Komplet guide til valg af neopren waders

Leder du efter et par kvalitetsstærke og komfortable neopren waders? Lystfisker eksperterne, Allan og Jørgen, har testet en lang række af de mest populære neopren waders. De giver deres bud på de 3 bedste neopren waders i 2018.

Vores lystfisker eksperter (Allan og Jørgen) har testet en lang række af de mest populære neopren waders. Mange neopren waders fra blandt andet Scierra, DAM og Kinetic Fishing blev testet. Eksperterne har, ud fra en række parametre, fundet de 3 bedste neopren waders, som har klaret sig bedst i hver sin prisklasse. Du kan læse mere om testresultatet længere nede i artiklen. Men før eksperterne afslører de 3 bedste neopren waders vil eksperterne kort forklare, hvad neopren waders er.

Hvad er neopren waders?

Neopren waders
Neopren waders

Neopren waders er sjovt nok fremstillet af neopren. Neopren er syntetisk gummi der er fyldt med luftbobler. Det er et fleksibelt materiale og har en utrolig god isoleringsevne på grund af luftboblerne. Neopren er et billigt materiale, og derfor koster neopren waders ikke særligt meget sammenlignet med åndbare waders. Men neopren waders er i løbet af de seneste par år blevet mindre populær blandt lystfiskere, guider og professionelle. Det skyldes, at åndbare waders er mere alsidige end neopren waders. Åndbare waders kan anvendes i alle slags vandforhold og til alle årstider, så længe man er iført varm tøj. Neopren waders derimod vil tage pusten fra dig til forår og sommer, fordi du kommer til at svede som en gris.

Neopren waders er beregnet til de kolde årstider og kolde vandforhold. De bruges typisk i gletschervand som f.eks. Nord-Norge, Alaska. Men neopren waders kan også sagtens være et smart valg herhjemme i Danmark, når vinterhalvåret begynder. Mange lystfiskere, guider og professionelle har anskaffet sig 2 par waders – et par åndbare waders til sommerhalvåret og et par neopren waders til vinterhalvåret.

Læs vores dybdegående test og købsguide til valg af åndbare waders, hvis du kunne være interesseret i at købe denne type waders.

Neopren waders test

Som tidligere nævnt har vores lystfisker eksperter (Allan og Jørgen) testet en lang række af de mest populære neopren waders for at finde frem til en top 3. Og ud fra en række parametre har Allan og Jørgen fundet de 3 neopren waders, der har klaret sig bedst i testen i hver sin prisklasse. Eksperterne har inddelt de 3 neopren waders i følgende prisklasser: lav pris, gennemsnitspris og høj pris.

Lav pris: er til dig, der på udkig efter et par billige neopren waders, som tilbyder det nødvendige. Neopren wadersne i lavprisklassen er ikke udstyret med smarte features og tilbyder ikke en ligeså høj komfort, som gennemsnitsprisklassen og højprisklassen gør.

Gennemsnitspris: er til dig, der leder efter et par til et par komfortable og slidstærke neopren waders til en gennemsnitspris. Forskellen på gennemsnitsprisklassen og højprisklassen er, at wadersne i højprisklassen tilbyder et par ekstra smarte features samt et mere slidstærkt materiale.

Høj pris: er til dig, der ønsker det bedste af det bedste. Højprisklassen repræsenterer testvinderen. Testvinderen er ultrolig slidstærk, super komfortabel og udstyret med smarte features. Wadersne fra højprisklassen kan holde sig i mange år, og de kan uden problemer anvendes hyppigt uden at tage skade.

Testvinderne er listet nedenfor, sorteret efter prisklasse (fra lavprisklassen til højprisklassen).

Vores lystfisker eksperter

Kinetic NeoGaiter (599 kr.)

Kinetic NeoGaiter

Kinetic NeoGaiter er producentens bedste sælgende neopren waders i 2018, og efter sigende er neopren wadersne det mest populære valg af billige neopren waders i år 2018. Populariteten skyldes, at du får enormt meget for få penge. Wadersne har alt, hvad du behøver som begynder, eller hvis du dyrker vadefiskeri i mindre grad. Kinetic NeoGaiter blev lavprisklassens testvinder.

Neopren

Wadersne er af en 4 mm neopren, hvilket er fint, hvis man tager prisen i betragtning. Neoprenen er mere stiv end de 2 andre testvindere. Men det er marginaler, vi taler om.

Komfort

Komforten var i orden. Allan og Jørgen kunne mærke syningerne, fordi de ikke er forseglet. Men eksperterne kunne uden problemer bevæge sig frit i wadersne.

Slidstyrke

Ligesom de 2 andre testvindere, klarede Kinetic NeoGaiter også denne parameter godt. Wadersne fik ingen revner, huller eller noget tegn på utæthed. Allan og Jørgen var positivt overrasket over slidstyrken.

Features

Du får mange features for pengene! Wadersne er udstyret med en række features: stor frontlomme, forstærkning af knæ, velcrolukning af stropper og indbygget vadestøvler. Frontlommen, forstærkning af knæene og velcrolukningen fungerer optimalt. Men de indbygget vadestøvler fungerer ikke ligeså godt, som DAM Coolwater’s gør. De indbygget vadestøvler på Kinetic NeoGaiter er mindre komfortable at gå i.

Hvilken type lystfisker passer Kinetic NeoGaiter til?

Allan og Jørgen anbefaler Kinetic NeoGaiter til dig, der leder efter de billigste neopren waders, som samtidig kan præstere tilstrækkeligt i vandet. Wadersne er især til dig, der ikke dyrker dit vadefiskeri særlig meget, eller til dig der ikke er særlig lang tid ude i vandet. Det kan hurtigt blive koldt at vade i et par 4 mm neopren waders, især hvis du vader med dem i koldere vandforhold end Danmark! Sådanne vandforhold kan 4 mm neopren ikke klare. Derfor egner wadersne sig også til dig, der dyrker dit vadefiskeri hjemme i Danmark.

Kinetic NeoGaiter wadersne kan fås i to forskellige såltyper, filtsål og gummisål. Filtsålen er velegnet til vadefiskeri ved kysten, hvor sålen forhindrer dig i at falde på glatte sten. Gummisålen er velegnet til vadefiskeri ved søen og langs åen.

Specifikationer:

  • 4 mm neopren
  • 100% vandtæt
  • Stropperne har en velcrolukning
  • 1 stor frontlomme med plads til grej
  • Ekstra forstærkning på knæene
  • Indbygget vadestøvler med filt- eller gummisål

Køb produktet med filtsål

Køb produktet med gummisål

DAM Coolwater waders (1.299 kr.)

DAM Coolwater waders
DAM Coolwater waders

Hvad forbinder vi lystfiskere DAM med? Tysk kvalitet! DAM er kendt for at producere neopren waders af høj kvalitet til gennemsnitspriser. Den model som producenten har haft mest succes med er DAM Coolwater, som kom på markedet i 2017. DAM Coolwater er et par slidstærke neopren waders udstyret med et væld af features. DAM Coolwater blev gennemsnitsprisklassens testvinder.

Neopren

DAM Coolwater klarede sig rigtig godt i testen. DAM Coolwater har en neopren tykkelse på 5 mm, som er meget, hvis man tager prisen i betragtning. Neoprenen var en anelse hård/stiv, sammenlignet med Scierra Tundra V2. Det betød også, at Allan og Jørgen ikke kunne bevæge sig ligeså frit i wadersne, som de kunne i Scierra Tundra V2. Men her taler vi om meget små marginaler.

Komfort

Ifølge Allan og Jørgen var wadersne meget behagelige at have på. De var ikke på samme komfort-niveau som Scierra Tundra V2, men det er en selvfølge, når prisen heller ikke er den samme. Men overordnet set var komforten helt i orden, og eksperterne kunne heller ikke mærke de forseglet syninger. Det som trækker komforten op hos DAM Coolwater er undersnittet ved armene, som virkelig giver dig mulighed for at bevæge armene frit.

Slidstyrke

Wadersne præsterede også godt i denne parameter. Wadersne fik ingen revner, huller eller noget tegn på utæthed.

Features

Det er denne parameter, hvor wadersne virkelig skinner igennem! Allan og Jørgen blev positivt overrasket over alle de features, som wadersne tilbyder. Wadersne er udstyret med et fastmonteret vadebælte, som faktisk fungerer okay. Ydermere er wadersne udstyret med et par vadestøvler, som er meget komfortable og slidstærke. Du slipper altså for at investere i et vadebælte og et par vadestøvler , samt det besvær der følger med. Et påmonteret vadebælte og et par indbygget vadestøvler gør kort sagt dit vadefiskeri en hel del nemmere.

Hvilken type lystfisker passer DAM Coolwater til?

Allan og Jørgen anbefaler DAM Coolwater til dig, der leder efter et par neopren waders udstyret med vadestøvler og tilbyder smarte features til en gennemsnitspris. Ifølge vores lystfisker eksperter er dette et røverkøb, fordi du får meget for pengene. Wadersne er af 5 mm neopren. De er udstyret med et vadebælte, samt et par indbygget vadestøvler. DAM Coolwater er velegnet til både vadefiskeri i Danmark, men også vadefiskeri i udlandet (gletschervand osv.).

Specifikationer:

  • 5 mm neopren
  • 100% vandtæt
  • Liquid Seam Protection technology
  • Specialdesignet snit ved armene giver dig mulighed for at bevæge armene frit
  • Påmonteret vadebælte
  • Indbygget 3 mm vadestøvler

Køb produktet

Scierra Tundra V2 (1.699 kr.)

Scierra Tundra V2

Scierra har i mange år domineret markedet for neopren waders og produceret populære og banebrydende neopren waders. Deres model, Scierra Tundra V2, er producentens nyeste skud fra stammen, og de er et hit blandt lystfiskerne i Danmark og resten af verden. Scierra Tundra V2 er på rekordtid blevet de bedst sælgende neopren waders i hele verden, og det skyldes, at Scierra Tundra V2’s kvalitet og komfort er en klasse for sig. Scierra Tundra V2 blev højprisklassens testvinder.

Neopren

Neoprenen er let, blød og fleksibel. Neopren tykkelsen er på på 5 mm. Tykkelsen betyder, at wadersne er velegnet til vadefiskeri i vinterhalvåret herhjemme i Danmark samt vadefiskeri i udlandet (Nord-Norge, Alaska osv.).

Komfort

Komforten er høj. Wadersne vejer ikke specielt meget, og neoprenen er blød og fleksibel, så du kan bevæge dig frit. Mange lystfiskere er pivet med syningerne på en waders, og det er der en god grund til. Hvis ikke syningerne er forseglet, så gnaver de i din hud, og det kan blive en irritabel oplevelse. Det er derfor værd at bemærke, at syningerne på Scierra Tundra V2 er forseglet. Scierra Tundra V2 er designet med et nedre snit under armene, som resulterer i en bedre pasform. Det øger naturligvis komforten.

Slidstyrke

Slidstyrken er i en klasse for sig. Allan og Jørgen har tilbragt mange timer i barske vadeforhold iført Scierra Tundra V2, og wadersne har endnu ikke vist tegn på utæthed. Mange andre neopren waders – primært de billige modeller – går ofte i stykker og bliver utætte efter kort tid, men det er ikke tilfældet hos Scierra Tundra V2.

Features

Når det kommer til features, så kan der kun tales positivt om de features Scierra Tundra V2 tilbyder. Først og fremmest har wadersne en lækker vandtæt frontlomme med masser af plads til blink, fluer og andet fiskegrej. Det smarte ved denne frontlomme er, at den har en magnetisk lukkemekanisme. I stedet for at lyne op og ned med en normal lynlås, så sparer du tid og kræfter med en magnetisk lukkemekanisme. Allan og Jørgen var meget begejstret over denne feature. I øvrigt nævnte Allan og Jørgen, at selvom en magnetisk lukkemekanisme ikke lyder af meget, så kan den alligevel gøre en stor forskel. Hvis du bruger mange timer ude i vandet, så kan du efter kort tid konstatere, at en magnetisk lukkemekanisme gør fiskeriet lettere. Sidelommerne er også en feature, der er til stor nytte – de bruges til at varme hænderne. Sidst og ikke mindst er wadersne udstyret med et par indbygget neopren sko.

Hvilken type lystfisker passer Scierra Tundra V2 til?

Allan og Jørgen anbefaler Scierra Tundra V2 til dig, der leder efter det bedste af det bedste. Hvis du ikke vægter prisfaktoren højt, så anskaf dig disse neopren waders. Du får et par ekstrem komfortable, bevægelige og slidstærke neopren waders. Selvom Scierra Tundra V2 ikke er udstyret med et vadebælte, så får du til gengæld den absolut bedste kvalitet og komfort. Du finder ikke en bedre neopren waders end Scierra Tundra V2. Allan og Jørgen har selv et par Scierra Tundra V2, som er deres foretrukne waders til vinterhalvåret. Eksperterne foretrækker også at tage Scierra Tundra V2 med på deres fiskerejser til Nord-Norge, som de besøger en gang om året. Gletschervand og generelt kolde vandforhold er ikke noget problem for den 5 mm tykke Scierra Tundra V2.

Specifikationer:

  • Ultra lette neopren waders
  • 5 mm blødt og fleksibelt neopren for ekstra komfort
  • 100% vandtæt
  • S-Seal teknologi (ekstra slidstyrke)
  • Ekstra forstærket rundt omkring knæene
  • Indbyggede gravel guards
  • En stor front lomme med en magnetisk lukkemekanisme
  • Sidelommer med vandtæt lynlås
  • Justerbare seler for ekstra komfort
  • Indbygget neopren sko

Køb produktet

Vadestøvler til neopren waders

Simms G3 Guide Boot
Simms G3 Guide Boot

Som du nok har lagt mærke til, er det ikke alle neopren waders, der er udstyret med vadestøvler. Testvinderen Scierra Tundra V2 er heller ikke udstyret med vadestøvler. Men frygt ej! Allan og Jørgen har mange års erfaring med lystfiskeri. De har i løbet af deres tid, som lystfiskere, prøvet stort set alle mærker. De ved af erfaring, at Simms G3 Guide Boot er den bedste støvle du kan anskaffe dig. Støvlen er Allan og Jørgens favorit. Grunden til det er, at støvlen er meget slidstærk, komfortabel og 100% vandtæt. Der er tale om en vadestøvle, som har mange leveår i sig. Allan og Jørgen har haft støvlen i næsten 4 år. Og selvom den har været udsat for en masse timers vadefiskeri, er støvlen stadig slidstærk og 100% vandtæt.

Køb produktet her

Neopren waders eller åndbare waders?

Neopren waders er velegnet til kolde vandforhold – dvs. vinterhalvåret. De danske lystfiskere plejer som regel at have 2 par waders: et par neopren waders til vinterhalvåret og et par åndbare waders til sommerhalvåret. Åndbare waders er velegnet til sommerhalvåret, fordi de kan ånde. Dvs. at de tillader en god cirkulation af vanddamp, og på denne måde undgår du hedeslag om sommeren. Omvendt tillader neopren waders ingen cirkulation af vanddamp, som er en fordel i vinterhalvåret, hvor man ønsker varme.

Hvis du skal til udlandet og fiske i gletschervand eller generelt i kolde vandforhold, f.eks. i Nord-Norge eller Alaska, så anbefales det, at du ifører dig neopren waders. De kan bedre modstå det kolde vand end åndbare waders.

Læs vores guide til valg af åndbare waders, hvis det kunne have interesse. Her har Allan og Jørgen igen udvalgt de 3 bedste åndbare waders i hver sin prisklasse.

Neopren waders fordele og ulemper

Fordele:

  • Kan anvendes i kolde vandforhold
  • Velegnet til vinterhalvåret hjemme i Danmark eller hvis du skal på fiskerejse til f.eks. Nord-Norge eller Alaska
  • Gode isoleringsegenskaber
  • Slidstærkt materiale

Ulemper:

  • De kan ikke anvendes om sommeren
  • Komforten er lav sammenlignet med åndbare waders

Vær forsigtig når du vader!

Desværre, sker der uheld i forbindelse med vadefiskeri hvert år, og nogle af uheldene ender katastrofalt. Mange af uheldene kunne være undgået, hvis man fulgte nogle simple instrukser:

  1. At vade, er en færdighed, som der tager tid at lære. Bliv derfor ikke overrasket/forskrækket, hvis der sker noget uventet. Med tiden vil du få nok erfaring til at kunne lure det uventede.
  2. Vadefiskeri i dybt vand kan faktisk være et forkert valg. Det kan påvirke dine fangster negativt, i den forstand, at færre fisk vil bide på krogen, fordi du skræmmer dem væk. En lårdybde er en perfekt dybde. Her har du mulighed for at lave nogle ordentlige, lange kast, uden at du skræmmer fiskene væk.
  3. Hvis du vil være på den sikre side, så brug altid en redningsvest, når du vader. Sørg for at skaffe dig en certificeret redningsvest med nok newton i sig. Så kan den holde dit hovedet over vandet, hvis uheldet er ude. Angående type af redningsvest er det vigtigt, at du KUN bruger en automatisk, oppustelig redningsvest – alt andet er intet værd. Hvis du falder og slår dit hoved alvorligt, så har du måske ikke mulighed for at blæse luft i en manual redningsvest, selvom du er på lavt vand. Læs vores guide til valg af oppustelig redningsvest her.
  4. Tag til en redningsvest specialist og få et servicetjek på din redningsvest i slutningen af hver sæson. Og bær altid en ekstra gas patron i dit fiske-kit.
  5. En vadestav kan være et nyttigt udstyr til dit vadefiskeri. Brug den til at undersøge dybden eller læne dig op mod, hvis der f.eks. kommer en pludselig strøm.
  6. Hav altid ekstra tøj med dig.
  7. Hvis det kan lade sig gøre, så fisk altid med andre. Hvis du kommer i knibe, kan din kammerat redde dit liv.
  8. Der er altid en ny dag med nye fisk. Lad derfor vær med at tage unødvendige risici. Det kan ikke betale sig.
Komplet guide til valg af neopren waders
4.8 (95.35%) 43 votes

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *