Artiklen er en reklame for Campz, som vi har modtaget produktet af.
Her på Friluftsmagasinet er vi blevet enige om, at det er tid til endnu en produktanmeldelse. Denne gang en anmeldelse af en vandresko fra Altra kaldet Lone Peak 4. Vi har testet vandreskoen på omkring 100 km terræn (både kuperet og vedligeholdt). Det kuperede terræn bestod af mudder, stenmasser, skov, strand samt meget andet, og det vedligeholdte terræn bestod primært af markerede stier. I løbet af testen har vejret budt på både regn og solskin. Ikke nok med at vi har testet skoen som vandresko, så har vi også anvendt skoen til trailrunning, da skoen er en hybrid (altså både vandresko og trailrunning sko). Se vores vurdering af vandreskoen herunder.
Hvis du er på udkig efter et par vandresko, så gør dig selv den tjeneste at læse vores vandresko test, hvor vi afslører de 10 bedste vandresko til herre og dame.
Er du på jagt efter en ergonomisk, bred, let og hurtig vandresko? I så fald er Altra Lone Peak 4 et godt bud på sådan en vandresko. Vandreskoen har et bredt design, som tillader tæerne at slappe af og sprede sig naturligt. Det er noget, vi er kæmpe fan af, fordi vi selv er et par garvede friluftselskere, som har forholdsvis brede fødder. Vandreskoen er oplagt til dig, der vandrer hurtigt (skoen vejer lidt, og du bruger derfor meget lidt energi for hvert skridt). Derudover er den velegnet til vandring med lidt oppakning. Eftersom skoen tilbyder minimal ankelstøtte og beskyttelse, er den beregnet til let/jævnt terræn (vedligeholdte vandreruter) og til vandrere, som ikke har et stort behov for støtte og beskyttelse.
Altra Lone Peak 4 er en vandresko, som ikke tilbyder særlig meget beskyttelse, hvis man sammenligner skoen med andre vandresko. Årsagen til det er, at man har haft fokus på andre ting i designfasen (bl.a. lav vægt og komfort). Altra Lone Peak 4 er trods alt en hybrid af vandre- og trail sko, hvilket er grunden til den tilstrækkelige beskyttelse.
Altra Lone Peak 4 har et low cut, hvilket vil sige, at den ikke tilbyder hælstøtte, som f.eks. mid cut og high cut vandrestøvler gør. Midtersålen består af EVA skum, som er responsivt. Desuden er en StoneGuard som springer ud fra ydersålen og midtersålen. StoneGuard består af et tyndt lag plastik, som tager mod slag fra bl.a. skarpe sten og grene. Skoens ydre består af bl.a. nylon, hvilket føles meget tyndt. Det tynde nylon gør skoen meget åndbar. På siderne, fronten og enden er der placeret kunstig læder lag for at beskytte foden de mest udsatte steder.
Komforten er i en klasse for sig. Der er anvendt bløde og fine materialer for at sikre høj komfort. Altra’s FootShape™ teknologi giver tæerne mulighed for at slappe af og sprede sig naturligt. Det er en teknologi og form vi er vilde med, og det er første gang, at vi oplever den form for bevægelsesfrihed. Normalt sidder ens tæer tæt pakket ind mod hinanden og man kan knap nok bevæge dem. Men Altra Lone Peak 4 giver dig den bevægelsesfrihed, som dine tæer har brug for – det er en fantastisk følelse.
Noget andet der er værd at bemærke, og som vi har bemærket, er Altra’s patenteret “Zero Drop” termet. Zero Drop betyder, at vandreskoen (mellemsål og ydersål) er flad fra hæl til tå. Det giver dig en helt naturlig måde at vandre/løbe på, fordi du normalt går på den måde. For vores vedkommende kan vi tydeligt mærke Zero Drop funktionen/teknologien, når vi vandrer. Den tilfører mere støtte til hele foden, og man kommer automatisk til at gå mere oprejst.
Altra Lone Peak 4 er udstyret med en såkaldt gaiter trap. Det betyder, at du kan tilføje gaiters/gamacher til skoene.
Det er ikke den mest skridsikre vandresko, idet der er tale om en “hurtig vandresko”. Så producenten har altså haft fokus på at skabe en let og komfortabel i stedet for at fokusere på punkter som grip, støtte og beskyttelse. Vi har dog ikke haft de store problemer med skred på glatte sten og lignende, men der eksisterer mange andre vandresko, som har et bedre grip og holder bedre fast på sten, træstammer, grene, grus og så videre.
Ydersålen består af Altra’s Maxtrac gummiblanding, og gummidutter som er omkring 4 mm dybe stikker ud rundt omkring på sålen. Dutterne er både pilformet og sekskantet. De fleste dutter er placeret ved tæerne for at sikre bedst mulig fodfæste.
Sammenlignet med mange andre vandresko, så er Altra Lone Peak 4 en meget let sko. Tilsammen vejer skoene 578 gram (herresko) og 289 gram hver især. Årsagen til at vandreskoen er så let er, fordi skoen også kan bruges til trailrunning.