Stormkøkken

Mad der simrer på et stormkøkken
Sidst opdateret: april, 2021 | Denne artikel indeholder annoncer

En dejlig varm drik om morgenen og et solidt måltid mad om aftenen er kærkomne elementer ved enhver form for friluftsliv, og med et godt stormkøkken kan du nemt sikre hyggen og ernæringen på turen.

Friluftsmagasinet har i samarbejde med friluftsekspert Mikkel Vedel lavet en test af stormkøkkener. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Stormkøkken Test: Top 5 Bedste Stormkøkkener

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

Bedste stormkøkken

Pris: 1.479 DKK

Vinderen i kategorien “bedste allround stormkøkken” er den populære multifuel-brænder Whisperlite fra amerikanske MSR. Denne Universal Combo-model er i særdeleshed alsidig, da den også kan benytte gas, så længe man blot skifter en lille dyse.

Annonce

Bedste billige stormkøkken

Pris: 519 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige stormkøkken” er Trangia 27-1-UL. Et ultralet og kompakt 2-personers stormkøkken, der er kendt og elsket af mange, og som har mange anvendelsesmuligheder, når det kommer til madlavning. En klassiker i høj kvalitet.

Annonce

Bedste premium stormkøkken

Pris: 1.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium stormkøkken” er Jetboils MiniMo Personal Cooking System. En let og rap sag, der hurtigt kan koge vand til maden eller kaffen, men som også kan bruges til mere krævende retter. Potten er rummelig og brænderen kan simre.

Annonce

Bedste ultralette stormkøkken

Pris: 1.249 DKK

Vinderen i kategorien “bedste ultralette stormkøkken” er Primus Lite+. Dette er en ny smart integreret brænder, der fås i flere farver, og som nok skal vise sig at være en værdig konkurrent for Jetboil. Den perfekte løsning til det ultralette friluftsfolk.

Annonce

Bedste gourmet stormkøkken

Pris: 2.299 DKK

Vinderen i kategorien “bedste gourmet stormkøkken” er Tupike Stove – Komfur m/grill fra svenske Primus. Enhver glampers drøm. Hvis du skal tilberede mad til flere personer, eller hvis du bare elsker sovs og kartofler, så er Primus Tupike lige sagen!

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til stormkøkken

Hvad er et stormkøkken?

Som navnet antyder er et stormkøkken et stykke udstyr, der tillader én at tilberede mad – ikke blot i storm og blæst – men under de fleste udendørs forhold. Et stormkøkken består af en brænder eller et blus samt et stativ eller en holder til kogegrej. Ofte har et stormkøkken også en form for vindskærm, der netop gør det bedre egnet i stormvejr.

Rødt og sort stormkøkken

Franskfødte Alexis Soyer fik i 1849 patent på sin “Magic Stove”, der var baseret på datidens petroleumslamper. Disse blev meget populære især blandt engelske soldater. Senere kom andre producenter til, og i 1900-tallet blev stormkøkkenet et oplagt valg til både polarekspeditioner og for bjergbestigere.

Almindelige mennesker, der hverken havde tilknytning til militæret eller var opdagelsesrejsende begyndte også at få øjnene op for stormkøkkenet, og i takt med en stigende dyrkelse af friluftslivet steg også udbredelsen og udviklingen af stormkøkkener. 

Hvorfor skal jeg købe et stormkøkken?

Få ting er mere hyggelige end at sidde omkring et lejrbål og nyde sin mad og det gode selskab i flammernes skær. Få ting er mere katastrofale end en flok sultne, kolde og trætte friluftsfolk, der ikke kan tænde et bål pga. vind, vejr, manglende brænde, lovgivning eller afbrændingsforbud.

Mad tilberedt over åben ild smager skønt, men det er samtidig det færreste kogegrej, der kan tåle at komme direkte i ilden, for ikke at tale om risikoen for at det man stiller i flammerne vælter og spilder alt indhold, hvilket kan slukke bålet, men ikke sulten. Derfor skal man enten have tungt støbejern med eller en stabil platform, som gryderne kan stå sikkert på.

Heldigvis findes der lette og mobile løsninger, der – selvom de ikke er lige så hyggelige – kan klare madlavningen lige så godt som et bål (og endda endnu bedre).

Et stormkøkken er langt mere bekvemmeligt end et bål, da det er lettere at tænde og slukke, det varmer mere jævnt end flammer, og så er det også mere sikkert af tre årsager:

1) det er lettere at kontrollere ilden og at afbryde og flytte et stormkøkken, så du ikke risikerer at starte en skovbrand;

2) det minder mere om at lave mad derhjemme.

Du undgår at spilde din mad pga. et vakkelvorn fundament, og du slipper også for at få aske i maden;

3) Så længe du har brændstof nok, er du også mere sikker på i det hele taget at kunne få tændt op, når du skal lave mad eller koge vand. Og som man siger: Uden mad og drikker duer helten ikke.

Hvilket stormkøkken skal jeg vælge?

Det er ikke altid en smal sag at vælge det perfekte stormkøkken, og mange friluftsfolk anskaffer sig også mere end et par stykker i løbet af deres “karrierer”. Der findes mange bud på, hvad en one-size-fits-all-løsning er, når det kommer til det ultimative stormkøkken. Sandheden er nok nærmere, at der findes mange gode løsninger, der hver især egner sig til vidt forskellige situationer.

På sigt kan du anskaffe dig mere end et stormkøkken eller mere end en brænder, så du har det helt rette udstyr til dine forskellige friluftsaktiviteter. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål uanset, om du skal købe dit første eller dit fjerde stormkøkken: 

  • Hvad er formålet med dit nye stormkøkken?
    Skal du backpacke eller campere, og kan du nøjes med at koge vand til frysetørrede måltider, eller skal du kunne diske op med et måltid, der nærmer sig gourmetkvalitet? Hvis du skal have stormkøkkenet med på den lange pilgrimsvandring, ville en letvægtsmodel nok være den rette løsning, men hvis du derimod tager bilen, cyklen, kanoen eller lignende, kan du godt slæbe en større model med, der også samtidig kan hjælpe dig med at lave større portioner ad gangen. 
  • Hvad må dit nye stormkøkken veje og fylde?
    Det er klart, at den måde du nyder friluftslivet på er med til at afgrænse helt præcis, hvor meget dit stormkøkken må veje, og hvor meget plads det kræver i din oppakning. Husk på at brændstof også vejer og fylder. Ønsker du så lav en vægt som muligt, må du indstille dig på at slække lidt på andre krav. 
  • Hvor tilgængeligt er det påkrævede brændstof?

Kan du medbringe nok brændstof til hele din tur, og hvis du skal til udlandet med dit nye stormkøkken, må du så medbringe brændstoffet ombord i dit valgte transportmiddel? Hvis ikke må du kunne skaffe nye forsyninger nær destinationen eller langs ruten. Det er ikke altid lige let at anskaffe alle former for brændstof rundt omkring i verden. Ofte kan det være en udfordring af finde gasbeholdere, hvis man er langt fra lands lov og ret. 

  • Hvor mange mennesker skal dit nye stormkøkken kunne brødføde?

Er det blot dig selv, du skal kokkerere for, eller skal du forsyne din familie eller en lille gruppe af mennesker? Det kræver noget af dit kogegrejs volumen at tilberede store mængder mad, og samtidig er det en god ide, hvis dit nye stormkøkken er effektivt i forhold til brændstoføkonomien, da længere forbrug betyder større behov for brændstof.

  • Under hvilke forhold skal du bruge dit nye stormkøkken?

Højde, temperatur, vind- og vejrforhold påvirker alle et stormkøkkens ydeevne. Især dit valg er brændstof har indflydelse på, hvor effektivt dit stormkøkken er under mere ekstreme forhold. Ønsker du et stormkøkken, der kan klare det meste, kommer du til at gå på kompromis med vægt og pakkevolumen. 

Selvom det ikke umiddelbart virker helt ligetil at vælge dit nye stormkøkken, så læs videre, og forhåbentligt bliver du bedre rustet til at vælge det rigtige kogegrej til lige netop dine aktiviteter. Og skulle du stadigvæk være i tvivl så køb to vidt forskellige typer – hvis du alligevel er et ivrigt udemenneske, skal du nok finde én eller flere måder at få brugt dem begge på.  

Et stormkøkken og en spork går hånd i hånd

Om du skal røre rundt i kaffen eller spise din morgengrød, så er en spork et simpelt og pladsbesparende redskab, der længe har været kendt og elsket blandt rejsende og vandringsfolk. Dette redskab, der er den geniale blanding af en ske (spoon) og en gaffel (fork), er efterhånden blevet så udbredt, at du kan få dem smidt i nakken uanset, hvor du køber dit outdoor-udstyr. Men som med så meget andet grej kan det betale sig at finde den helt rigtige spork til dig og dine formål.

Designmæssigt fås de ofte som enten en ske med gaffeltænder eller som en ske i den ene ende og en gaffel i den anden. Sporks lavet af plastik er lette og billige, men ikke særlig holdbare – eller miljøvenlige. Metalsporks koster mere, og der findes mange smarte sporks i letvægtsmetal.

Metalsporks er næsten uopslidelige, men de kan dog ridse dine gryder og pander (især hvis de har non-stick belægning). Nu til dags kan man også få sporks lavet af træ eller andre organiske materialer – værd at overveje for miljøets skyld.

Et godt råd angående valg af sporks og dit nye stormkøkken: Anskaf en spork med den rette længde, og her er to vinkler du kan vælge at anskue fra; Enten skal den være så lille og kompakt som muligt, så du let kan have den på dig eller i din oppakning – evt. en sammenfoldelig model sammen med resten af dit kogegrej; Eller også skal du anskaffe en så lang spork som muligt, da dette gør det lettere at røre i dybe gryder og at spise fra beholdere med høje kanter.

Mange sporks har også en (smøre)knivs-funktion, men denne kan sjældent måle sig med din lommekniv eller dolk, så brug hellere disse til at skære din mad med.

Er du generelt mere til ultralight backpacking, og har du det af den årsag fint med frysetørret mad, så anskaf dig blot en lang letvægtsske i aluminium eller titanium. Det er alt, du behøver for at kunne spise af posen. 

Vedligeholdelse af stormkøkken

Regelmæssig rengøring er vigtigt for at sikre optimal ydeevne og en god hygiejne. Samtidig forlænger du også levetiden på dit stormkøkken ved at forhindre rust og ætsning. Gå altid dit grej igennem inden du drager hjemmefra, da det er en sand plage at stå med et beskidt og muligvis tilstoppet stormkøkken i vildmarken. Rengøring af dit køkkenudstyr burde stå næsten øverst på din liste, når du vender hjem fra ødemarken. Fjern grundigt snavs og madrester fra alle synlige overflader.

Pas på dig selv, dit tøj og dine omgivelser, hvis dit udstyr er blevet sodet godt til. Brug varmt vand med opvaskemiddel til at rense de dele, der trænger allermest. Hvis skidtet viser sig at være særligt genstridigt, så gnub det med en gavmild klat opvaskemiddel, inden du forsøger at fjerne det igen. Lad altid alle dele lufttørre fuldstændigt inden du samler dem og pakker dem væk.

Særligt i forbindelse med multifuel-brændere er der en række yderligere skridt i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse, men dem kan du blive klogere på via producenternes hjemmesider eller ved at se dig om på YouTube, hvor der findes grundige videodemonstrationer af vedligeholdelsesprocessen.

Valg af stormkøkken

Brændstoftyper

Valget af brændstof hænger nøje sammen med dine aktiviteter og dine formål med dit nye stormkøkken. I nedenstående tabel kan du danne dig et overblik over anbefalede brændstoftyper til diverse aktiviteter og formål. Hvis dine behov er en sammensat blanding, uddybes de forskellige brændstoftyper og deres fordele og ulemper længere nede, og du kommer (forhåbentligt) tættere på dit valg af stormkøkken på baggrund af denne information. 

Aktivitet/formål

Brændstoftype 

Sommer

Gasbeholder eller sol

Vinter 

Flydende brændstof

Korte ture

Gasbeholder

Lange ture

Flydende brændstof, træ eller sol

Brugervenlighed/sikkerhed 

Gasbeholder

Høj elevation eller kulde 

Flydende brændstof

Kun til kogning af vand

Gasbeholder

“gourmet”  

Flydende brændstof

Ultralight backpacking og thru-hike 

Gasbeholder, spritbrænder, træ eller sol

Store grupper

Flydende brændstof

Internationale rejser

Flydende brændstof

Miljøvenlig

Flydende brændstof, spritbrænder, træ eller sol

Anskaffelsespris* 

Spritbrænder, træ eller gasbeholder

* På længere sigt er flydende brændstof langt billigere end gasbeholdere 

Gasbeholder

Den brugervenlige løsning, der er lige til at gå til. Gasbeholderen skal bare skrues i, og så kan man tænde stormkøkkenet. Denne brændstoftype egner sig glimrende til tre af årets fire sæsoner og er en god løsning, hvis du kun skal koge vand eller lave simple måltider til dig selv. Gas brænder rent, og det hverken lugter (hvis antændt) eller sviner dit kogegrej til.

Afhængigt at selve stormkøkkenet er gas også den hurtigste løsning, når der skal koges vand i en fart. Ulemperne ved gasbeholdere er dog, at de ikke virker særlig godt (hvis overhovedet) under kolde forhold eller på høje steder. Skruer du ned for blusset, øger du i øvrigt risikoen for at flammen kan pustes ud. Nye gasbeholdere kan som tidligere nævnt også være svære at få fat på, og på længere sigt koster gasbeholderne langt mere end de andre brændstoftyper.

En sidste ulempe er, at når du har tømt beholderen, så står du med et stykke ubrugeligt affald, som du må slæbe med tilbage. Et godt tip er at anskaffe sig et redskab til at punktere de tomme gasbeholdere bl.a. kendt under navnet Crunch Tool, så man kan mase dem flade og lettere have dem med i rygsækken, når de er tomme. 

Flydende brændstof (multifuel)

En multifuelbrænder er en rigtig arbejdshest, som du vil have glæde af i mange, mange år, hvis du vedligeholder den løbende. De fleste modeller kan brænde alt fra rensebenzin til petroleum og endda rapsolie i nødstilfælde. Et par af de mere eksklusive modeller kan sågar også benytte gasbeholdere – kan det blive mere alsidigt?

Overordnet set er brændstoffet billigere til denne type, og den kan samtidig anvendes under mere ekstreme forhold end et stormkøkken med gasbeholder. Ydermere kan den medbringes på flyrejser, hvis den blot er grundigt renset for al brændstof. Da denne type brænder er afhængig af en brændstofsflaske, kan den også nemt fyldes op efter behov.

Ulemperne er dog følgende: En multifuelbrænder koster som regel mere end andre brændere, og da den ikke er et fuldt integreret stormkøkken, må man beregne yderligere omkostninger til kogegrej. Den fylder og vejer ofte mere, og den kræver løbende vedligeholdelse for ikke at stoppe til. Desuden skal den altid “varmes op” inden brug. Dette gøres ved at antænde en lille smule brændstof i en ellers slukket brænder.

Brug evt. alkohol til denne opvarmning, da dette sikrer dig en mere ren forbrænding. Når den har har været antændt i ca. to minutter, kan man langsom tænde for brændstoftilførslen, og så snart du kan se blå flammer, er brænderen klar til brug.  

Alkohol-/spritbrænder 

Denatureret alkohol (sprit) er billigt og selve brænderen vejer næsten ingenting, og derfor er denne type det oplagte valg for dem, der ønsker at dyrke ultralight backpacking. Brændstoffer er relativt let at skaffe, og så larmer en spritbrænder ikke spor, når den er i brug, modsat de andre typer, der godt kan hvæse højlydt.

En kæmpe fordel ved spritbrændere er, at man altid kan se, hvor meget man har tilbage. Ulemperne ved denne brændstoftype er mange, bl.a. at det er langsomt til til at koge, ikke lige så effektivt brændstoføkonomisk, dårligt under blæsende forhold, svært at justere temperaturen på, det kan være farligt, hvis man spilder brændstoffet, og så er flammen stort set usynlig, hvilket du skal være meget opmærksom på!

Hvis du ikke synes, at din spritbrænder brænder særligt rent, kan du tilsætte en lillebitte smule vand til spritten (NÅR DEN ER HELT KOLD). Løber brænderen tør for sprit, mens du bruger den, er det vigtigt, at du ikke hælder mere sprit i brænderen før den er helt kold. En varm spritbrænder kan selvantænde, hvilket kan udvikle sig til en enorm farlig situation for dig og dine omgivelser.

Træbrænder (woodstove)

En såkaldt woodstove bio- eller “bålbrænder” er et praktisk stormkøkken, der ikke er afhængigt af hverken gas eller sprit, da man bare samler små brandbare materialer fra skovbunden (det kræver dog, ligesom et almindeligt bål, optænding for at blive antændt). Dette sparer selvfølgelig en del vægt og plads i oppakningen, og samtidig vejer disse ovne ofte ret lidt i sig selv.

De kræver heller ikke så meget i form af vedligeholdelse. Til gengæld kræver de, at man benytter dem steder, hvor man er sikker på at kunne finde egnet (og tørt) materiale at fyre med. Der er to modsatte synspunkter, når det kommer til, hvor miljøvenlige disse ovne er:

1) Woodstoves skåner miljøet ved ikke at være afhængige af brændstof, der skal købes i fabrikerede beholdere;

2) Woodstoves er ikke så miljøvenlige, som mange tror, da man ved at samle brændbart materiale i skovbunden berøver naturen for en masse organisk materiale, der ellers ville være blevet nedbrudt til stor gavn for det biologiske liv. 

Yderligere ulemper ved biobrændere er: At de kræver mere tid og ekspertise, hvis man skal undgå at det går ud, og hvis man skal bruge en høj og jævn varme. Samtidig ryger og oser de mere til gene for dig og dit kogegrej. 

Sprittabletter (solidt brændstof)

Solide tabletter, som dem produceret af Esbit og kendt fra diverse militære overskuds- og overlevelsesbutikker. Benyttes tit sammen med en såkaldt “rævesaks”, der er en ultra-let og sammenklappelig ovn med plads til opbevaring af tabletter indeni. Selve tabletterne er billige og lette at bruge – og de er fantastiske til at tænde bål med.

Til gengæld er de langsomme til at koge med. Derudover lugter de, når de er antændt, og samtidig efterlader de tit en klistret masse på dit kogegrej. Man har heller ikke mange måder at styre temperaturen på, når først tabletterne er antændt, og tabletterne kan i øvrigt være besværlige at anskaffe.

Soldreven (solar powered) 

I nyere tid er der dukket en del spændende soldrevne ovne op. De er selvfølgelig alle enormt miljøvenlige og billige i drift, da de ikke kræver andet end solens stråler. Da disse endnu er ret nye, er det svært at sige helt præcis, hvor effektive de er. Men det er klart, at de virker bedst der, hvor solen skinner ofte. Flere, der har erfaringer med soldrevne ovne, siger at disse er udmærket til slow cooking af kød, brød og simreretter. Men måske er de knapt så anvendelige i vinterhalvåret på disse breddegrader?  

Materialer

Stormkøkkener fremstilles hovedsageligt af enten aluminium, rustfrit stål eller titanium, og i forhold til materialerne kan du vælge dit nye stormkøkken alt efter dine behov og dit budget.

Aluminium er det letteste materiale, men ikke altid det mest holdbare. Desuden er der mange, der ikke bryder sig om at tilberede deres mad i aluminium pga. smag og/eller bekymringer vedrørende sundhedsfare.

Rustfrit stål er det mest holdbare materialevalg, men det vejer samtidig mest. Det er glimrende at koge i og nogenlunde at stege på, hvis man bruger rigeligt fedtstof.   

Titanium er det dyreste materiale, og modsat hvad mange tror, så vejer det ikke mindre end aluminium. Til gengæld er det meget mere holdbart og smagsneutralt. Eneste ulempe (på nær prisen) er at titanium ikke er det bedste materiale at tilberede mad i pga. varmefordelingen. 

Diverse rør, slanger, beslag og ventiler kan i mellemtiden være fremstillet af flere forskellige materialer. Dog er kvaliteten her som regel af den højeste kaliber.

Foruden disse metaller består et stormkøkken ofte også af plastik, silikone og gummi, og det er væsentligt at sikre sig, at disse elementer er af god kvalitet.

Funktioner

Forskellige stormkøkkener har forskellige:

Brændetider (altså hvor længe det kan brænde på en given mængde brændstof)
og forskellige:

Gennemsnitlige kogetider (hvor lang tid det tager at koge 1 liter vand). 

Derudover kan de forskellige modeller have en lang række funktioner, hvoraf de mest gængse er:

Stabilisator/gasbeholder-fod, der er lavet til at øge stabiliteten af dit gasdrevne stormkøkken.

Simrefunktion, der tillader dig at lave mere almindelig og tidskrævende mad. Til gourmetkokken eller blot dem af os, der ikke altid gider spise frysetørret mad.

Integreret kogegrej (eng. integrated stove system). Dette er i essensen, hvad et stormkøkken er: kogegrej og brænder samlet i en pakke. Enten kan du købe en sammensat løsning, eller også kan du købe delene selv og sammensætte dit eget.  

Grydeholder/-støtte. Den måde hvorpå du kan stille en gryde, kop eller pande på dit stormkøkken. Der er mange forskellige løsninger. Nogle er lette (og spinkle), mens andre er mere stabile.  

Peizo lighter. Indbygget lighter, der ikke fylder meget, og som vejer næsten ingenting. Har dog en tendens til at gå i stykker over tid. Medbring derfor altid flere måder at tænde dit stormkøkken på! Dette er en almenkendt huskeregel for vildmarksfolk og preppers: Drag aldrig ud uden en alm. lighter. 

Varmeveksler. Anordning i bunden af dit kogegrej, der øger overfladen og dermed varmen. Ses især i integrerede kogesæt som dem fra Jetboil og MSR. 

Vind-/læskærm. Konstruktion der skærmer brænderen fra vinden. Ofte en fast del på integrerede stormkøkkener som f.eks. Trangia. Separate vindskærme kan købes eller konstrueres, hvis dit nye stormkøkken døjer med blæsten.   

Strømgenerator. Biobrændere fra BioLite er banebrydende, idet de via varmen producerer en lille mængde strøm, der både driver en lille blæser, der øger afbrændingen, og samtidig kan den lade dine elektroniske gadgets op. Friluftsfolket er stadigvæk splittet omkring nytteværdien af disse ovne, da de fylder og vejer lidt mere end andre woodstoves. 

Volumen

Den sammenpakkede volumen på dit stormkøkken skal helst passe til de aktiviteter, du har i sinde at dyrke. Her er det vigtigt at huske, at vægt og volumen ikke følges ad med stomkøkkener. Dette er især tilfældet med Trangia, der fylder lidt mere end de fleste uden at være det tungeste kogegrej.

Til gengæld indeholder de mere end én beholder at tilberede maden i, hvilket bringer næste overvejelse på banen: Volumen/kapaciteten af kogegrejet. Skal du kunne koge en portion pasta til dig selv og tre venner, hvilket kræver mere end én liter vand, eller skal du kun koge de 5-700ml, der skal bruges til de fleste frysetørrede retter? Det er vigtigt at gøre sig disse overvejelser, inden du køber et nyt stormkøkken, da det ikke er alle modeller, der tillader at skifte gryden ud med en større én efter behov. 

Vægt

Stormkøkkeners vægt varierer meget. En spritbrænder kan veje omkring 100 gram, et letvægtsstormkøkken mellem 400 og 800 gram, et normalt stormkøkken vejer i omegnen af et kilo, mens de større camping-udgaver vejer flere kilo. Man skal altid huske, at brændstof skal tages med i betragtningen, og at væske altid fylder og vejer i rygsækken. Som med så meget andet grej bør du have i hu, at man ved at skære ned på vægten ofte må give afkald på bekvemmelighed, fart, holdbarhed osv. 

Pris

Priserne på et godt stormkøkken varierer endnu mere end vægten. Man kan grundlæggende klare sig med ganske lidt, og man kan sågar lave sig et stormkøkken ud af et par gamle øl- eller sodavandsdåser. Dog er det værd at overveje, om ikke det er penge godt givet ud at investere i et stormkøkken, som du vil blive glad for at bruge i mange år frem? Der er mange egenskaber og funktioner, som er ønskværdige, og jo skrappere krav du har, desto mere må du regne med at betale for dit nye stormkøkken.

5 tips til stormkøkken

Tip 1: Udvis altid forsigtighed omkring ild og brændstof

Vær sikker på at dit stormkøkken står stabilt, inden du bruger det. Vær også sikker på, at der ikke er spildt noget brændstof på eller omkring stormkøkkenet, når du antænder det. Husk at gas er tungere end luft, og at det derfor bliver “hængende” omkring dit gasblus, hvis det ikke er antændt. Benyt altid dit stormkøkken under ventilerede forhold og aldrig inde i et telt eller nær andre brandfarlige materialer. Påfyld aldrig sprit i en varm spritbrænder – lad den altid køle helt af inden.

Tip 2: Afmærk hver gang du bruger din gas

Hvis du i forvejen kender mængden af gas, du medbringer samt brændetiden på dit stormkøkken, kan du med fordel sætte en streg på din gasflaske med en tusch eller ridse forsigtig med en kniv, hver gang du tilbereder et måltid. Dette er ikke en endegyldig måde at fastslå, hvor meget brændstof, der er tilbage, men det kan give dig et groft estimat. Og med tiden lærer du også dit stormkøkken bedre at kende, og får lettere ved at bedømme den slags.  

Tip 3: Medbring et multitool med en lille tang

Som spejderne siger: Vær beredt. Hvis der pludselig opstår behov for feltreparationer undervejs på din vandreferie, er det rart at have det rette værktøj ved hånden. Det er møgirriterende at skulle undvære sin morgenkaffe eller sin aftensmad på grund af en løs skrue eller en defekt o-ring. Medbring derfor altid et lille multitool (gerne med tang), hvis du har et mere eller mindre avanceret stormkøkken med. 

Tip 4: Rengør dit stormkøkken så snart du kommer hjem

Dit fremtidige jeg vil takke dig, hvis noget af det første du gør, når du kommer væltende ind af døren efter én eller flere dage i vildmarken, er at rengøre dine ting. Især dine sko og dit kogegrej. Så bliver oplevelsen bare sjovere næste gang, og du kan hurtigere komme ud af døren igen uden at bekymre dig om snavset grej.

Tip 5: Pak til en gæst

Hvis du har plads i din oppakning eller eventuelt i selve dit stormkøkken, så pak en ekstra spork og en kop eller skål. Så har du altid til at kunne byde på en portion af din hjemmelavede lejrstuvning. Det kan let ske, at man bliver for ivrig, når man tilbereder sin mad, og at maven efterfølgende bliver mæt før øjnene. Og selvom man ikke kan eller vil dele ud af sin mad, så skader det aldrig med en ekstra kop eller skål, skulle man nu glemme at vaske sit primære sæt op.

Producenter af stormkøkkener

Primus

Den første Primus-ovn kom til verden i 1892 og blev kendt som verdens første sodfrie petroleumsbrænder. Primus har en lang og hæderkronet historie bag sig. I 1911 har Roald Amundsen sin Primus med, da han som første person nogensinde når Sydpolen. Endnu en fjer i hatten fik Primus i 1953, da sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay, som de første mennesker på spidsen af Mount Everest tilbereder deres måltid på en Primus. 

Trangia

Trangia blev grundlagt i 1925 og er opkaldt efter byen Trång, hvor fabrikken stadigvæk ligger den dag i dag. Oprindeligt fremstillede Trangia gryder i aluminium (hvorfra endelsen -ia i navnet stammer). I 1951 udviklede de det stormkøkken, som de siden er blevet verdenskendte for og som kun har ændret sig ganske lidt frem til i dag. 

Esbit

I 1936 præsenterede det tyske firma Esbit verden for deres solide sprittabletter, der var tiltænkt som en effektiv båloptænding, hvilket de i særdeleshed stadigvæk er. I dag findes der en masse forskellige små “lommeovne” lavet specifikt til sådanne tabletter, der kan mere end blot tænde et bål.

MSR

Mountain Safety Research eller MSR blev grundlagt i 1969 i Seattle. Grundlæggeren, Larry Penberthy (1916-2001), havde den holdning at bedre, sikrere og mere pålideligt grej var nøglen til større eventyr, og den dag i dag bliver MSR’s produkter stadigvæk samlet i hånden. Deres anerkendte Wisperlite multifuelbrænder har efterhånden små 20 år på bagen og er stadigvæk manges favorit.   

Jetboil 

I 2001 blev amerikanske Jetboil grundlagt og har siden 2012 været ejet af Johnson Outdoor. Jetboil har produceret en lang række lette og kompakte, men yderst effektive kogesystemer. Deres gasbrændere er så uhyre effektive pga. deres avancerede varmeveksler, FluxRing, der udvider overfladen under potten/gryden, hvilket sænker kogetiden.

Hvad siger undersøgelser om stormkøkkener?

Biomassebrændsels mange muligheder  

I en ny undersøgelse fastslås det, at biobrændsel (biomass), der er organisk materiale (fra plante eller dyr) har en høj brændeevne – især det, der stammer fra træer. Samtidig viser det sig også at være langt bedre for os og for klimaet. Vor tids udfordring er blot at gøre det billigere og hurtigere at producere. Det kræver altså mere udvikling indenfor dette område, før det det bliver bæredygtigt OG rentabelt, og indtil da vil de fossile brændstoffer stadig blive udvundet. 

Lav aldrig mad i dit telt 

Det giver måske sig selv, at man aldrig skal tilberede mad over åbne flammer, mens man befinder sig i et tætlukket telt af brandfarligt materiale. Men helt præcis hvor farligt er det? I undersøgelsen Carbon monoxide poisoning while using a small cooking stove in a tent (2004) fra The American Journal of Emergency Medicine, bekræftes det, at den sundhedsskadelige effekt ved at udsætte sig selv for den kulilte, der dannes ved at lave mad på et stormkøkken i et telt skal tages meget alvorligt. Så lad nu være – uanset hvor dårligt vejret er!

Om at bringe is og vand i kog 

Det var antagelsen blandt en gruppe forskere, at is pga. den kølende effekt, det ville have på flammerne, ville medføre en større udvikling af carbonmonoxid (kulilte) end vand, når man forsøgte at koge det. Dette undersøgte de grundigt, og deres resultat publicerede de i artiklen Comparison of Carbon Monoxide Levels During Heating of Ice and Water to Boiling Point With a Camping Stove (2004).

Efter flere kontrollerede forsøg måtte de til slut konkludere, at der ikke var den store forskel mellem mængden af kulilte ved kogning af is frem for vand.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke stormkøkkener er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste stormkøkkener. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Stormkøkkenerne vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger stormkøkken?

Valget af stormkøkken afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “PERFORMANCE CHARACTERIZATION OF BIOMASS … – Uncg.” https://libres.uncg.edu/ir/wcu/f/EndaraLoaiza2019.pdf. Åbnet 8 mar.. 2021.
  • “Carbon monoxide poisoning while using a small … – ScienceDirect.” https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0735675704000476. Åbnet 8 mar.. 2021.
  • “Comparison of Carbon Monoxide Levels During … – ScienceDirect.” https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1080603204704755. Åbnet 8 mar.. 2021.
Forfatter
Mikkel Vedel
Mikkel Vedel

Mikkel fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Grøn var hans barndoms dal, og meget af hans ungdom gik med udfoldelse af friluftsaktiviteter såsom spejder og trailløb. I løbet af årene har han stiftet bekendtskab med de fleste udendørs aktiviteter, og i dag er han er en ivrig vandringsmand, selvforsyningsnørd, minimalistisk bushcrafter, koordineret geocacher og maksimalistisk glamper. Desuden læser han en dansk friluftsuddannelse, hvilket giver ham et indgående kendskab til friluftslivet og dets mange aspekter.