schwarzwald
Et billede fra min vandring i Schwarzwald

Mit navn er Anders, og jeg har dyrket naturen i fulde drag siden barnsben. Det er grunden til, at jeg har meget erfaring med friluftaktiviteter som vandring, bushcraft/overlevelse og spejder. Min erfaring kommer af mine vandreture. Jeg har blandt andet vandret en 4-måneders vandrerute på 2100 kilometer gennem Europa via ‘Den Europæiske Fjernvandrevej E1‘ – fra København til Milano. Men jeg har også vandret andre korte vandreruter i Schwarzwald (bjerg- og skovområde i Tyskland) samt et par i Danmark, heriblandt den sønderjyske Gendarmsti og Lillebæltsstien. Derudover er jeg tidligere spejder. Kort fortalt er jeg ude i naturen så meget som muligt, fordi jeg lever og ånder for de forskellige aktiviteter man kan dyrke udendørs.

Friluftsmagasinet er mit frirum, hvor jeg skriver om friluftsliv. Mere specifikt skriver jeg om vandring, bushcraft/overlevelse og spejder. Jeg oprettede hjemmesiden helt tilbage i august 2017 med et mål om at inspirere og hjælpe friluftsinteresserede med at vælge det rette udstyr og tilbehør dertil. Jeg har et stort fokus på at udarbejde troværdigt og informativt indhold. Derudover har jeg forsøgt at skabe et web design, som er simpelt, indbydende og let at navigere rundt i, så du som besøgende kan få en behagelig læseoplevelse. Ægthed er noget jeg er meget seriøse omkring. Lige fra hjemmesidens begyndelse har jeg selv valgt de emner og det udstyr, jeg gerne vil skrive om.

Presse/omtale

Jeg er blevet omtalt i en række anerkendte medier/aviser i Danmark. De mest nævneværdige er Ritzau, Fyens Stiftstidende, Melfar Posten og Backpacker Planet, som har skrevet artikler om mine vandreture. Derudover har flere internationale medier skrevet om mine vandreture heriblandt de tyske aviser Waldeckische Landeszeitung og Westfalenpost.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til vandring/vandreudstyr, skal du være mere end velkommen til at smide en besked efter mig – jeg svarer typisk indenfor 24 timer. Hvis du/I har en virksomhed og er interesseret i et samarbejde, er du/I også velkommen til at kontakte mig:

friluftsmagasinetdk@gmail.com