Vandresko – Komplet test og købsguide

vandresko

Vandresko er det mest alsidige vandrefodtøj, som kan bruges til mange forskellige vandreruter, terræn og vejrforhold. Alt lige fra korte vandreture i Danmark til nogle af de mest ekstreme vandreruter heriblandt The Appalachian Trail i USA på 3,500 kilometer, hvor man oplever sol, regn og sne på en og samme vandrerute. At vælge et par vandresko kan være en besværlig opgave, men ikke desto mindre er det vigtigt, at du vælger de helt rigtige sko. For vælger du vandresko af fx. ringe kvalitet, så kan du se frem til vabler, smerter, eventuelle skader og en dårlig vandreoplevelse.

Mit navn er Anders, og jeg har vandret gennem hele mit liv. Jeg har vandret alt lige fra korte vandreruter som den betagende Gendarmsti til længere vandreruter som ‘Den Europæiske Fjernvandrevej E1’ på 2100 kilometer (fra København til Milano). Jeg har brugt flere hundrede dage på at vandre ved kysten, gennem skove og over bjerge. Vandresko er mit go-to vandrefodtøj, som jeg næsten altid har på, når jeg er ude at vandre. Der er et væld af muligheder, når du skal vælge et par vandresko. Der eksisterer vandresko-mærker, du skal holde dig fra, men naturligvis også mærker som udvikler enestående vandresko.

I denne artikel hjælper jeg dig med at vælge de rette vandresko ved at vise dig de 10 bedste vandresko i 2019 til herre og dame. Derudover deler jeg ud af min viden/erfaring i min guide samt i afsnittet om ofte stillede spørgsmål. Er du mere interesseret i et par vandrestøvler? Så læs min vandrestøvler test og guide.

Vandresko test

De 5 bedste vandresko til herre

Merrell Moab 2 GTX

Merrell Moab 2 GTX
Merrell Moab 2 GTX

“Bedste allround vandresko”

Pris: 889 kr.

Merrell Moab 2 GTX er klassikeren inden for vandresko. Det er en af de mest populære og bedst anbefalet vandresko, og det skyldes, at der er tale om en alsidig vandresko, som kan lidt af det hele. Vandreskoen kan klare al slags terræn, vejr og oppakning. Så uanset om du skal ud at gå på lette vandreruter i Danmark, Caminoen eller den frygtindgydende Pacific Crest Trail, er Merrell Moab 2 GTX et idéelt valg. Vandreskoen er komfortabel at gå i uanset om du har en smal eller bred fod. Skoen er i øvrigt åndbar og 100% vandtæt. Disse to ting skyldes, at man har forsynet skoen med Gore-Tex membraner. Mesh materialet er også med til at øge åndbarheden markant. Yderdelen består også af læder, som gør skoen robust.

Mellemsålen er til for at give ekstra svangstøtte og en højere grad af stabilitet samt stødabsorbering. Ydersålen er en klassisk Vibram sål, som sikrer det bedste fodfæste i vanskeligt terræn og på våde dage. Alt i alt er det en unik vandresko, som langt de fleste kan få glæde af.

Køb Merrell Moab 2 GTX

Salomon X Ultra 3 GTX

Salomon X Ultra 3 GTX
Salomon X Ultra 3 GTX

“Bedste vandresko til let terræn”

Pris: 1299 kr.

Salomon X Ultra 3 GTX er et godt valg, hvis du foretrækker danske vandreruter eller har tænkt dig at gå lette udenlandske vandreruter som caminoen og West Highland Way. Vandreskoen gør altså et formidabelt stykke arbejde på let terræn/vedligeholdte stier. Det er en letvægtsvandresko, som samtidig er robust og vandtæt. Den er meget komfortabel at gå i og kan sagtens anvendes som hverdagssko. Vandreskoen er lavet af syntetiske tekstiler og Gore-Tex membraner sørger for 100% vandtæthed og en formidabel åndbarhed.

Vandreskoen er udstyret med et smart Quicklace system, så du hurtigt kan komme i og ud af skoen. Mellemsålen giver ekstra støtte til fødderne i form af stødabsorbering og svangstøtte. Ydersålen er en slidstærk Contragrip sål, som giver et godt fodfæste på alt terræn.

Køb Salomon X Ultra 3 GTX

Columbia Peakfreak II

Columbia Peakfreak II
Columbia Peakfreak II

“Bedste vandresko til vanskeligt terræn”

Pris: 1199 kr.

Columbia Peakfreak II er en slidstærk, robust og vandtæt vandresko, som er beregnet til vanskeligt terræn, vådt vejr og meget oppakning. Vandreskoen er oplagt til den ultimative vandrer, der vil have alt med i rygsækken (telt, soveudstyr, kogegrej, mad til flere dage osv.) eller skal gå i vådt vejr. Der er tale om en lædersko, eftersom hele yderdelen består af naturligt vandskyende læder. For at sikre vandtætheden har Columbia også forsynet skoen med den såkaldte Outdry membran. Mellemsålen er af meget kraftig gummi og giver ekstra stødabsorbering til fødderne. Ydersålen har et groft grip-mønster, som giver et fantastisk fodfæste selv ved ujævnt terræn og våde dage. Kort fortalt er Columbia Peakfreak II den ultimative vandresko, hvis du skal gå nogle seriøse, udfordrende vandreture.

Hvis du har tænkt dig at gå i meget vanskeligt terræn og eventuelt med meget oppakning, så er vandrestøvler det idéelle valg af vandrefodtøj. Vandrestøvler giver meget mere støtte til foden, anklen og beskytter dig i det hele taget meget mere end vandresko.

Køb Columbia Peakfreak II

Keen Targhee III WP

Keen Targhee III WP
Keen Targhee III WP

“Bedste vandresko til brede fødder”

Pris: 1199 kr.

Keen er et af de vandrefodtøj mærker, som tilgodeser vandrere med brede fødder. Alt vandrefodtøj fra Keen passer godt til brede fødder inklusiv Keen Targhee III WP, som har været en fast del af Keen’s sortiment i flere år. Det er en enestående allround og vandtæt vandresko, som kan anvendes i alt terræn. Du kan altså både vandre i vanskeligt terræn/vanskelige vandreruter (fx. The Appalachian Trail) med mange stenmasser, klipper og krydsning af floder/åer, men skoen kan også anvendes til det mere lette terræn/vedligeholdte vandreruter som fx. caminoen.

Ydersålen er Keens egen gummisål, som giver et rigtig godt fodfæste selv i vådt vejr. Og den kraftige gummisnude sørger for, at du ikke slår dig, hvis du på uheldig vis går ind i en sten eller andet med snuden først. Midtersålen er til for at give dig ekstra absorbering, stabilitet og støtte til fødderne. Skoens yderdel består af premium læder og Keen Dry (Keens version af Gore-Tex) membran, som sikrer vandtæthed og åndbarhed i allerhøjeste grad. Skoens indre foring er af åndbart mesh.

Køb Keen Targhee III WP

Merrell Moab 2 Ventilator

Merrell Moab 2 Ventilator
Merrell Moab 2 Ventilator

“Bedste letvægts/åndbare vandresko”

Pris: 799 kr.

En hel del vandrere er meget glade for lette og åndbare vandresko. Merrell Moab 2 Ventilator er et enestående eksempel på en vandresko, der byder på lav vægt og høj grad af ventilation. Derudover er den fremragende at gå i. Den er velegnet til det varme klima, eftersom den er special-lavet til varmt og tørt vejr. Den kan bruges til alle slags vandreture, men egner sig især til vandreture med let oppakning, feriebrug og hverdagsbrug. Vandreskoen har en vibram sål, som sikrer fabelagtigt fodfæste, selv på våde sten. Vandreskoen er betrukket med ruskind samt mesh på dens ydre. Vandreskoens indre foring er af åndbart mesh, som fjerner fugt og fremhæver en fin luftcirkulation. En anden positiv ting at nævne er, at vandreskoen er prissat til en overkommelig pris.

Merrell Moab 2 Ventilator har det minus, at den nok ikke er optimal til vandreture med tung oppakning. Den er designet til let til medium oppakning, dvs. dagsture, weekendture eller hytte-til-hytte/herberg-til-herberg ture som Caminoen og Gendarmstien. Hvis du hælder mest til vandreture med masser af oppakning (telt, sovegrej, kogegrej, mad til flere dage osv.), så tag et kig på Columbia Peakfreak II (læs om vandreskoen længere oppe i artiklen). Med det sagt så er vandrestøvler uden tvivl det bedste valg af vandrefodtøj, hvis du skal på vandreture med meget oppakning – en vandrestøvle giver mest støtte og har en mere kraftig konstruktion.

Køb Merrell Moab 2 Ventilator

De 5 bedste vandresko til dame

Merrell Moab 2 GTX Womens

Merrell Moab 2 GTX Womens
Merrell Moab 2 GTX Womens

“Bedste allround vandresko”

Pris: 889 kr.

Merrell Moab 2 GTX Womens er en enestående vandresko til kvinder, som udmærker sig ved at være alsidig. Du kan bruge vandreskoen til al slags terræn, vejr og oppakning. Den er altså velegnet til en helt almindelig skovtur i Danmark, udenlandske vedligeholdte vandreruter som West Highland Way og Caminoen og meget vanskelige vandreruter på flere tusinde kilometer som The Appalachian Trail. Vandreskoen er forholdsvis let, 100% vandtæt og åndbar, hvilket giver masser af muligheder for vandring. Den er komfortabel at gå i for både vandrere med smalle og brede fødder.

Yderdelen af vandreskoen består af henholdsvis læder og syntetiske tekstiler (heriblandt mesh som sikrer åndbarhed). Skoen er også forsynet med Gore-Tex, så du er altså sikker på at få en 100% vandtæt og åndbar vandresko. Mellemsålen giver ekstra stabilitet, støtte til svangen og stødabsorbering. Ydersålen er en Vibram sål. Vibram kendetegnes ved kvalitet, og sålen hjælper dig med at få fodfæste under de mest vanskelige omstændigheder.

Køb Merrell Moab 2 GTX Womens

The North Face Hedgehog Fastpack GTX

The North Face Hedgehog Fastpack GTX
The North Face Hedgehog Fastpack GTX

“Bedste vandresko til let terræn”

Pris: 1099 kr.

En let og sporty vandresko som er velegnet til let terræn og vedligeholdte vandreruter/stier. Her kan blandt andet nævnes de danske vandreruter – stort set alle danske vandreruter (Camønoen, Øhavsstien med flere) er vedligeholdte og byder på let terræn – samet andre lette/vedligeholdte vandreruter rundt omkring i verden heriblandt Caminoen. Vandreskoen fra The North Face er utrolig behagelig at gå i, og den kan bruges til mange forskellige ting: vandring, løb, rejsebrug og hverdagsbrug. Vandreskoens lave vægt har den betydning, at du kan gå hurtigere og bruger mindre energi på hvert skridt du tager.

De materialer som ses på yderdelen af vandreskoen er henholdsvis kunstlæder, nylonmesh og Gore-Tex membran. Her er det værd at bide mærke i Gore-Tex, som gør vandreskoen åndbar og vandtæt. Derfor kan du snildt tage vandreskoen på i vådt vejr. Mellemsålen giver dig en fin svangstøtte og stødabsorbering. Ydersålen er en kvalitetssål fra Vibram, som har et kraftigt mønster, der giver et exceptionel greb på selv de vådeste overflader.

Køb The North Face Hedgehog Fastpack GTX

Haglöfs Ridge II GT Womens

Haglöfs Ridge II GT Womens
Haglöfs Ridge II GT Womens

“Bedste vandresko til vanskeligt terræn”

Pris: 1499 kr.

Hvis du skal gå i meget kuperet/ujævnt terræn, så er Haglöfs Ridge II GT Womens et super valg. Det er en stiv, solid og robust læder-vandresko, som er designet til vanskeligt terræn og meget oppakning. Vandreskoen har en yderdel af kvalitets vandafvisende nubuck læder for ekstra holdbarhed og slidstærke. Derudover er skoen også forsynet med en robust gummisnude, som beskytter mod sten og lignende.

Vandreskoen fra Haglöfs er forsynet med Gore-Tex membran, som holder dine fødder tørre i regnvejr og hjælper dem med at ånde. Mellemsålen er en premium EVA sål, som tilfører ekstra stødabsorbering til fødderne samt svangstøtte. Hvad angår ydersålen, så er den udviklet i samarbejde med Asics, og du kan derfor være sikker på at sålen levere et godt fodfæste under alle forhold.

Køb Haglöfs Ridge II GT Womens

Keen Targhee III WP Womens

Keen Targhee III WP Womens
Keen Targhee III WP Womens

“Bedste vandresko til brede fødder”

Pris: 1299 kr.

Hvis du har brede fødder, så kan du med fordel anskaffe dig Keen Targhee III WP Womens. Keen er en af de vandresko mærker, som udvikler brede vandresko. De udvikler nogle unikke sko og Targhee III WP er en sand klassiker og et pragteksemplar. Det er en alsidig vandresko – hvilket vil sige – at den er velegnet til al slags terræn (både kuperet og let), al slags vejr (vandreskoen er vandtæt) og alle former for oppakning. Vandreskoen fra Keen kan fungere som vandresko, løbesko, hverdagssko, rejsesko og meget mere. Så alt i alt får du en super allround vandresko, som er designet til brede fødder.

Yderdelen består af kraftig mesh og læder, hvilket er en god kombination til en allround vandresko. Vandtætheden kommer af Keen Dry membranen. EVA mellemsålen er blød og giver ekstra stabilitet, og ydergummisålen har et groft 4 mm dybt mønster, så du ikke mister dit fodfæste.

Køb Keen Targhee III WP Womens

Columbia Redmond Womens

Columbia Redmond Womens
Columbia Redmond Womens

“Bedste letvægts/åndbare vandresko”

Pris: 749 kr.

Hvis du vægter vægt og åndbarhed højt, så er Redmond vandreskoen fra Columbia måske noget for dig. Columbia Redmond Womens er beregnet til let terræn og vedligeholdte vandreruter/stier. Den kan bruges som vandresko, hverdagssko, trailsko, rejsesko med mere. Hvad angår oppakning kan skoen håndtere let til medium oppakning. Vandreskoen vejer sølle 280 gram, og det kan mærkes når du går! Du bruger lidt energi for hvert skridt du tager, når du vandrer med Columbia Redmond Womens. Vandreskoen er også forsynet med åndbart materiale (heriblandt mesh) som virkelig formår at skabe en enestående luftcirkulation, så fugten ledes væk fra fødderne.

Vandreskoen er meget behagelig at gå med. Ydermaterialerne er henholdsvis nubuck læder (for ekstra holdbarhed og slidstyrke) og syntetiske tekstiler (mesh). Redmond vandreskoen er forsynet med en Techlite™ mellemsål, hvilket er en ultra let mellemsål som giver god stødabsorbering og en langt højere return on energy. Ydersålen har et groft mønster, som sikrer et super godt fodfæste uanset vejret. Vandreskoens eneste minus er manglen på vandtæthed. Skoen er ikke vandtæt og vil derfor blive gennemblødt, når det regner.

Køb Columbia Redmond Womens

Vandresko guide

Jeg vil anbefale dig at læse min vandresko guide, før du vælger/køber en vandresko. At udvælge en sko skal ikke blive til en hurtig og impulsiv beslutning. Det skal derimod blive til en velovervejet beslutning, da det er skoen som skal føre dig gennem hele vandreruten. Herunder fortæller jeg lidt om de vigtigste ting, som er værd at tage til overvejelse, når du er i færd med at vælge vandresko.

  • Terræn og vægt
  • Klima
  • Pris

Terræn og vægt

Hvilket terræn kommer du til at møde på de vandreruter du gerne vil gå? Hvis du gerne vil have mulighed for at vandre i al slags terræn og vandre med både lidt og meget oppakning, så er der naturligvis en vandresko til dette. Merrell Moab 2 GTX er den bedste allround vandresko til herre og Merrel Moab 2 GTX Womens er den bedste allround vandresko til dame. Hvis du har brede fødder er Keen Targhee III WP den bedste allround vandresko til herre. Keen Targhee III WP Womens er den bedste allround vandresko til dame med brede fødder.

Er du mest interesseret i at gå på vedligeholdte vandreruter/i let terræn eller lidt oppakning, så skal du vælge et par forholdsvis lette vandresko. For herrernes vedkommende er Salomon X Ultra 3 GTX og Merrell Moab 2 Ventilator de bedste vandresko til let terræn eller lidt oppakning. For damernes vedkommende er The North Face Hedgehog Fastpack GTX og Columbia Redmond Womens de bedste vandresko til let terræn eller lidt oppakning.

Men er du typen, som sætter pris på de vanskelige vandreture med meget oppakning, skal du vælge et par stive, tunge og robuste vandresko. Columbia Peakfreak II er den bedste herre vandresko til vandreture med meget oppakning. Haglöfs Ridge II GT Womens er den bedste dame vandresko til vandreture med meget oppakning.

Klima

Vandresko er – som tidligere nævnt – et alsidigt stykke vandrefodtøj. En vandresko kan bruges i både koldt/vådt vejr og varmt/tørt vejr, men i sidste ende afhænger det af, hvilken sko der er tale om. For mere information om de bedste vandresko til varmt/tørt vejr og koldt/vådt vejr, så læs om skoene i testen ovenfor.

Pris

Prisen er altid et meget omdiskuteret emne. Jo højere pris, jo bedre er kvaliteten. Ja – dette princip gør sig gældende i vandresko branchen. Der findes et væld af mærker, som tilbyder vandresko til hver sin pris. Du kan få en vandresko helt ned til 500 kroner, mens andre kan koste helt op til 2000 kroner. Som du nok kan høre er der et stort spænd, som gør valget af vandresko en svær beslutning.

Faktum er, at det i sidste ende handler om præferencer. Du kan snildt få en fin vandresko til 500-800 kroner så længe du køber skoen fra et velkendt og troværdigt mærke. Herunder i emnet ‘ofte stillede spørgsmål’ kan du læse om de vandresko mærker, du 100 % kan stole på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er vandresko?

En vandresko er det mest alsidige vandrefodtøj. Den har en god kombination af støtte, vægt og muligheder. Vandreskoen kendetegnes ved sin low cut profil. En low cut profil har det minus, at vandreskoen ikke støtter foden ligeså meget som vandrestøvler. Til gengæld har vandreskoen de plusser, at den er alsidig, vejer mindre (du bruger mindre energi på hvert skridt du tager) og fodtøjet er velegnet til både koldt/vådt og varmt/tørt vejr.

Vandreskoen er velegnet til let terræn, men kan også sagtens bruges i vanskeligt terræn, hvis du er ung/frisk eller ikke har et særligt stort behov for støtte til fødderne/anklerne og ekstra stabilitet. Hvis du er ældre eller ved du har problemer med fødderne/anklerne, så anbefaler jeg vandrestøvler i stedet. Vandrestøvler giver 100 % ankelstøtte og meget mere stabilitet.

Hvad er forskellen på vandresko, vandrestøvler og vandresandaler?

Vandresko

Vandresko er det mest alsidige vandrefodtøj, eftersom en vandresko giver mulighed for at gå i alt slags terræn og vejr (afhænger naturligvis af den enkelte vandresko). Som nævnt ovenfor er vandreskoen beregnet til let vandring. Med det sagt så kan du også gå med vandreskoen i vanskeligt terræn, hvis du enten er ung/frisk eller ikke har behov for særlig meget støtte til fødderne/anklerne. Så alt i alt er vandreskoen et enestående allround vandrefodtøj.

Vandrestøvler

Vandrestøvler er det optimale valg af vandrefodtøj, hvis du skal gå i meget vanskeligt terræn (f.eks. klipper, sten og grene kan du skære dig på) eller skal gå med rigtig meget oppakning (mad til flere dage, telt, kogegrej, sovegrej osv.) eller har et stort behov for støtte til ankel og fødderne. Vandrestøvler er ikke beregnet til de “hurtige” vandrere, som gerne vil gå mange kilometer hver dag (+35 km). I sådan en situation er vandrestøvler simpelthen for tunge/klodset.

Vandresandaler

Vandresandaler er også et populært vandrefodtøj, som vandrere ofte tager med i rygsækken som et supplement til ens vandrefodtøj. Vandresandaler er designet til let terræn og varmt vejr. Det kan for eksempel være, at du har tænkt dig at gå Caminoen i foråret, sommeren eller efteråret. Her kan vandresandaler være et godt supplement til Caminoen, eftersom terrænet er forholdsvis let. Men jeg vil altid anbefale, at du enten har et par vandresko eller vandrestøvler med som dit primære vandrefodtøj, medmindre du er 100 % sikker på, at det bliver godt vejr.

Hvilke vandresko mærker er gode?

Som jeg tidligere har nævnt, findes der et utal af vandresko mærker. Nogle virksomheder udvikler og producerer vandresko, som er værd at betale for, mens andre virksomheder er knap så dygtige til at udvikle komfortable og kvalitetsbevidste vandresko. Herunder ses en liste over de bedste vandresko mærker. Med andre ord: hvis du vælger en vandresko fra et af nedenstående mærker, er du sikret kvalitet og komfort.

Hvor lang tid tager det før vandresko slides op?

Det afhænger af mange forskellige ting. Hvis du anskaffer dig en vandresko fra en af ovennævnte mærker, er du sikret en vandresko med en lang levetid. En tommelfingerregel er, at en vandresko slides op efter omkring 1000 kilometer. Kilometertallet varierer alt efter hvilket terræn du har gået i, hvor meget oppakning du har haft samt meget mere. På baggrund af det er der ikke noget klart svar på, hvor lang tid det tager, før en vandresko er slidt op.

Vanskeligt terræn (klipper, sten og misligeholdte vandreruter) er lig med en kortere levetid, hvor let terræn (asfalt, græsstier og vedligeholdte vandreruter) er lig med en længere levetid. Levetiden afhænger også af, hvilke vandresko du går med. Vandresko i læder og sko med mere robuste materialer holder længere end lette vandresko af syntetiske materialer.

Skal jeg vælge vandresko med læder eller syntetiske tekstiler?

Vandresko i læder er velegnet til meget oppakning, vanskeligt/barsk terræn og vådt vejr. Det er et populært valg, hvis du skal vandre i Skandinavien eller Skotland, hvor vejret ændrer sig konstant. Derudover er læder idéelt til dig, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Læder vejer mere end syntetiske tekstiler, og derfor vil du bruge mere energi på at tage skridt med vandresko i læder.

En vandresko med syntetiske tekstiler byder på en lav vægt og åndbarhed. Eksempler på syntetiske materialer er polyester og nylon. En vandresko i syntetiske tekstiler er ofte billigere end en vandresko i læder. For at gøre en syntetisk vandresko vandtæt, vælger virksomheder at forsyne skoen med enten Gore-Tex membran eller virksomhedens egen vandtætte membran. En syntetisk vandresko er et idéelt valg til varmt vejr. Den er også velegnet til de hurtige vandrere, som ikke vil gå på kompromis med vandreskoens vægt.

Lang de fleste vandresko består af både læder og syntetiske materialer, da det giver god alsidighed. En vandresko af sådan en materiale-kombination er åndbar, vandtæt, let og komfortabel at have på.

Hvordan vedligeholder jeg vandresko?

Der er en lang række plusser ved at vedligeholde vandresko. De forbliver pæne, levetiden øges og vandtætheden, vindtætheden, komforten, blødheden og smidigheden vedligeholdes.

Det første man gør i vedligeholdningsprocessen er at rengøre vandreskoen for grus, sand og andet snavs. Det kan fjernes med en våd klud, børste eller lignende. Det er vigtigt, at du fjerner snavset, da det ellers vil slide på dine sko.

Når du har rengjort vandreskoen, er det tid til at behandle den. Læderdelene på vandreskoen skal imprægneres med voks. Jeg anbefaler den såkaldte Hanwag sko voks, en alsidig voks som fungerer på alt slags læder. Smør voksen på læderet med en klud. Hvis vandreskoen er en blanding af læder og syntetiske tekstiler (f.eks. Gore-Tex) så anvend i stedet Collonil spray.

Vandresko – Komplet test og købsguide
5 (100%) 10 vote[s]

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *