Mange fisker fra molen, havnekajen, langs åen mm., men nogle gange kan det være svært at komme ud til de gode fiskepladser tørskoet. Med et par waders opnår du en større frihed, og kan bevæge dig ud til de fiskepladser som du ellers ikke ville.
Friluftsmagasinet har i samarbejde med lystfisker ekspert Mads Lundborg lavet en test af waders. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.
Bedste allround waders
Pris: 2.599 DKK
Vision Koski waders har overbevist i Friluftsmagasinets test og løber med titlen som bedste waders. Disse åndbare waders er fremstillet i 4-lags F3.5 stof, der garanterer en holdbar beskyttelse samtidig med, at komforten er i top. Tilpasningen er fremragende, og med det indbyggede bælte kan brugeren justere dem til perfekt pasform. Støvlesokkerne i neopren sikrer tørre fødder, og med flere praktiske lommer har man nem adgang til grej. Det letvægtsdesign gør dem ideelle til lange ture i vandet uden at gå på kompromis med bevægeligheden.
Annonce
Bedste billige waders
Pris: 599 DKK
Vinderen i kategorien “bedste billige waders” er Ocean PVC Waders. Her får du et par billige og slidstærke waders af PVC, som kan bruges i alle typer af farvande. Mange lystfiskere sværger til PVC, netop på grund af dets holdbarhed.
Annonce
Bedste premium waders
Pris: 2.999 DKK
Guideline Laxa Waders 2.0 kan bryste sig af titlen som bedste premium waders i Friluftsmagasinets test. Denne version fornyer vadebuksernes standards med sit 4-lags nylonkonstrukt, som garanterer en formidabel holdbarhed og åndbarhed. Det optimerede design inkluderer anatomisk formede fødder og justerbare seler, som gør dem yderst komfortable at bære hele dagen langs bredden eller vandløbet. Med en ekstra vandtæt frontlynlås forener Laxa Waders 2.0 bekvemmelighed og beskyttelse mod elementerne på en måde, der retfærdiggør den højere pris.
Annonce
Bedste waders i neopren
Pris: 3.999 DKK
Vinderen i kategorien “bedste waders i neopren” er Jenzi Neopren Waders. Her får du et par yderst behagelige og komfortable waders med stor bevægelsesfrihed. Det ekstra høje snit sørger for, at du kan komme endnu længere ud ved kysten eller søen.
Annonce
Bedste åndbare waders
Pris: 5.499 DKK
Vinderen i kategorien “bedste åndbare waders” er Simms Guide Classic Stockingfoot Waders. Her får du et par waders med stort fokus på komfort, slidstyrke og åndbarhed takket være en 3-lags GORE-TEX membranen. Der er desuden flere muligheder for bedre pasform.
Annonce
Et par waders kan betegnes som en overtræksbuks med indbyggede sko. Du tager dem ud over dit almindelige tøj. Disse giver dig mulighed for at gå ud i vandet uden, at du bliver våd indenunder.
Den største fordel ved at bruge waders er, at du kan opholde dig i vandet i længere tid ad gangen uden at fryse. Hvis du f.eks. gik ud i vandet med bare ben, ville der ikke gå lang tid før du ville begynde at få det køligt. Men ved at bruge waders, så kan du justere varmen afhængigt at det tøj, som du har på indenunder.
Derudover giver det dig en øget bevægelsesfrihed, så du nemmere kan fiske mange forskellige steder. Dette kan f.eks. være en fordel, hvis du fisker et populært sted og gerne vil have lidt mere plads omkring dig, eller hvis du ser en fiskestime et stykke væk som du ikke kan nå inde fra kysten. Overordnet set kan waders fås i tre materialer. Der er neopren, PVC og åndbare waders. Hver type har hver deres fordele og ulemper som vi vil komme ind på længere nede i denne artikel.
Waders er karakteriseret ved at holde dig tør, dvs. at holde vandet væk fra din krop. En våddragt derimod bliver fyldt med vand, men holder dig varm, fordi kroppen varmer vandet op. Fordelene ved at bruge waders, i stedet for våddragt er, at du nemmere kan justere din kropsvarme ved at tage passende tøj på indenunder dine waders. Dette gør, at du faktisk kan bruge dem året rundt, samt holde varmen i længere tid ad gangen, ift. hvis du bruger en våddragt.
Når du skal bestemme dig for, hvilke waders du vil købe, så skal du først finde ud af, hvilken type fiskeri du vil foretage dig. Fisker du hele året rundt, kan du nok ikke komme udenom at skulle investere i to par waders. PVC eller åndbare waders er gode til sommermånederne, sent på foråret og tidligt på efteråret, hvor havtemperaturen er højest.
Grunden til dette er, at PVC eller åndbare materialer ikke yder særlig meget varme. Fisker du i de kolde måneder, så skal du have fat i neopren, da de er betydelig varmere end de to øvrige. Du kan selvfølgelig også bruge åndbare eller PVC varianten om vinteren, men det kræver nok en del tøj indenunder, hvilket reducerer din bevægelsesfrihed.
Derudover skal du overveje, hvor meget du kommer til at bevæge dig. PVC er ikke velegnet til meget bevægelse. Hvis du regner med at gå en del rundt imens du fisker, vil det derimod være en fordel med åndbare materialer. Neopren waders er også gode at bevæge sig i, men de er for varme til sommermånederne.
En sidste ting at overveje er holdbarheden. Ud af de tre kategorier er PVC materialet det mest holdbare. Holdbarheden for åndbare materialer varierer efter, hvor mange lag af membraner der er brugt. Holdbarheden har mest noget sige, hvis du fisker steder med f.eks. mange sten, hvor du skal op og kravle eller bevæge dig på sten, f.eks. i en elv. Hvis du kun står ude på kysten, er holdbarheden ikke lige så afgørende.
For at få det fulde udbytte af dine waders, er her et par forslag til tilbehør, som du kan overveje at investere i.
Neoprenlim – Skulle uheldet være ude, og du får revet hul på dine waders, så kan du købe speciel designet neoprenlim, der fungerer uden brug af lap.
Studs – Ønsker du at øge støvlens greb, kan du til nogle mærker tilkøbe studs, som sættes under sålen på støvlen, og dermed fungerer som et ekstra skridsikkert lag.
Workstation – Ønsker du at have dine småting, f.eks. ekstra spinnere, kroge mm. tæt ved hånden, kan du investere i en Workstation, der kan sammenlignes med en bæltetaske. Workstationen er bare designet til fiskeudstyr, og monteres på stropperne af dine waders, så du altid nemt kan komme til dit udstyr.
GORE-TEX repair kit – Skulle uheldet være ude og du får revet hul på dine GORE-TEX waders, så kan du nemt selv lappe dem med GORE-TEX repair kit. Sættet indeholder en lap, en tube lim samt et instruktionshæfte.
Drybag – En drybag er næsten uundværlig, når du befinder dig ved kysten eller søen. Drybaggen sikrer dig, at dit udstyr ikke bliver vådt. Du kan nemt opbevare f.eks. ekstra tøj, mobiltelefon og andre ting der ikke skal blive våde, i din drybag.
Nopain wading belt – Har du problemer med ryggen, når du har stået og fisket i lang tid, så er Nopain wading belt måske løsningen for dig. Dette kinetisk designede lændebælte sørger for god støtte og komfort til rygmuskulaturen, så du slapper mere af når du står og fisker i mange timer i træk.
Beklædning – Afhængig af årstiden, temperaturen og hvilke waders du bruger, bør du også lægge lidt vægt på valget af tøj du har inde under. Specielt hvis du fisker i efterårs/vinter månederne, er det vigtigt at sørge for at have noget varmt tøj på inde under. Fisker du i åndbare waders, bør du desuden også have åndbare bukser på under.
Ligegyldigt hvor påpasselig du er, er der en risiko ift. revner og huller i dine waders. Spørgsmålet er, om det kan betale sig at reparere dem. For at kunne svare på det spørgsmål, skal du først overveje, hvor slidte dine waders, hvor gamle er de og hvor dyre er de. Har du et par gamle, slidte og billige waders, kan det nok ikke betale sig at begynde at reparere dem.
Der vil højst sandsynligt komme flere huller i løbet af sæsonen, og så kan det bedre betale sig at investere i et par nye. Har du derimod et par til flere tusinde kroner, kan det nok bedre betale sig at give sig i kast med reparationen. Der er udviklet flere forskellige lappeløsninger, der er designet til den enkelte type. Dvs. hvis du har et par i neopren, kan du købe lim beregnet til neopren. Har du et par i GORE-TEX, kan du også købe lappegrej beregnet til det.
For at undgå, at der bliver dannet mug, er det vigtigt, at du får hængt dem til tørre, når du kommer hjem. Mug kan opstå relativt hurtigt, så skynd dig derfor at få tørret dine waders, så hurtigt som muligt. Når du hænger dem til tørre, skal det helst være i et ikke-fugtigt rum/område, hvor der er god ventilation og hvor de ikke bliver udsat for direkte sollys.
Undgå også at hænge dem i et meget varmt rum, da både sollys og høj varme kan forringe materialerne. Når du hænger dem til tørre, så skal du hænge dem så støvlerne er øverst og vender på hovedet. Du kan købe flere forskellige ophæng, som er beregnet til at tørre waders i. Når du tager dem af og på, kan det være en god idé at gøre det på et underlag, f.eks. et tæppe eller en måtte, så du undgår skarpe sten. Undgå ligeledes at lægge dine waders på jorden.
Når du opbevarer dine waders, skal det være i et tørt og helst varmt rum. De kan ikke tåle at ligge i et fugtigt skur, hvor der måske oven i købet kommer frost om vinteren.
Når du kommer hjem fra fisketuren, så bør du skylle dine waders i ferskvand. Specielt hvis du har været i saltvand, da saltet kan ødelægge dit tøj, hvis det får lov til at tørre ind. Dette er specielt vigtigt, hvis de er lavet af åndbare materialer, da det indtørrede salt ødelægger de åndbare porer.
Afhængig af brugsmængden, så bør du med jævne mellemrum vaske dem efter vaskeanvisningen. Specielt ift. waders med membraner, da fedt og snavs kan sætte sig i porerne og tilstoppe dem. Sørg for at bruge et teknisk vaskemiddel uden enzymer til GORE-TEX og andre membraner.
En god tommelfingerregel er, at du bør overfladebehandle dine waders én gang pr. sæson. Så er du sikker på, at de både er vandtætte samt åndbare. Valget af overfladebehandling afhænger af, hvilken type du har.
Der findes forskellige typer af waders, som er beregnet til forskellige behov og forskelligt brug. Herunder kan du læse om de 4 mest almindelige typer samt de to typer støvler, der hører med til.
Skridtstøvler er lange støvler, som dækker benene op til skridtet. Disse er væsentlig nemmere at bevæge sig rundt i end normale waders, dog kan du ikke komme lige så langt ud, som du kan i normale waders. Men de egner sig fint til at fiske på lavt farvand, hvor vandet ikke går højere end midt på låret. Disse er også den billigste type waders.
Waders i PVC er de mest holdbare og robuste waders. De egner sig til stort set alle former for fiskeri. Ulempen ved denne type er, at de er tunge at bevæge sig rundt i samt, at de ikke er åndbare.
Dette betyder, at hvis du står og fisker i lang tid, vil du nok blive våd på indersiden, da fugten fra kroppen ikke kan komme ud. PVC tilfører ikke nogen varmeisolering, så du skal derfor klæde dig på afhængig af vandtemperaturen under dine waders.
Waders i neopren er de varmeste. De egner sig ikke til brug i sommermånederne, da de bliver alt for varme. Skal du derimod ud og fiske i de kolde måneder, vil det være en fordel at have et par i neopren. Disse waders er de bedste ift. bevægelsesfriheden.
Waders i åndbart materiale er designet med en membran, som tillader fugt fra kroppen at komme ud, men som forhindrer vand i at komme ind. De fleste bruger en GORE-TEX membran. Dog har forskellige producenter, f.eks. Patagonia, designet deres egen membran. Disse er gode i de varme måneder, hvor fordampningen fra kroppen er højest.
Bootfoot waders har en integreret støvle, hvilket betyder, at du ikke behøver at købe en ekstra støvle. Disse er som regel dyrere at købe, men i det lange løb plejer de at ende med at blive billigere. Ulempen ved disse er, at de er sværere at rengøre, da de ikke kan komme i en vaskemaskine. Derudover er komforten ikke overvældende i støvlen, men de er jo heller ikke lavet til vandreturen.
Stockingfoot waders har tilknyttet neoprensokker for enden af benene. Dette betyder, at du skal ud og investere i et par støvler selv. Dette giver dig muligheden for at købe et par støvler, som passer lige præcis til dig således, at du opnår en bedre komfort. Dette er specielt en fordel, hvis du bevæger dig meget rundt, når du fisker.
Der er overordnet set 4 forskellige materialer, der bliver anvendt til waders. Det er PVC, forstærket PVC, Neopren og åndbare waders. Men hvad er egentlig forskellen, og hvilket materiale bør du vælge? Det bliver du klogere på i dette afsnit.
Waders i PVC er tunge, stive og mindre komfortable end de øvrige. Derudover er de ikke åndbare, hvilket betyder, at når du sveder, så har sveden ikke nogle steder at løbe hen og så ender du bare med svedige og våde ben. På plussiden er, at waders i PVC er nemme at lappe, hvis de skulle gå i stykker, de er de mest holdbare af typerne og så er de billige. Så hvis de går i stykker, vil du nok bare købe et par nye i stedet for at reparere dem.
Waders i forstærket PVC er som regel blevet forstærket med nylon, hvilket gør dem endnu mere hårdføre. De vil dog stadig være tunge, stive og ukomfortable samt ikke-åndbare. Disse waders er klart at foretrække, hvis du fisker i strømfyldte farvande eller farvande med mange objekter i vandet, såsom grene, sten mm.
Waders i neopren er de mest populære waders blandt lystfiskerne. Disse waders er lavet af det samme materiale, som våddragter er lavet af. De fås som regel i tykkelsen 3,5-5 mm., og jo tykkere de er, jo bedre isolerer de og jo mere kan de holde til. Selvfølgelig får tykkelsen også en betydning for vægten og dermed bevægelsesfriheden. De er forholdsvist nemme at reparere, da det er muligt at købe specialdesignet neoprenlim, hvilket vil sige, at du kan lappe dem uden brug af lap.
Åndbare waders er lette og komfortable. Som navnet angiver, er de åndbare, hvilket betyder, at sveden fra dine ben kan blive transporteret væk, så du ikke bliver våd af sved. Dette gør den via en membran, som tillader sveden (vanddampen) at komme ud igennem nogle små porer, men som samtidig forhindre vand (flydende) i at komme ind. Denne type er den dyreste, men til gengæld får du en mere behagelig fiskeoplevelse. De bør primært bruges i områder uden for mange objekter i vandet.
Når du køber et par waders, er der nogle funktioner, som kan være med til at gøre din oplevelse endnu bedre. Der kan også være funktioner, som er essentielle for lige netop den type fiskeri som du foretager dig. Først og fremmest kan du kigge på stropperne, som holder buksen oppe. De skal gerne være af en god kvalitet, som nemt kan justeres.
Derefter kan du kigge efter mavebæltet, som sørger for, at der ikke kommer vand ind i wadersene, hvis du snubler eller der kommer en bølge. Det er ikke alle waders, der har denne anordning, men hvis du skal fiske et sted med mange forhindringer i vandet, ved kysten hvor der kan være bølger eller steder hvor dybden kan variere meget, vil det være en god egenskab for dine waders.
Derudover kan du kigge efter lommer. Har du brug for mange lommer til at opbevare fiskegrej, så du ikke skal ind til bredden for at skifte en flue eller et blink? Skal du bruge dem, når det er koldt, kan det være du vil sætte pris på en håndvarmer i dine waders. Derudover vil det være en fordel, hvis der er en vandtæt lomme til opbevaring af f.eks. mobiltelefon.
Fisker du på områder med mange forhindringer, hvor du nemt kan ramme en sten eller en gren, vil det være en god idé at kigge efter et par waders med forstærkninger på de udsatte steder. Alle disse funktioner er værd at overveje, og holde op imod den type fiskeri som du vil foretage dig, og de steder du tænker at fiske.
Når du skal vælge, hvilken størrelse waders, der passer til dig, kan du starte med at tage udgangspunkt i disse tre parametre.
Waders er ikke lavet til at sidde tæt til kroppen, så derfor varierer størrelserne også en del. Det er vigtigt, at der er plads til isolerende tøj inden under dine waders. Det kunne jo være du besluttede dig for at tage ud og fiske en forårsmorgen, hvor havørrederne er morgenfriske.
Herunder finder du tre tabeller, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse. Men hvis du vil være helt sikker på, at de passer dig optimalt, er det bedste selvfølgelig at prøve wadersene, inden du køber dem.
Tabellerne er lavet i en kort, almindelig og lang model.
Kort model
Størrelse | Omkreds om brystet | Skridtlængde | Skostørrelse |
X-small | 86-89 cm | 76 cm | 40-41 |
Small | 91-96 cm | 76 cm | 40-41 |
Medium | 99-104 cm | 76 cm | 43-45 |
Lage waders+medium sko | 106-114 cm | 76 cm | 43-45 |
Large | 106-114 | 76 | 46-47 |
X-large wader + medium sko | 116-121 cm | 76 cm | 43-45 |
X-large | 116-121 cm | 76 cm | 46-47 |
Almindelig model
Størrelse | Omkreds om brystet | Skridtlængde | skostørrelse |
X-small | 86-88 cm | 81 cm | 40-41 |
Small | 91-96 cm | 81 cm | 40-41 |
Small/medium | 91-96 cm | 81 cm | 42-44 |
Medium | 99-104 cm | 81 cm | 42-44 |
Medium waders/Large sko | 99-104 cm | 81 cm | 45-47 |
Large waders/medium sko | 106-114 cm | 81 cm | 42-44 |
Large | 106-114 cm | 81 cm | 45-47 |
X-large waders/medium sko | 116-121 cm | 81 cm | 42-44 |
X-large | 116-121 cm | 81 cm | 45-47 |
Lang model
Størrelse | Omkreds om brystet | Skridtlængde | Skostørrelse |
Small | 86 cm | 42-45 | |
Small/medium | 91-96 cm | 86 cm | 42-45 |
Medium | 99-104 cm | 86 cm | 42-45 |
Medium waders/large sko | 99-104 cm | 86 cm | 46-48 |
Large waders/medium sko | 106-114 cm | 86 cm | 42-45 |
Large | 106-114 cm | 86 cm | 46-48 |
X-large waders/medium sko | 116-121 cm | 86 cm | 42-45 |
X-large | 116-121 cm | 86 cm | 46-48 |
Vægten af dine waders kan have betydning for den type fiskeri, som du foretager dig. Fisker du f.eks. efter havørreder og bevæger dig meget rundt, vil det være en fordel med et par, som er lette at bevæge sig i. Står valget mellem et par i neopren og et par i åndbart materiale, vil dem i åndbart materiale være nemmest at bevæge sig rundt i.
Grunden til dette er, at waders i neopren er lavet af et tykkere materiale, som isolerer bedre. De er mere velegnede til brug i koldt vand, men det gør dem samtidig også tungere. Så man skal gøre op med sig selv, hvad der vægter højest. Her spiller vandtemperatur samt tid i vandet en væsentlig rolle.
Er man f.eks. på andejagt, kan det være en fordel at bruge et par i neopren, da dette ofte foregår i de kolde måneder, og man ikke er særlig aktiv. Fisker du derimod i en sø, som du ikke kender, vil du måske prøve mange forskellige steder og derfor bevæge dig meget rundt, og så kan det være en fordel med et par i åndbart materiale, og så tage et par varme uldunderbukser på indenunder.
Designet er nok ikke det som de fleste går mest op i, men derfor må du jo godt synes, at de passer til dig og dine præferencer. Moderne waders er oftest designet i neutrale farver med inspiration fra friluftsbukser, hvor der er forstærkninger på de mest udsatte steder, f.eks. knæet og underbenet. Derudover er de mere faconskabte, så de føles mere behagelige at have på. De klassiske waders føltes lidt som at træde ned i en sæk, men dette er man gået bort fra.
De fleste waders er designet som unisex, da waders generelt skal være lidt for store pga. behovet for pladsen til tøj indenunder. Dvs. at der ikke bliver lagt særlig stor vægt på facon. Der hvor der kan være forskel på waders til mænd og kvinder er støvlerne, da mænd generelt har større fødder end kvinder.
Men hos langt de fleste producenter er der mulighed for at vælge både størrelse på waders og sko, så her kan du vælge lige præcis den størrelse, som passer til dig. Har du svært ved at finde nogle, hvor skoen passer, vil vi råde dig til at købe et par stockingfoot waders, hvor du køber støvlen separat. Her har du mulighed for at købe lige præcis den støvle, som passer til dig.
Vejret, eller nærmere temperaturen, har en stor betydning for valget af waders. Fisker du hele året rundt, kan du nok ikke komme udenom at anskaffe dig to par waders. Når vandtemperaturen nærmer sig frysepunktet, vil et par waders i neopren være det oplagte valg. Fisker du derimod et varmt sted, vil neopren blive for varmt, da kroppen ikke kan komme af med sin varme. Her vil et par åndbare waders eller waders i PVC være bedre egnet.
Terrænet kan også have en betydning for valget af waders. Skal du bruge dem i kuperet terræn eller i et terræn, hvor der er mange udfordringer, kan det være en fordel med et par i PVC, da de er de mest robuste og holdbare. Men hvis der samtidig er meget varmt, vil du nok sætte mere pris på et par i åndbart materiale, så du kan komme af med varmen. Hvis du vælger nogle i åndbart materiale, bør du dog sikre dig, at du har lappegrej med, som er beregnet til waders i åndbart materiale.
Prisen for et par waders kan variere lige fra et par hundrede kroner til 4-5.000 kr. PVC varianten er klart de billigste. Herefter kommer neopren og til sidst kommer det åndbare materiale, da disse indeholder mere teknologi i form af en membran. PVC vil ofte ligge omkring 4-600 kr. Neopren vil typisk ligge mellem 1-2.000 kr. Dem i åndbart materiale vil typisk ligge mellem 3-5.000 kr.
Når du vælger dine waders, bør du ikke købe nogle, der er dyrere end det behov du har. Fisker du f.eks. kun regelmæssigt for hyggen skyld, så kan du sagtens nøjes med et par i PVC. Der er også mange rutinerede lystfiskere, som sværger til PVC, pga. deres robusthed, og så må man bare tage kondensen og stivheden med sig.
Der findes primært tre typer af waders, herunder waders i PVC, neopren og åndbare. Derudover kan de enten fås med en støvle inkluderet eller ekskluderet. Når du skal beslutte dig for valget, er det primært temperaturen og holdbarheden samt komforten som du skal overveje. De der findes i PVC og åndbart materiale egner sig bedst til varme miljøer, og dem i neopren egner sig bedst til kolde miljøer.
Skal du gå meget i dem, vil det være en fordel at købe et par uden støvle, da du så kan købe en separat støvle, som øger din komfort. Dem der er lavet i PVC er de mest holdbare og robuste, så skal du bruge dem steder, hvor du nemt kan rive dig på grene, sten mm., vil waders i PVC være en fordel. Dog kan man også få varianter i neopren og åndbart materiale med forstærkninger på de udsatte områder.
Der er et stort prisspænd på waders. Waders i PVC kan fås til under 500,-. Men hvis du skal have nogle i åndbart materiale kan løbe helt op i 5.000 kr. Så valget bør også afspejle omfanget af, hvor meget du kommer til at bruge dine waders.
Sørg for at have begge fødder solidt plantet, hvis du står et sted med meget strøm. Sørg desuden for, at begge fødder har solid kontakt til underlaget, så du ikke risikerer at snuble over en løs sten eller lignende. Bevæger du dig i rindende vand under knæet, er det fint at gå lige frem. Er vandstanden over knæet, bør du i stedet gå sidelæns for at mindske vandtrykket på dine ben og dermed risikoen for, at du vælter.
Sørg for, at bæltet er spændt ordentligt, så du undgår vand i dine waders, hvis du skulle være så uheldig at vælte eller der kommer en bølge ind over dig. Derudover bør du tjekke, om dine waders er tætte, inden du begiver dig ud i vandet. Det er surt at stå klar til at fiske i en kold sø, og så opdage, at du tager vand ind. For at undgå at beskadige dine waders, bør du være meget opmærksom på, hvor du lægger dine waders, og at du ikke går igennem buskads eller andet, som potentielt kan lave huller i materialet.
Som altid når du befinder dig på eller i vandet, bør du have lavet en klar aftale med nogle derhjemme, som ved, hvor du er taget hen, og hvornår du regner med at være hjemme. Sørg for at holde dig til aftalen eller give besked, hvis du ændrer på aftalen.
Står du ude i en flod, bør du være opmærksom på flydende objekter i vandet. Du bør ligeledes kende til området, mht. om der er nogle menneskeskabt forhindringer som hegn, dæmninger, broer mm. i området. Undersøg desuden dybden og tidevandstabellen, hvis det er aktuelt for det område som du fisker i.
Man kan nemt blive grebet af stemningen, når man mærker rykket i fiskestangen. Men sørg for ikke at blive overmodig og bevæge dig hen, hvor det er for risikabelt. Det er bedre at være tålmodig.
Simms blev grundlagt i 1980 af John Simms. John var naturguide, og havde brugt det meste af sit liv på at tilbyde oplevelser på nogle af de vildeste floder og deltaer i verden. Han opdagede, at datidens waders ikke levede op til udfordringen med at holde hans kursister tørre, komfortable og sikre på floden.
Derfor besluttede han sig for at skabe et produkt, som kunne klare enhver udfordring året rundt. I slutningen af 1980’erne var waders fra Simms kendt som de mest holdbare og pålidelige på markedet. Simms varesortiment indeholder alt, hvad man har brug for inden for fiskeri.
Scierra er et dansk mærke, som specialiserer sig i fluefiskeri. Dog indeholder deres varesortiment stort set alt inden for fiskeri. Mærket er ejet af Svendsen Sport. De er mest kendte for at udvikle åndbare og vandtætte waders, og specielt deres revolutionerende 4-vejs stræk har gjort dem til et af de mest populære mærker på markedet.
Kinetic er et dansk brand, som er ejet af Fairpoint Outdoors A/S. Fairpoint A/S både udvikler og sælger udstyr til sportsfiskeri, og har udover Kinetic også mærker som Westin, Unique Flies og Move Mountain i deres sortiment. Fairpoint Outdoors A/S blev grundlagt i 2003 af Jens Buhl Jørgensen, Thomas Petersen Eldor og Thomas Jespersen.
Abu Garcias historie startede i 1921 i Svängsta i Sverige, hvor Carl August startede AB Urfabrikken. Til at starte med fremstillede virksomheden ure, telefoner og taxametre. Efter 2. verdenskrig faldt forespørgslen, hvorefter de gik over til at producere fiskegrej. Abu Garcia er nok et af de mest kendte og udbredte mærker til lystfiskeri på markedet.
Vision startede i 1981 i Finland. I starten samarbejdede de med andre virksomheder som f.eks. Veniard, Shakespeare og Bruce og Walker. Senere udvidede de deres samarbejdspartnere til flere amerikanske mærker såsom Gloomis, Scott, Hodgman og Scientific Anglers. I 1997 begyndte de at designe og producere deres eget mærke, og er nu et verdensomspændende fiskeri brand.
I 2015 blev der udført en undersøgelse om waders med indbyggede temperatursensorer. Undersøgelsen skulle klarlægge information om interaktionen mellem strømfyldte farvande og gundvandet.
Undersøgelsen kom frem til, at temperatursensorerne i wadersene var mindre følsomme overfor temperaturreguleringer i vandet, end et almindeligt termometer var. Årsagen til dette menes at være, at sensoren i wadersene blev påvirket af kropsvarmen fra den person som bar wadersene. Hvis man dog inkorporerer disse sensorer over et bredt område, vil det give forskerne en god indikation for, hvor man kan lave yderligere undersøgelser.
En anden undersøgelse udført i 2014, havde til formål at undersøge sammenhængen mellem dødsfald med drukning som årsag og brugen af waders. Baggrunden for undersøgelsen var, at flere i Australien mente, at der var en sammenhæng mellem fiskere, der druknede og brugen af waders.
Der har ikke været nogle reporter, der underbyggede teorien, selvom der er mange meninger om emnet. Dog har fokusset på risikoen for drukning ført til, at flere og flere wadersproducenter har installeret et bælte, som kan lukke af for vandet, hvis man skulle vælte.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste waders. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Wadersne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af waders afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
“Drowning deaths among anglers: Are waders a contributing factor ….” https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/17457300.2015.1062033. Åbnet 01 maj. 2024.
Mads fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Hans interesse for friluftsliv udsprang af en 7-dages vildmarkstur i Finland. Siden hen har han arbejdet som turleder, hvilket har ført til, at han har ledet en lang række friluftsture (vandring, shelter, mad over bål, kajak/kano, træklatring, skiture m.m.). I forbindelse med sit arbejde som turleder blev han uddannet kajak/kano instruktør, træklatreinstruktør og har bygget på sin læreruddannelse i form af en udeskoleunderviser certificering. Når weekenden kalder, tager han på tur med familie og venner – alt lige fra vandreture til sommertogter i hans 31 fods sejlbåd.
Tilmeld dig Friluftsbrevet
Friluftsbrevet er Friluftsmagasinets nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:
Tips, tricks, guides og historier af friluftseksperter
Konkurrencer og rabatkoder til friluftsbutikker
Tests af friluftsudstyr og friluftstøj