden på den. Derudover fungerer lagenposen ligesom et sæt sengetøj, som opsamler snavs, sved og skidt, og som man nemt kan vaske i vaskemaskinen efter brug. Den kan fås i alt fra silke, microfiber, bomuld og fleece.
Nogle lagenposer tilføjer endda 5-8 ekstra varmegrader, og prisen veksler mellem 100-500 kr., så det behøver ikke være en dyr investering.
En drybag er en vandtæt pose som skåner soveposen fra at blive fugtig eller våd. Nogle gange sker det, at vand trænger igennem rygsækken når det regner, eller hvis man stiller rygsækken på et fugtigt underlag. Generelt er det en god ide at pakke soveposen i en drybag for at undgå, at den bliver våd og mister sin funktion.
Skal man ud på en tur med oppakning og rygsæk, så er vægt og plads alfa og omega. En smart måde at få soveposen til at fylde mindre er ved at købe en kompressionspose med stropper, hvor man kan stramme soveposen ekstra godt ind.
Liggeunderlaget som barnet skal sove på i soveposen har også betydning for, hvor godt barnet kan holde varmen. Der findes oppustelige liggeunderlag og skumunderlag. Skumunderlagene er lette, de isolerer godt, og så kan de hives frem at sidde på, når der skal holdes pauser på turen.
Det oppustelige liggeunderlag findes i forskellige bredder og tykkelser, nogle fås endda med dun for ekstra varme, og de er noget mere behagelige at sove på. For at få ekstra isolering nedefra kan man evt. kombinere begge udgaver.
Vi er godt klar over, at det er de færreste børn, som tænker på at vedligeholde deres sovepose, når de er afsted på tur, men simple tiltag kan forlænge levetiden på posen.
Det er f.eks. en rigtig god idé, at få slået soveposen ud, som noget af det første, når man kommer til lejr. Hvad enten det er dun eller fiber, så bør man lade soveposen være sammenpresset mindst mulig tid, da det ellers kan skade fyldet og isoleringsevnen.
Prøv også at være forsigtig med lynlåsen, så den ikke sætter sig fast i stoffet og laver huller.
Gør brug af lagenposen, så sved, lugt og snavs ikke sætter sig i soveposen. Lagenposen kan lettere vaskes end selve soveposen.
Soveposer trænger sjældent vask, hvis barnet har brugt lagenpose indeni. Ligesom med dyner og hovedpuder, kan man nøjes med at hænge soveposen til udluftning over et tørrestativ i haven før den pakkes væk.
Soveposer må ikke vaskes for hyppigt, da det kan skade isoleringsevnen, men vurderer du alligevel, at nu er det på tide, så vær opmærksom på at dunsoveposer vaskes en anelse anderledes end fibersoveposer.
Begge typer af soveposer har bedst af at blive vasket i hånden, eller ved meget lave grader i vaskemaskinen (30 grader). Vær på den sikre side ved at følge vaskeanvisningen.
Dunsoveposer skal vaskes med et vaskemiddel til dun, og derefter tørres i tørretumbler, ved lav varme (40 grader), med 3 tennisbolde for at dunene kan fordeles jævnt igen. Vær opmærksom på at tørre soveposen godt og ryst den efter tørring. Dun har tendens til at klumpe sammen, og posen skal være helt tør, også dunene indvendig, før den kan pakkes væk.
Du kan vaske fibersoveposer med et almindeligt, mildt, vaskemiddel, men til gengæld må du ikke komme posen i tørretumbleren. Det mest optimale er at lufttørre den, på et lagen, over et tørrestativ og ryste fiberen på plads undervejs, så fyldet bliver jævnt fordelt.
Sørg for at opbevare soveposen udslået i et klædeskab eller i en stor opbevaringspose for at bevare fylde- og isoleringsevnen. Lad soveposen ligge i et tørt, stuetempereret rum, udenfor direkte sollys, indtil den skal bruges til næste eventyr.
Alle kroppe er forskellige og reagerer forskelligt under givne omstændigheder. Sæson, temperatur, alder, køn, erfaring og pasform har alt sammen indflydelse på hvor godt barnet holder varmen i løbet af en nat udendørs.
Lad os starte med at kigge nærmere på de forskellige typer af børnesoveposer.
Soveposer inddeles i 3 forskellige typer.
En sommersovepose er et godt valg, hvis barnet primært skal bruge soveposen i situationer, hvor temperaturen ikke kommer under 10-15 grader om natten. Det er en let og kompakt sovepose som næsten intet fylder. Den kan bruges til hytteture, lejrskoler eller overnatninger i baghaven i det milde sommervejr.
En 3 sæson sovepose er designet til at kunne bruges det meste af året (forår, sommer og efterår), og det er en rigtig god allround sovepose til et alsidigt friluftsbrug.
Den fylder en smule mere end sommersoveposen og vejer lidt ekstra, pga. et større behov for isolering og fylde.
Komforttemperaturen på en 3-sæson sovepose afhænger af modellen, men den går typisk ned til omkring frysepunktet. Dette gør soveposen godt egnet til ture med lidt større temperaturudsving, som f.eks. på vandreture i Norden, hvor temperaturen kan dykke i løbet af natten, selv på varme forårsdage.
En vintersovepose spænder bredt, og egner sig typisk til temperaturer omkring 5-10 minusgrader eller mere, alt afhængig af brugen. Det er en fluffy pose som fylder mere end de to førnævnte typer, og som regel er den også tungere og dyrere. Hvis dit barn er meget kuldskær, og primært skal bruge soveposen til overnatninger om foråret eller efteråret, så kan en vintersovepose være et godt valg.
Alle soveposer til udendørsbrug er forsynet med nogle temperaturangivelser, som bl.a. angiver en ”komforttemperatur” på soveposen som nævnt tidligere. Det er en indikation til hvilken en temperatur man kan forvente at overnatte i uden at fryse.
Komforttemperaturen følger en europæisk standard, hvor der foretages test på dukker som skal simulere et menneskes varmeafgivelse og kropsvarme. Testen forudsætter, at man ligger på et isolerende underlag, et sted hvor luften er nogenlunde stillestående (som f.eks. et telt) – og desuden har et sæt isolerende undertøj på.
De tre temperaturangivelser, som man vil støde på er comfort, comfort limit og extreme.
Comfort indikerer den laveste temperatur, som en gennemsnitlig kvinde, dvs. en kvinde på 25 år, som vejer 60 kg og er 1.60 m. høj, kan forvente at sove komfortabelt i en hel nat, uden at føle sig kold.
Comfort Limit indikerer den laveste temperatur som en gennemsnitlig mand, dvs. en mand på 25 år, som vejer 70 kg og er 1.73 m. høj, kan forvente at sove komfortabelt i uden at fryse.
Extreme bruges sjældent, men indikerer den temperatur som en gennemsnitlig kvinde kan udholde i ekstrem kulde i 6 timer. Den beskrives også som overlevelses-temperaturen. Det forventes ikke, at man kan sove, og der er en høj risiko for hypotermi (nedkøling af kroppen).
BEMÆRK! Komforttemperaturen for børn kan ikke fastlægges i en standardiseret temperaturskala ligesom voksne, fordi børn er i en konstant fysisk udvikling. Alder, køn, metabolisme (evnen til at omdanne næringsstoffer) og kropsform spiller en rolle for, hvor godt de holder varmen.
Som udgangspunkt har børn en lettere tendens til at blive kolde, fordi deres kroppe ikke er helt i stand til at temperaturregulere sig. Derfor anbefaler vi også, at man vælger en junior sovepose som er et par grader varmere, end den temperatur du forventer, at barnet skal overnatte i.
Skallen er det yderste lag på soveposen, og det er en fordel, at materialet er åndbart, så varmeophobningen ikke bliver så stor, at man begynder og svede. Fugt på kroppen generer nemlig hurtigt varmen væk, og det kan være en kold oplevelse. Derfor benytter producenterne sig ofte af polyester eller nylon. Både nylon og polyester er åndbare og slidstærke materialer, men hvor nylon er en smule lettere og dyrere, så er polyester tungere og billigere.
Nogle soveposer produceres også i et materiale som kaldes ripstop-nylon eller ripstop-polyester, og det er ekstra slidstærke stof-typer.
Mange soveposer bliver behandlet med en DWR-behandling, en vandafvisende behandling, som gør at soveposen tåler fugt i en vis grad. Det kan være godt i tilfælde, hvor soveposen skal bruges til overnatning under åben stjernehimmel, hvor der kan falde dug, eller i et klima hvor luftfugtigheden er høj.
Der findes ikke direkte vandtætte soveposer, men Dryloft er en modificeret udgave af gore-tex membranen, som sikrer en fantastisk ventilation og åndbarhed, og i tillæg støder vandet væk.
Noget som har afgørende betydning for valget af sovepose er fyldet. Det er fyldet og mængden af fyldet som afgør hvor godt soveposen varmer, og hvor meget den vejer.
Soveposer isoleres enten med dun eller med fiber, og der er fordele og ulemper ved dem begge.
Dunsovepose
Fordele:
Ulemper:
Fibersovepose
Fordele:
Ulemper:
Foringen som findes på indersiden af soveposen kan være lavet i 4 forskellige materialer: nylon, polyester, polycotton eller silke.
Nylon og polyester er åndbare og bløde materialer som føles behageligt mod huden. Det er som regel de typiske forings-materialer som findes i både dyre og mindre dyre soveposer.
Polycotton er en blanding af bomuld og polyester, deraf navnet. Materialet er åndbart og føles komfortabelt at ligge i, men det tager lidt længere tid at tørre, og derfor er polycotton dårligt egnet til f.eks. vintersoveposer.
Silke er et blødt og åndbart materiale, som også kan regulere kropstemperaturen, så man føler sig behagelig tilpas hele natten igennem. Silke er dog et dyrt materiale og det er let at rive op.
Formen på soveposen har betydning for hvor godt den varmer, og hvor rummelig den er. Her vil man ofte kunne vælge imellem 4 forskellige slags.
Den rektangulære form giver en god rummelighed og plads til begge ben. Den giver dog ikke den bedste varmekapacitet, da der er meget luft som skal opvarmes. Den er dog udmærket til overnatninger indendørs eller i haven.
Den semi-rektangulære form er en middelvej mellem den rektangulære form og mumie-formen. Her går man på kompromis med rummeligheden og varme-evnen og får begge dele i én sovepose. De er tungere og større end mumie-soveposen, men godt egnet til teltture, hvor vægten ikke har stor betydning.
Mumie-formen giver den bedste varmeeffekt, fordi formen snævre ind omkring benene, så der bliver mindre luft som skal varmes op i soveposen. Der er til gengæld god plads omkring mave og skuldre. En anden fordel, som gør denne sovepose-form til en premium-udgave er dens lette vægt og evne til at pakkes sammen, så den fylder minimalt i rygsækken.
Firkantede soveposer er ofte dobbelt-soveposer, som skal kunne rumme to mennesker som sover sammen.
Man kan købe enkelte soveposer som kan lynes sammen, det kræver bare at man har købt soveposer i samme mærke, med en lynlås i modsat side.
En soveposes vigtigste funktion er at holde os, som sover i den, varm i løbet af en hel nat udendørs. Vi er tidligere kommet ind på, at der er mange variabler som spiller ind, og kan afgøre hvor godt et barn kan holde varmen, men enkelte funktioner i soveposen kan være med til at skabe en bedre komfort. Dem kigger vi nærmere på i dette afsnit.
Lynlåsen er god til at skabe åndbarhed og ventilation i soveposen, så vi får fjernet fugt fra kroppen og undgår at svede eller fryse.
Lynlåse kan være i fuld længde eller halvvejs.
Der findes også to-vejs lynlåse, som kan skabe ventilation længere nede på kroppen, men fortsat holde overkroppen varm. To-vejs lynlåse bruges også til at skabe dobbelt-soveposer, hvis man køber to soveposer i samme slags.
Lynlåsen er dog også et sted, hvor man mister meget varme og kulden lettere kan trænge ind. Derfor laver man nogle soveposer med en form for pude-afskærmning bag lynlåsen, på indersiden. Man kan også finde poser med et lynlås-cover på ydersiden, som kan lukkes med velcro. På den måde holdes kulden også ude, og man forhindrer at lynlåsen åbner sig, imens man sover.
Soveposer kan fås med eller uden hætte. Ofte vil det være at foretrække en hætte i soveposen, fordi 70 % af vores kropsvarme forsvinder op gennem hovedet. Hætten kan justeres og strammes helt ind, så man kan holde sig varm i køligere nætter.
I nogle soveposer er der syet en isolerende krave i, som hjælper med at holde varmen omkring skuldre og nakke. De fleste kraver kan justeres og strammes ind.
Åbner du soveposen og kigger i den indvendigt, så vil der i nogle tilfælde være syet en inderlomme i nærheden af toppen. Den kan bruges til at lægge pung eller mobiltelefon i, hvilket kan være smart, når man overnatter i minusgrader, og batteriet hurtigt kan dø. Nede i inderlommen bliver batteriet holdt varmt.
Når du skal til at finde en sovepose som passer til dit barn, så er det vigtigt, at du ikke går efter én som er for stor, fordi du tænker, at barnet skal have plads til at vokse. En sovepose som er for stor kan være kold at sove i. Hvis du gerne vil undgå at købe en ny sovepose år efter år, så kan du i stedet kigge efter soveposer som kan forlænges i takt med at barnet vokser – sådanne soveposer findes nemlig!
Soveposen skal helst passe nogenlunde til samme højde som dit barn, læg gerne 5 cm til, men ikke meget mere. Det samme gælder soveposens omkreds. Posen skal ikke føles for stram omkring barnet, så vil den ikke varme optimalt.
Børnesoveposer varierer i pris, men kan spænde fra et par hundrede kroner til et par tusind. Prisen hænger sammen med kvaliteten af soveposen, og ofte vil soveposer til vinterbrug være af højere kvalitet end f.eks. sommersoveposer, fordi der kræves mere af dem. Forskellen i prisen findes også imellem dun- og fibersoveposer, hvor dun er af højere kvalitet på grund af dunets fantastiske varmeevne, og derfor koster de også mere.
Hvordan kan du sørge for, at barnet kan holde varmen i soveposen? Et godt måltid og noget varmt at drikke kan hjælpe på det. En dehydreret og energiforladt krop kan ikke producere nok varme, men med en kop varm kakao eller the, så kan kroppen varmes op indefra.
Meget af vores varme forsvinder ud gennem hovedet, så oplever barnet at være koldt, så er det en rigtig god ide at få en hue på hovedet.
Derudover er fugtigt og svedigt tøj, som har siddet på kroppen en hel dag, ikke en god kilde til varme. Fugt transporterer varme væk fra kroppen, så giv i stedet dit barn et helt tørt sæt uldundertøj på, så er de bedre stillet til natten.
Pas godt på soveposen, og brug penge på en lagenpose, som du nemt kan vaske igen og igen. Lagenposer opsamler sved, snavs og skidt, og skåner soveposen indvendigt.
Børn og voksne har både tydelige fysiske og fysiologiske forskelle. Samtidig er børn i en konstant udvikling, og derfor kan det være en stor udfordring for soveposeproducenter, at lave en standardiseret temperaturskala til børn – den findes ikke.
I artiklen ”Determining temperature ratings for children’s sleeping bags”, har forskere forsøgt at kigge nærmere på, hvilke faktorer som har indflydelse på børns evne til at holde varmen i en sovepose, og forsøgt at lave udregninger baseret ud fra forsøg med voksne testdukker.
Konklusionen er, at børn har en lavere temperatur-vurdering end voksne som skyldes en højere rate af metabolisme (evne til at omsætte næringsstoffer i kroppen). I artiklen bliver det også nævnt, at børn har vanskeligt ved at regulere temperaturen selv, og derfor oplever børn ofte at ligge i den ene eller anden ende af varmeskalaen.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste børnesoveposer. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Børnesoveposerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af sovepose til børn afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Signe fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Hun er en inkarneret friluftsnørd med en bred viden om friluftsliv. Det store kendskab kommer bl.a. af en bachelorgrad i Natur, miljø og friluftsliv fra Universitetet i Sørøst-Norge, en friluftsvejleder-uddannelse, en skilæreruddannelse og en kajakinstruktør-uddannelse. Udover at besidde et væld af frilufts-færdigheder har hun også erfaring med rådgivning om friluftstøj og friluftsudstyr. For hun har tidligere arbejdet som ekspedient i Spejdersport, hvor hun har rådgivet alt lige fra den typiske familiefar omkring lag-på-lag princippet til den garvede langdistancevandrer omkring letvægtsgrej.
Tilmeld dig Friluftsbrevet
Friluftsbrevet er Friluftsmagasinets nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:
Tips, tricks, guides og historier af friluftseksperter
Konkurrencer og rabatkoder til friluftsbutikker
Tests af friluftsudstyr og friluftstøj