Hvad er bushcraft?

Så hvad ligger der egentlig i begrebet bushcraft?

Bushcraft – også kaldet survival – handler om at bruge de færdigheder og den erfaring man har til at overleve og trives i naturen. En forståelse for naturen som helhed er også en central del af begrebet. 

I klassisk forstand er bushcraft et mindset, hvor fokus er på at tilpasse sig og bruge det omkringliggende miljø, til at klare de udfordringer man møder. For mange hænger bushcraft(ing) og overlevelse/survival i yderste konsekvens tæt sammen. Men der er dog mange andre aspekter i det at dyrke bushcraft.

Det behøver nemlig ikke kun at handle om hardcore survival i vildmarken. For naturelskeren kan det være en hobby, der kan give et vigtigt pusterum fra den moderne verdens stress og jag. Det er på en måde en vej tilbage til det fundamentale: Hvad har jeg brug for? Hvad er vigtigt? Hvad er mindre vigtigt?

Hvordan kommer jeg i gang med bushcraft?

Bushcraft er noget der skal erfares, og det er derfor bedst bare at springe ud i det. Det kan være at overnatte i skoven i shelter eller øve sig på at lave bål uden brug af lighter. Det handler om at komme ud og prøve kræfter med naturen, og se hvad det fører til.

Bushcraft færdigheder

Når vi lærer bushcraft færdigheder til overlevelse/survival, øger vi vores evne til at tilpasse os en given uforudset situation. Vi lærer at blive mere uafhængige, og det påvirker vores tillid til egne evner og fremmer vores tryghed og velvære i naturen. 

Bushcraft omfatter en masse forskellige primitive færdigheder og evner, hvor jeg i denne artikel vil gå i dybden med de mest fundamentale, som er relevante både i en overlevelsessituation men også for naturelskeren:

• Få varmen
• Søge ly for elementerne
• Naturens spisekammer
• Finde rent vand
• Tips & tricks

Få varmen – hvordan laver man et bål?

En af de vigtigste og måske også sværeste ting at kunne, når man er ude i naturen, er at lave ild. 

Nu tænker du måske, at det er da ikke så svært… du finder da bare lige lighteren frem, lægger dit knastørre brænde fra brændestablen ind i brændeovnen og sætter ild til et par tændblokke. Værsgo – så er der ild! Og det er selvfølgelig helt rigtigt. I vores hverdag har vi alle midlerne til nemt at lave ild og tænker derfor ikke mere over det. 

Når du er ude i naturen, er det dog sjældent helt så nemt. Brændet kan være vådt, hvis det lige har regnet. Vinden blæser og gør det sværere at få sat ild til noget. Og du har glemt tændblokke til hele turen – så hvad gør du? Heldigvis findes der et hav af teknikker og metoder til, hvordan man kan lave ild i naturen – uden brug af lighter. 

For at lave ild skal du have tre ting: Ilt, tilstrækkelig varme og brændbart materiale. Hvis en af de tre ting ikke er til stede, kan der ikke opstå ild. 

Brændbart materiale

Til at starte med skal du have noget brændbart materiale. Hvis du ikke har medbragt noget hjemmefra, må du gå på jagt i skovbunden. Her er det en god ide at finde både små kviste og større grene, og sortere det i bunker efter størrelse. Friskt træ virker ikke, da det er for vådt til at antænde, så man skal kigge sig om efter tørre døde grene. Hårdt træ som bøg og eg er sværere at antænde, men er til gengæld rigtig godt til glødebål, hvilket er perfekt til madlavning. Træ som gran, fyr og poppel er typisk lettere antændeligt, og derfor godt at bruge til at tænde op med. 

Du kan næsten ikke få for meget brænde, når du skal lave et bål. Det er rigtig ærgerligt at skulle ud at lede efter mere træ, når man endelig har fået godt gang i bålet. Når du derfor har samlet alt det træ, du tror du skal bruge, så er et godt tip at samle dobbelt så meget.

Når de sorterede bunker er klar, skal du finde noget som en gnist eller en glød kan få fat i. Her ville en tændblok selvfølgelig være lækker, men der findes faktisk flere forskellige naturlige tændblokke i naturen. Birkebark er et rigtig godt optændingsmateriale, da barken har et højt indhold af olie og er formet af mange meget tynde lag, der gør det nemt for en gnist at få fat. Ved brug af birkebark er det vigtigt, at vi passer på de levende birketræer og derfor tager man kun barken fra døde træer eller fra brændestablen i sommerhalvåret. 

Et andet godt alternativ er det klassiske kvas, som er en masse tørre små kviste og grene fra fx. gran eller fyr. Herudover kan materialer som dunhammere, tørre tidsler, tørt græs og en nedfalden fuglerede være godt at starte et bål med. 

Ildtændingsmetoder

Det er altid en god ide at kende flere forskellige måder at tænde et bål på. Man kan lidt se på det som at have en værktøjskasse, hvor hver gang man lærer noget nyt så får man et nyt brugbart værktøj. Jo større værktøjskasse, desto nemmere er det at klare opgaven. 

En af de klassiske måder at tænde et bål på er ved at bruge et tændstål. Tændstål kan generere gnister på op til 3000 grader og er derfor et super godt værktøj til at tænde ild med. Gnisterne bliver lavet ved at stryge ryggen af din kniv hurtigt langs tændstålet. Det kræver en smule øvelse, men fordelen ved at benytte denne metode er, at du kan stryge hundredvis af gange, og det virker stadig, hvis tændstålet bliver vådt. 

Hvis du vil prøve et lidt mere avanceret ildtændingsmetode, er bowdrill et sjovt alternativ, som selv garvede bushcraftere til tider har svært ved. Her handler det om at danne nok friktionsvarme mellem to stykker træ til at skabe en glød, der kan antænde dit bål. Bowdrilling er en teknik, der kræver masser af øvelse, og det kan her være en idé at prøve sig frem med forskellige træsorter. 

Med ovenstående teknikker i tankerne er det selvfølgelig altid en god ide at have både lighter og tændstikker med, hvis du skal på tur – bare som en ekstra sikkerhed. Men det er altså også lidt blæret at kunne lave ild og et godt bål kun ved brug af egne hænder!

Ilt – oxygen

Det tredje element ilt er noget, de fleste nok ikke tænker over, men det er afgørende for at kunne lave ild. Vi ved alle hvad der sker, hvis man sætter et glas på hovedet over et stearinlys – så dør det stille og roligt ud. Der kan dog også være for meget ilt, hvilket gør det besværligt at kontrollere en gnist eller en glød og få den til at tage fat, før den bliver blæst ud. 

Det kan der typisk justeres for ved den bålopbygning, du laver. Hvis du vælger at lave et pagodebål, skal grenene ligge med en smule afstand, så vinden kan komme igennem uden at kvæle ilden. Samtidig må grenene ikke ligge med for stor afstand, da det vil gøre det sværere for flammerne at få fat og blive beskyttet for vinden. 

Et trick, når du tænder dit bål, er at have vinden i ryggen, så flammerne bevæger sig ind mod bålet og dermed har nemmere ved at få fat i træet. 

Søge ly for elementerne

Når det handler om at overnatte i naturen, er der forskellige måder at gøre det på. Det kan være i telt, shelter, under tarp, i hængekøje eller under åben himmel. Hvis du ikke har prøvet at overnatte i naturen før, kan det være en ide at starte med at overnatte i telt eller shelter. Her er du sikker på altid at kunne få ly, hvis det skulle regne, og det er med til at give nogle gode første oplevelser med overnatning udenfor. 

Hvis du vil prøve kræfter med en af de mere ikoniske overnatningsmuligheder indenfor bushcraft, er det at sove under en tarp en fed oplevelse. En tarp er nem at have med på tur, da den fylder nærmest ingenting og kan blive sat op på mange forskellige måder alt efter ens behov. 

Den klassiske A-frame tarp opsætning er den de fleste benytter. Den er nem at sætte op og kræver ikke det store knob kendskab. En af fordelene ved denne opsætning er, at det er muligt at stå under den, og det er rart, hvis vejret er imod en. Et tip er her at sætte den op i vindretningen, så den beskytter mest muligt. 

Det simple lean-to design er også en klassiker indenfor bushcraft-verdenen. Her er du også fint beskyttet for vind og vejr. Den mere åbne konstruktion giver dog mulighed for, at et bål kan reflektere varmen ind hvor du sover og holde dig varm det meste af natten. Et lean-to kan også bygges af nedfaldstræ og er derfor en let tilgængelig metode til at overnatte i naturen. 

Når du overnatter i naturen i Danmark, skal du være opmærksom på, at det skal være på markerede teltpladser eller i et friteltningsområde. Hvis du vil overnatte i private skove, skal du have tilladelse af ejeren.

I Sverige, Norge og Finland har de modsat Danmark det der på svensk hedder Allemansrätt, som betyder at alle har ret til færdes og opholde sig næsten overalt i naturen. Det gør det lidt nemmere at dyrke bushcraft der, og det er også en af grundene til, at mange bushcraft-entusiaster tager til vores nabolande på tur. Danmark har dog en skøn varieret natur, hvor man sagtens kan dyrke bushcraft, hvis man har styr på reglerne. 

Naturens spisekammer

Når man taler om at sanke eller fouragere, betyder det at gå ud i naturen og samle spiselige frugter, planter og rødder. Naturen er faktisk et stort spisekammer, hvis man ved, hvad man skal lede efter. Du har nok selv prøvet at plukke æbler eller vilde jordbær, men har du prøvet at smage skovsyre, løgkarse, den søde saft fra birketræer eller strandsennep? 

Fouragering er bæredygtigt og en spændende måde at opleve naturen på. Det kræver dog en smule forberedelse, og at du har læst op på lektien, da der også findes planter, som kan være giftige at spise. Men med en god fouragerings-bog kan du sagtens samle ind til eget måltid i naturen.

Når det handler om at klare sig i naturen, er det godt at have flere måder at få mad på. Naturen har heldigvis udover spiselig vegetation også andre kilder til at få mad på bordet. Det kunne være at fange fisk eller sætte fælder op for at fange dyr. 

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at fiske, kan du nemt købe fisketegn på nettet. Opsætning af fælder er dog lidt mere indviklet i Danmark og kræver, at man sætter sig ind i reglerne. 

At finde eller fange mad i naturen kræver en masse erfaring og her er mit bedste råd at prøve en masse forskelligt. De første par gange er det sandsynligvis begrænset hvad du kan finde, men efterhånden lærer du af succeserne og fejlene, og med erfaringerne bliver det nemmere og nemmere.

Det kræver dog lidt mere end bare at gå ned i supermarkedet og vælge mellem lammekøller og fileteret fisk, men det er en vild oplevelse at tilberede noget, du selv har fanget! De første par gange, kan det være en god ide at have en smule havregryn med som backup – det bliver bare en sjovere tur, hvis man ikke er sulten hele tiden.

Rent vand i naturen

Vand kan vi ikke undvære! Det hjælper med at optage alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for, at skylle alle de dårlige stoffer ud og transportere ilt rundt til blandt andet din hjerne, så den virker som den skal. Du har sikkert hørt tommelfingerreglen om, at vi kan overleve op til 3 uger uden mad, men kun 3 dage uden vand. Evnen til at kunne finde rent drikkevand er derfor et rigtig godt værktøj at have i sin værktøjskasse, når man er ude i naturen. 

De fleste der tager afsted på friluftstur har typisk en vandflaske eller en vandbeholder med, hvilket kan klare vandforsyningen den første dag. Vand er dog forholdsvis tungt, og det er besværligt at tage vand med til en uge. Men så er det godt, at der findes masser af vand i naturen, hvis man ved hvor man skal lede. 

Det første du skal kigge efter er, om der er en sø, flod eller kilde i nærheden. Det bedste er klart strømmende vand, da bevægelse gør det sværere for bakterier at vokse. 

Ved større floder er der dog en risiko for forurening længere oppe af floden, og det er derfor en god ide at filtrere og koge vandet først. Søer er også et godt alternativ til rent drikkevand, men vandet skal helst koges først, da vandet i søer ofte står stille og dermed fremmer bakterievækst. 

En anden god kilde til drikkevand er opsamling af regnvand. Det kan gøres enten ved blot at stille drikkedunken ud i regnvejret, eller ved lægge en sten i midten af en ophængt tarp. På den måde laver du en tragt, der kan opsamle vandet fra et større areal. 

5 Tips & tricks

Her kommer lige 5 tips & tricks på falderebet:

• Projekter

Når du er på tur, er der masser af tid ved bålet, hvor det kan være fedt at have forskellige projekter at ty til. Her er især snittearbejde en af de helt klassiske bushcraft aktiviteter og noget som enhver bushcrafter skal kunne. Er der noget bedre end at snitte sin egen ske! Alternativt kan man medbringe en metaldetektor, hvis det er en hobby man kunne tænke sig at prøve.

• Knob-kendskab

Der er ikke noget værre end at have gjort klar til at bygge et shelter og det eneste knob du kan binde er kællingeknuder. Pælestik, dobbelt halvstik og enkelt flagknob er gode knob at mestre og har flere gange reddet min friluftstur. 

• Navigation

GPS’en har gjort sit indtog, og de færreste kan i dag finde vej som vores forfædre kunne. Evnen til at bruge kompas og læse et kort kan redde ens tur og det er derfor en vigtig færdighed at kunne, når man bevæger sig uden for satellit masternes radius. 

• Reb fra naturlige materialer

Har du og dine venner glemt reb til bushcraft-turen? Bare rolig, du laver da bare lige dit eget reb fra brændenælder eller rødder. For en bushcrafter er denne sætning helt normal, men for folk der ikke kender til mulighederne, kan det være svært at improvisere. 

• Bålskills

At være god til at lave ild er en af de mest ultimative badass ting at kunne indenfor bushcraft! Og derfor er det altid lækkert at have flere måder at gøre det på. Feathersticks, punkwood og fatwood er tre lækre ting at have styr på, og det vil automatisk gøre dig til bålmester i enhver forsamling! 

Så hvad kan bushcraft give os?

Essensen af bushcraft (survival) er for mit vedkommende en kærlighed til naturen. Bushcraft giver en lyst til at være udenfor og opleve alt det, som naturen har at give. Samtidig lærer bushcraft en at sætte tempoet ned og fokusere på de små og vigtige ting i livet. Hvad har jeg brug for, og hvad er vigtigt for mig? Er det vigtigt at have en masse ting i livet, eller kan jeg klare mig med mad, vand, varme, shelter og samvær? Bushcraft lærer en at sætte tingene i perspektiv og tilpasse sig til den situation, man er i og løse den på den bedste måde.