Menu
Menu
Menu
Om du har låst dig selv inde i et skur, eller om du sidder trygt og godt om bålet, kan de være rart med lidt kreativ adspredelse. Med et stykke træ og en snittekniv i hænderne er der ingen grænser for, hvad du kan fremstille.
Friluftsmagasinet har i samarbejde med friluftsekspert Mikkel Vedel lavet en test af snitteknive. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.
Bedste snittekniv
Pris: 499 DKK
Brusletto Kniven skiller sig ud som bedste snittekniv på markedet, med sin velbalancerede vægt og ergonomisk design. Skæftet i oliebehandlet fjellbjørk sikrer et godt greb, selv under fugtige forhold, og med en bladlængde på 91 mm tilbyder den præcision i hvert snit. Den højglanspolerede rustfrie stålkonstruktion lover lang levetid og nem vedligeholdelse. Kniven kommer med en praktisk læderskede, som beskytter bladet og muliggør sikker transport.
Annonce
Bedste billige snittekniv
Pris: 126 DKK
Opinel No. 6 Carbon Steel snittekniven har tiltrukket sig positiv opmærksomhed på grund af dens enestående kombination af kvalitet og prisvenlighed. Dette lette, klassiske franske design gør snittekniven både elegant og funktionel. Med et blad fremstillet af højkvalitets carbonstål, sikrer kniven fremragende skarphed og let slibning. Den ikoniske Virobloc-sikkerhedsring på No. 6 forhindrer bladet i at folde sig utilsigtet. Trods den attraktive pris, byder denne model på præcision og pålidelighed, som man sjældent ser i denne prisklasse, og har derfor med rette opnået titlen som bedste billige snittekniv.
Annonce
Bedste premium snittekniv
Pris: 1.393 DKK
Utvær Full Tang Knife skiller sig ud som en exceptionel premium snittekniv. Med sin fuldtækkende tang-konstruktion garanterer den både holdbarhed og optimal balance, hvilket er essentielt ved præcisionsarbejde i skoven eller ved lejrbålet. Det ergonomiske greb i termoplastisk elastomer sikrer komfort og et fast greb i al slags vejr. Klingens høje kulstofstål er ikke alene robust, men også let at slibe, hvilket holder snittekniven skarp selv ved intensiv brug. Kniven kommer med et praktisk skede af ægte læder, der bidrager til dens stilfulde og funktionelle design.
Annonce
Bedste snittekniv til børn
Pris: 199 DKK
Speider Butt Tupp kniven er en ægte vinder, når det kommer til at introducere børn for snittehobbyen. Med sit sikkerhedsorienterede runde knivspidsdesign og et solidt håndtag, der sikrer et godt greb, er denne kniv det ideelle værktøj for den unge spejder eller friluftsentusiast. Den overlegne kvalitet af stål sikrer langsigtet skarphed og holdbarhed, og et medfølgende låg giver ekstra sikkerhed ved transport eller når kniven ikke er i brug.
Annonce
Bedste foldbare snittekniv
Pris: 299 DKK
Gerber Paraframe II er en imponerende foldbar snittekniv, der fortjener sin titel som Bedste foldbare snittekniv. Det minimalistiske design og den slanke form gør den nem at have med på farten, mens den robuste konstruktion og det højkvalitets rustfrie stål sikrer holdbarhed og pålidelig skarphed. Knivens lette åbning og sikre låsemekanisme giver brugeren tillid under arbejdet, og det skeletterede greb skaber et sikkert og komfortabelt greb selv i våde forhold.
Annonce
En snittekniv er en kniv, der som navnet antyder, er fremstillet specifikt til at snitte i materialer som f.eks. træ. Alle knive (og skarpe redskaber som f.eks. økser) kan skære i diverse materialer, men snitteknive er designet med henblik på at give det bedste og det letteste snit, hvor du har høj manøvredygtighed og samtidig et solidt, sikkert og komfortabelt greb, så du kan udføre dit snittearbejde med størst mulig præcision. Kniven som redskab har fulgt os længe. Faktisk har de helt tidlige knive, der blot var skarpe sten, en længere fortid end vores art har.
Tidligt i menneskets udvikling lærte vi at fremstille redskaber og våben af træ og senere, da vi opgav nomadelivet til fordel for landbrugssamfundet, byggede vi vores huse af træ. Det har derfor altid været vigtigt for vores art at kunne arbejde i træ, både groft med økser og mere detaljeret med knive. Vi må derfor antage, at snittekniven har fulgt os meget, meget længe.
Hvis du godt kan lide at sidde i lejren og bushcrafte dig en kop eller en ske, eller hvis du søger dig en bæredygtig og underholdende hobby, så anskaf dig én eller flere snitteknive. Man kan altid fordrive tiden med at snitte spåner af et stykke træ, og skulle du ikke være tilfreds med dit arbejde, kan du såmænd blot smide det på bålet. Det er hyggeligt at sidde og nørkle i lejrbålets skær, på skovturen, eller under opholdene på vandreturen, og snittegrej vejer og fylder sjældent særligt meget.
Der er rigtig mange forskellige knive til friluftslivet på markedet i dag, og der er også en del forskellige bud på gode snitteknive. I det følgende kan du læse om de mange overvejelser, du kan have i baghovedet i forbindelse med anskaffelse og anvendelse af én eller flere nye snitteknive.
Træarbejde er en dejlig syssel og en vigtig del af friluftslivet – især hvis du dyrker bushcrafting. Når man dyrker bushcraft, eller vildmarksfærdigheder, kan og bør man kunne klare sig med ganske lidt, men der er visse stykker grej man bare ikke kan undvære. Kniven (og snittekniven) er blot nogle af dem. Følgende er forslag til, hvilket udstyr du kan medbringe, når du påtænker at udføre snitningens ædle kunst.
Skal der arbejdes med lidt større stykker træ, eller skal der udføres et mere groft og indledende arbejde forud for dit mere præcise snitteri, så medbring en mindre håndøkse (eng. hatchet). Dette redskab lander midt imellem en kniv og en regulær økse og giver dig mere slagkraft end en kniv og mere præcision og lavere vægt end en økse.
En handy foldesav kan hjælpe dig med alskens opgaver omkring din vildmarkslejr. Den fylder og vejer minimalt, og den gør det meget lettere at samle brænde til bålet og materialer til lejrbyggeri samt snitteri. De fås i flere længder alt efter dit behov og med forskellige klinger, hvor savtakkernes retning afgør, om du skal trække eller skubbe for at save, eller om du skal begge dele. Dette har en betydning for foldesavens anvendelsesmuligheder, men i sidste ende er det også et spørgsmål om personlig præference.
Hvis du virkelig ønsker at højne dine udfoldelsesmuligheder, når det kommer til træarbejde og snitteri, så anskaf dig et eller flere små stemmejern. Med disse kan du rigtig få lov til at udfolde dig kunstnerisk i dit træarbejde. Der findes både store og grove stemmejern lavet til mere lavpraktisk tømrerarbejde, og så findes der mere fintfølende og specialiserede udgaver til mere detaljeret snedkerarbejde.
Du bør selvfølgelig altid have et førstehjælpssæt med dig, når du dyrker friluftsliv. Dette sæt, eller et supplerende sæt, bør altid være inden for rækkevidde, så du hurtigt kan få et plaster på, hvis og når kniven eller din opmærksomhed smutter. Det kan også være smart med en solid og præcis pincet i dette førstehjælpssæt, da splinter kan og vil forekomme, når du arbejder med træ.
Det er ikke altid sikkert, at lejrbålets flakkende skær kaster lys nok over dig og dine snittesysler. Måske ønsker du at gå i dybden med detaljerne, eller også vil du bare undgå de værste snitsår, og derfor bør du have håndfri lys med dig på alle dine udendørs eventyr. En pandelampe er et essentielt stykke grej, som burde være en fast del af din udrustning – især når dine hænder er i færd med at snitte.
Hvis din snittekniv bliver snavset, bør du hurtigst muligt og så forsigtigt som muligt rengøre den med et klæde – især inden du gemmer den væk for en længere periode. Undgå for enhver pris at lade snavs og mudder størkne på snittekniven.
På engelsk findes følgende remse, når det kommer til vedligeholdelse af knive, både almindelige, lomme- og snitteknive: “Keep it sharp, keep it clean, keep it lubed, keep it tight”. I det følgende vil du kort blive instrueret i, hvordan du sikrer dig, at disse fire ting altid er i orden med din snittekniv.
Slib din snittekniv: En sløv snittekniv er en farlig snittekniv. Heldigvis findes der mange forskellige knivslibningsaggregater fra små kompakte lommeslibere til de mere professionelle sæt. Følg producentens instrukser eller find en forklarende video på nettet, der viser dig hvordan (og hvor let) du kan slibe dine knive.
Rengør din snittekniv: En beskidt kniv kan føre til infektioner. Fjern derfor alt synligt skidt med enten tandstikker, vatpinde eller trykluft. Hvis din snittekniv er en foldekniv, og der er kommet en del snavs i dens bevægelige dele, så skil den kun ad, hvis du er helt sikker på, hvordan du skal samle den igen. Hvis skidtet er genstridigt som f.eks. klistret harpiks, så brug en skvis af den håndsprit du alligevel altid har med dig eller lige i nærheden.
En meget beskidt snittekniv bør vaskes forsigtigt i varmt vand med en smule nænsomt vaskemiddel i. Hertil kan du bruge en gammel aflagt tandbørste til at skrubbe med. Efter sådan en vask, eller enhver anden lejlighed, hvor snittekniven er blevet våd, skal du sørge for at tørre den grundigt af, inden du går videre til næste skridt. Tør den med et klæde eller viskestykker eller lad den ligge, så den kan lufttørre.
Smør din snittekniv: Gnid forsigtigt lidt olie på snitteknivens blad og dens eventuelle bevægelige dele. Brug en olieflaske med hældetud for at kunne nå de allermest besværlige steder og brug herefter en mikrofiberklud til at mindske griseriet. Smør ofte et tyndt lag olie på knivens blad for at beskytte den mod rust (også selvom den er fremstillet af “rustfrit” stål). Hvis du også bruger din snittekniv til at skære i mad med, skal du være sikker på, at du altid bruger en ugiftig olie til at smøre kniven med.
Undgå en løs klinge: Har din snittekniv synlige skruer, er det en god ide at stramme dem i ny og næ, da dette sikrer, at kniven ikke bliver for løs. Undgå at bruge for megen kraft, da knive kan være samlet med et middel, der størkner omkring skruerne, hvilket forhindrer dem i at blive løse.
En snittekniv består af flere forskellige dele. De to mest betydningsfulde er bladet (klingen) og håndtaget (skaftet). Den førstnævntes form, længde og materiale påvirker snitteknivens funktion og dens egnethed til forskellige opgaver. Håndtagets størrelse og udformning påvirker også snitteknives anvendelsesmuligheder, og samtidig har det stor betydning for snitteknivens ergonomiske egenskaber. Det kan godt være en hård og langvarig proces at snitte, selvfølgelig afhængig af træsort og projekt, og derfor er snitteknivens ergonomiske egenskaber ikke uvæsentlige.
Der findes en del forskellige typer af skarpe redskaber til træarbejde. Til groft arbejde eller hyggelige småprojekter brugt til at fordrive tiden med kan en helt almindelig dolk sagtens bruges. Ønsker du derimod at snitte sirlige figurer med fantastiske detaljer uden samtidig at bøvle med værktøj, der er for stort og klodset til den slags, så bør du kende til følgende gængse snitteredskaber.
En snittekniv adskiller sig fra en bushcraft overlevelseskniv eller dolk ved at have et blad med de rette proportioner til snittearbejde. Bladet er ofte ikke for tykt og har en god længde uden at være for langt, medmindre snittekniven er designet til meget delikat præcisionsarbejde. Spidsen på snitteknive er ofte tynd, hvilket gør den bedre egnet til fingersnildt arbejde. På andre typer af knive finder du ofte en udforming af blad og håndtag, der sikrer, at du ikke kommer til at bevæge dine fingre ned lags klingen. Denne sikkerhedsforanstaltning er ofte fjernet fra snitteknive, da den mindsker knivens manøvredygtighed.
Hulknive ligner ofrede våben fra mosefund. Deres blad er bevidst blevet bøjet, ikke for at gøre dem ubrugelige, men for at gøre dem netop brugbare til at udhule det materiale, der arbejdes med. Hvis du nogensinde har prøvet at lave en ske eller kop med et helt lige knivblad, så ved du, at det er en MEGET langvarig proces. Med en hulkniv, der også kaldes en kup- eller skekniv, kan du lynhurtigt komme videre i dit snittearbejde. Vær opmærksom på, at da ægget sidder som det gør, findes der hulkniv til enten højre ELLER venstre hånd. Det er surt at tage fejl her og købe den forkerte kniv.
En variation af den “almindelige” snittekniv, hvor håndtagets størrelse og udformning tager hensyn til håndens opbygning og til de bevægelser, der er forbundet med snittearbejde. Ses ofte blandt de lidt mere eksklusive knive og hos de modeller, der er designet til at løse helt specielle og krævende opgaver.
Den bedste kniv er altid den kniv, du altid har på dig*. Med en foldbar snittekniv i lommen eller inden for din rækkevidde er du altid klar til at udnytte tiden bedst muligt. En mere kompakt snittekniv, der kan foldes, er en smart løsning, hvis pladsen er trang. Hav blot in mente, at en foldekniv er mindre sikker, da dine fingre potentielt kan komme i klemme i den, og samtidig har udstyr med mange bevægelige dele en tendens til både at kræve mere vedligeholdelse og til at blive slidt hurtigere.
*Om det så rent faktisk er en god kniv i objektiv forstand er jo op til dig, din smag, dit behov og dit budget.
Der fås en række foldeknive, der er specifikt designet til den ivrige snitter. Disse indeholder ofte mere end én klinge og tit også andre redskaber, der egner sig til træarbejde som f.eks. små stemmejern eller minihøvle. Kvaliteten af disse produkter kan variere meget. Nogle er rigtig gode og løser alle de opgaver, de er udtænkt til at løse, mens andre er alt for billige eller bare må en tur tilbage på tegnebrættet.
Du kan sagtens snitte løs i en hvilket som helst træsort, du kan få fat i, men til visse projekter kan det godt betale sig at udvælge den helt rigtige slags træ. Du kan grundlæggende set opdele træ i to typer alt efter deres hårdhed.
Fyr og gran er meget bløde, og birk og bøg betragtes også som bløde sorter, mens ask, ahorn og eg anses som værende mere hårde træsorter. Mange stedsegrønne træer er bløde, mens en del løvfældende træer er hårde. Forskellen i hårdhed afgør ofte også prisen på træet og farven. De hårde koster generelt mere og har en mørkere farve, mens de bløde er billigere og har en lysere farve. De bløde sorter antændes let og brænder hurtigt, mens de hårde tager længere tid om at fænge ved, og derfor er de også gode til at holde liv i et bål længe. Til nybegyndere kan det være en god ide at starte med blødt træ. Du skal bare være opmærksom på knaster i træet, der pludseligt kan stoppe dit bløde flow.
Udformningen af en snitteknivs blad afhænger af den opgave, kniven er tiltænkt. Om bladet er lagt og tyndt, eller om det er kort og buttet kan altså skifte fra kniv til kniv, og derfor kan det være en ide at anskaffe sig flere forskellige knive (eller købe et samlet sæt), hvis man rigtig gerne vil give sig i kast med snitteriet. Bruger du en “almindelig” kniv til at snitte med så vær opmærksom på knivægge med savtakker. Disse er sjældent til andet end besvær, når du skal snitte – og i værste tilfælde er de direkte farlige at bruge dertil. Det er vigtigt med det rigtige værktøj til opgaven.
Spidsen på en snittekniv bør have en form, der tillader den største mulige grad af bevægelse. En spids og tynd form, der stadigvæk er robust nok til at holde til arbejdet. Hvis snittekniven har et bestemt formål, kan dens spids ændre form alt efter, hvad der egner sig bedst.
Knivbladet skal være tykt nok til ikke at bøje under arbejdet. Dette sikres dog også med metallets rigiditet. Dog må det ikke være så tykt, at kniven bliver alt for tung og besværlig at arbejde med.
Som nævnt ovenfor kan længden på en snitteknivs blad variere, men ønsker du en god allround-kniv, bør du gå efter én, der rammer den gyldne mellemvej i mange henseender.
En snittekniv er tit fremstillet af materialer, der sikrer optimal ydeevne uden at være alt for omkostningsfulde. Det er et værktøj, hvis primære formål er at snitte og ikke at se blæret ud, og derfor har snitteknive ofte et mere afdæmpet og rustikt udtryk.
De to mest anvendte materialer brugt til fremstilling af knivblade er rustfrit stål og kulstofstål, der også kaldes for carbon steel eller sågar carbon stål.
Rustfrit stål: Rustfrit stål er det mest udbredte materiale til friluftslivsknive generelt, da det udmærker sig ved at kunne bevare sin skarpe æg længere og ved at være mere modstandsdygtigt over for rust end knivblade af kulstofstål. Selvom det på dansk hedder rustfrit stål, så betyder det dog ikke, at det aldrig kan ruste. Det tager blot længere tid. Rustfrit stål har den ulempe, at det er mere vanskeligt at hvæsse end kulstofstål, når det først bliver sløvt, og da snitteknive behøver at være knivskarpe for at virke optimalt, vælger man tit at fremstille dem i kulstofstål.
Kulstofstål: Kulstofstål er lettere at holde skarpt, også når man er i vildmarken, og det er også muligt at gøre det lidt mere skarpt end rustfrit stål, hvilket er grunden til, at man ofte fremstiller snitteknive i kulstofstål. Ulemperne er så, at denne ståltype hurtigere ruster, og det holder heller ikke så godt på sin skarphed. Hvis du skal ud på længerevarende ekspeditioner, gør du klogt i at medbringe olie til rustbekæmpelse og slibegrej til vedligeholdelse af ægget.
Snitteknives håndtag kan være fremstillet af mange forskellige materialer fra metal til syntetiske til organiske som ben eller træ. Håndtag af træ er dog det mest udbredte. Det giver et godt og sikkert greb og er også ret holdbart, hvis du husker at passe godt på det. I ny og næ kan du give håndtaget lidt træolie, hvis ikke det er lakeret. Giver du det olie så vær forsigtig med mængden. En (over)olieret snittekniv kan være et farligt bekendtskab.
En snitteknivs primære funktion skulle gerne være selvindlysende, og ofte er det begrænset, hvor meget mere denne type kniv ellers har at byde på. Måske kan de foldes sammen og puttes i lommen, eller måske har de fingerværn, hvis de skal benyttes af børn og nybegyndere.
En god snittekniv er et stykke værktøj, der vil give dig mange hyggelige og afslappende stunder. Om du bare snitter for sjov, eller om du er i færd med at lave den kop, du skal drikke morgendagens kaffe af, er det altid sjovest, når udstyret er i orden. Din valgte aktivitet og projekter har også stor betydning for din sikkerhed. Læs derfor grundigt det følgende afsnit om knivsikkerhed inden du går til stålet.
Har du været spejder, så husker du nok, hvor vigtigt det er med sikker etiquette, når man bruger skarpe redskaber. Uanset de aktiviteter du bruger din snittekniv (og andre farlige redskaber) til så husk at udvise forsigtighed.
Når du snitter med din snittekniv, skal du tage hensyn til sikkerhedscirklen (også kaldet The Blood Circle), som er alt og alle, der er inden for rækkevidden af din snittekniv, når du holder den i en udstrakt arm. Vær i øvrigt særligt opmærksom på, hvor din snittekniv er, hvis den ikke er i din hånd i færd med at snitte. Læg den aldrig fra dig, hvis der er andre mennesker til stede, som vil kunne komme til skade.
Arbejder du med et skarpt eller spidst håndholdt værktøj, så gør du klogt i altid at have den såkaldte Triangle of Death (dødstrekanten) in mente. Dette ildevarslende klingende område er mellem dine knæ og op til dit skridt. Tænk dig om, hvis du i din arbejdsstilling risikerer at skære eller stikke dig selv her, da dette kan føre, til at du hurtigt forbløder, hvis du er uheldig nok til at ramme din hovedpulsåre.
Sørg for at bruge den rette snittekniv til den rette opgave. Hvis du støder på opgaver, hvor dit udstyr ikke slår til så overvej kraftigt at anskaffe noget bedre egnet grej, eller også bør du lægge opgaven fra dig. Hvis du tvinger et redskab til at løse en opgave, som det ikke er designet til, risikerer du både at ødelægge redskabet og dit projekt, og samtidig udsætter du dig selv for risikoen for alvorlige skader.
Én af snitteknivens vigtigste egenskaber er dens skarphed. En skarp kniv skærer lettere igennem materialet, og dermed behøver du ikke bruge kræfter på at tvinge den. Dette gør, at en skarp kniv er langt mere sikker at anvende end en sløv kniv. Skaden er heller ikke så stor, hvis uheldet er ude, så længe kniven skærer rent. Renlighed er i øvrigt også et vigtigt element i knivsikkerhed. Er kniven, ren så undgår du de værste infektioner, hvis du skulle være så uheldig at snitte i dig selv.
I 2016 fik vi heldigvis opdateret vores knivlov, der nu gør det muligt for os friluftsfolk at nyde naturen uden at bryde loven. Hvor vi før kunne blive straffet for ganske lidt, og det nærmest var umuligt at medbringe og benytte en kniv, er det nu muligt, så længe du har et anerkendelsesværdigt formål. Du skal altså have en god grund til at bære og bruge en kniv. Heldigvis er friluftsliv en anerkendt fritidsinteresse, hvorfor det er muligt at eje og anvende knive med knivblade op på til 12 cm. Hvis din kniv overstiger de 12 cm, så kræver det en blankvåbenstilladelse at have dem med i naturen, medmindre dit formål med den er ankendelsværdigt, som hvis du f.eks. bruger den i stedet for en økse til at kløve brænde med, eller hvis du lystfisker og skal filetere dagens store fangst.
Snitteknive ligger generelt i den billige ende af spektret, når det kommer til grej. Du kan få en fornuftig foldekniv til omkring 100,-, der sagtens kan klare mosten, og for lidt over det dobbelte kan du få en regulær topmodel inden for den slags knive. Hvis du derimod ønsker en mere allround kniv, der ikke er en decideret snittekniv, men som uden problemer kan bruges til fingersnildt arbejde, må du indstille dig på at ofte lidt mere.
Her får du præsenteret fem – forhåbentligt gode – råd, der vil gøre dine snitteoplevelser sjovere og mere sikre.
Du kan godt i din snitteiver få skabt en eller flere bunker med spåner omkring dig. Vær derfor altid opmærksom på dine omgivelser, især hvis du snitter i nærheden af åben ild. Hvis bare én glød eller gnist fænger an i én af disse bunker, kan du risikere at have et eller flere utilsigtede lejrbål omkring dig. Ryd altid op efter endt snitteri, hvis det er foregået i nærheden af bålpladsen. Se eventuelt det følgende tip!
Træspåner og savsmuld er fantastisk at gemme og bruge som optænding, når du skal have gang i lejrbålet. Hav altid en lille stof-, læder- eller plastikpose med dig, når du snitter. Som et alternativ kan du også have en lille æske eller anden form for beholder. Så længe du kan indsamle et par gode håndfulde, så du har til næste gang, der skal tændes op. Ved at samle dit “affald” op mindsker du også risikoen for selvantændte bål.
Skarpe genstande er ingen spøg. Sørg for, at din snittekniv er ren og skarp, så du undgår alvorlige skader. Hvis uheldet dog skulle være ude så sørg for altid at medbringe førstehjælpsgrej (som du også bør være bekendt med at anvende). Vær altid ekstra opmærksom, hvis der er børn i nærheden – især hvis de også er i færd med at snitte.
Forskellige træsorter og projekter kræver forskelligt og specialiseret værktøj. Ligeledes kan forskellige snitteteknikker gøre dit arbejde både lettere og langt mere sikkert. Der er mange måder at barbere geden på, og det kan betale sig for dig, hvis du lærer flere af dem at kende og får øvet dig godt og grundigt, inden du kaster dig over at snitte det helt store arvestykke.
Hvis du ikke lige har en hulkniv, eller hvis træet du sidder med bare driller, så kan du, hvis du er forsigtig, tage en glød fra bålet og placere den der, hvor din kop eller ske skal udhules. Lad så gløden brænde lidt, mens du sørger for at være meget forsigtig, så du ikke taber gløden. Afhængig af gløden, træsorten og projektets omfang kan du fjerne den igen, når der gået et antal minutter. Derefter skal du blot skrabe det brændte træ væk og vupti, så har du forhåbentligt fået brændt en fordybning i træet.
Skal du derimod hurtigt snitte dig en sylespids pind, kan du med fordel stikke enden af pinden ind i bålet og lade den brænde i et stykke tid. Tag herefter pinden ud med største forsigtighed og lad den køle lidt, inden du med din kniv skraber det forkullede træ væk. På denne måde skulle du gerne kunne opnå en spids konisk form under det brændte træ.
Svenske kvalitetsknive med Nordamerikansk inspiration. Da Frost-Erik Erson i 1891 vender hjem til Sverige, starter han en fabrik, der producerede slæder til træindustrien. Kort efter begyndte fabrikken at producere knive, og fra 1904 fremstillede de udelukkende knive. Mora er et område i Sverige, der altid har været kendt for deres knive, og det er kun blevet bedre med årene. Rigtig mange anser knive fra Morakniv som værende af allerhøjeste kvalitet, og de fremstiller både billige håndværkerknive, fiskeknive, spejderknive, overlevelsesknive og ikke mindst hul- og snitteknive.
Siden 1890 har franske Opinel lavet foldeknive, og de har produceret knive i et væld af forskellige størrelser. Siden 1955 har deres knive med den nu så anerkendte og effektive drejelås kaldet Virobloc®, været mange friluftsfolks favorit.
Den ukrainske virksomhed BeaverCraft blev stiftet i 2014, fordi grundlæggerne ikke var tilfredse med udvalget af snitteknive, hvilket de satte sig for at lave om på. Siden da har de da også sendt mange spændende produkter på markedet, ikke mindst en del flotte snittesæt i flere forskellige størrelser.
Svenske Casström fra Lapland har i flere år rådgivet knivmagere og solgt andres produkter, men er efterhånden også selv begyndt at fabrikere lækre knive af høj kvalitet. De fremhæver selv, at deres redskaber er af en meget hårdfør kvalitet, men at de IKKE er våben.
Vangedal Knivfabrik Aps er en dansk virksomhed, der får deres knivblade fremstillet i portugal og så samler knivene herhjemme. Mange kender deres knive fra deres tid som spejdere. Knivene er lette med tynde blade og egner sig godt som en spejders allround kniv. Prismæssigt er det fornuftige knive, der gør hvad de skal, men heller ikke meget mere. En fordel ved Vangedals knive er at det er ret let at skaffe en reservedel, hvis du skulle få brug for det.
I en undersøgelse fra 2020 kom man frem til, at man i den ældre stenalder (også kendt som mesolitisk tid), i hvad der nu er det østlige europa, brugte kæber og fortænder fra bævere til at lave snitteredskaber af. Dette forstår man godt, når man ved, hvor nemt bæverne har ved at gnave sig igennem det ene træ efter det andet. De samme fund er dog ikke gjort i vores del af europa, så om vores forfædre gjorde det samme vides endnu ikke med sikkerhed.
I en stor amerikansk national undersøgelse, som indsamlede data i over 18 år, er det (endnu) en gang blevet fastslået, at god etiquette omkring knive og sikkerhed er vigtig. Den udarbejdede rapport ved navn Knife-Related Injuries Treated in United States Emergency Departments, 1990–2008 (2013) viser entydigt, at kniv-relaterede skader ikke er en bagatel. I gennemsnit kom 1.56 amerikaner ud af tusind galt afsted med en kniv på årlig basis. Dette vil svare til over 9.000 danskere. Ikke overraskende var 66% af skaderne i undersøgelsen på fingrene, hvoraf især tommeltotterne var ramt. Snitsår var ifølge rapporten den mest udbredte skade, og ud af alle kniv-relaterede skader var det lommeknive, der var skyld i de fleste (47%). Børn var oftest dem, der skar sig, så husk derfor altid at opbevare din snittekniv utilgængeligt for børn, indtil de har lært at omgås dem med omhu.
Man kan måle ståls hårdhed efter den såkaldte HRC-skala, der står for Hardness on Rockwell scale C. Denne metode, der anses som en industristandard, kan udføres på færdige knive uden at ødelægge knivbladene – testen efterlader kun en lille prik i stålet. Jo højere HRC-værdien er, desto hårdere er stålet, som er anvendt til at fremstille kniven. Det har i langt tid været antagelsen, at stål med en høj HRC-værdi snittede bedre end blødt stål med en lavere værdi. Ulempen ved alt for hårdt stål er dog, at det risikerer at blive for skørt og dermed lettere kan knække i stedet for at bøje, når der arbejdes med det.
Det gælder altså om at finde den gyldne mellemvej. Stål af den samme type kan forarbejdes på forskellige måder for enten at gøre det mere hårdt eller blødt, og tendensen har været at hærde det rustfrie stål hårdt, mens man har gjort kulstofstål mindre hårdt. I undersøgelsen Wear tests of steel knife blades (2008) fastslås det, at dette er fornuftigt, da det bliver konkluderet, at hårdt rustfrit stål med en HRC-værdi på 61 skærer bedre end hærdet kulstofstål med en tilsvarende HRC-værdi.
Undersøgelsen konkluderer også, at blødt kulstofstål med en lavere HRC-værdi på 41 skærer bedre end rustfrit stål med samme HRC-værdi. Det er altså videnskabeligt bevist, at det giver mening med den hårdhed, knivblade fremstilles i.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste snitteknive. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Snitteknivene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af snittekniv afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
“Beaver mandible tools in the Mesolithic of the … – ScienceDirect.com.” https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2352409X19305590. Åbnet 29 mar.. 2021.
“Knife-Related Injuries Treated in United States … – ScienceDirect.com.” https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0736467912016241. Åbnet 29 mar.. 2021.
Mikkel fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Grøn var hans barndoms dal, og meget af hans ungdom gik med udfoldelse af friluftsaktiviteter såsom spejder og trailløb. I løbet af årene har han stiftet bekendtskab med de fleste udendørs aktiviteter, og i dag er han er en ivrig vandringsmand, selvforsyningsnørd, minimalistisk bushcrafter, koordineret geocacher og maksimalistisk glamper. Desuden læser han en dansk friluftsuddannelse, hvilket giver ham et indgående kendskab til friluftslivet og dets mange aspekter.
Tilmeld dig Friluftsbrevet
Friluftsbrevet er Friluftsmagasinets nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:
Tips, tricks, guides og historier af friluftseksperter
Konkurrencer og rabatkoder til friluftsbutikker
Tests af friluftsudstyr og friluftstøj