Menu
Menu
Menu
Om du skal snitte en feather stick til bålet, skære et æble til mellemmåltid eller filetere en fisk til aftensmaden, så er en handy lommekniv en tro følgesvend i friluftslivet.
Friluftsmagasinet har i samarbejde med knivekspert Mikkel Vedel lavet en test af lommeknive. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.
Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.
Bedste lommekniv i test
Pris: 329 DKK
Victorinox Camper lommekniven er en alsidig følgesvend til friluftsentusiasten. Med 13 funktioner inklusive to knivblade, sav og dåseåbner, er den designet til at håndtere mange af de udfordringer, man kan møde i naturen. Det klassiske Swiss Army design signalerer pålidelighed, og den kompakte form gør den til en let og praktisk gadget at have i lommen eller rygsækken. Materialerne er af høj kvalitet, og den traditionelle røde håndtag er ikonisk og nem at finde i en fyldt taske. Denne kniv er ikke blot et redskab, men et stykke outdoor kultur.
Annonce
Bedste billige lommekniv i test
Pris: 249 DKK
Gerber Paraframe II er den ultimative følgesvend for den prisbevidste natur- og friluftsentusiast. Denne lommekniv, der hædrer sit navn som ‘bedste billige lommekniv’, udmærker sig ved sin kompakte størrelse og den minimalistiske, åben ramme-design, som gør den ikke bare let, men også nem at rengøre. Knivens blad af høj kvalitet står skarpt ved hverdagens forskelligartede opgaver, og den enkle foldemekanisme sikrer problemfri anvendelse. Gerber Paraframe II er et solidt værktøj, selv når budgettet er stramt.
Annonce
Bedste premium lommekniv i test
Pris: 717 DKK
RAUD S Folding Knife er en fremragende lommekniv, der klart lever op til sin betegnelse som bedste premium-lommekniv. Denne kniv kombinerer elegant design med praktisk funktionalitet, hvilket gør den ideel til både daglig brug og friluftsaktiviteter. Bladet er lavet af høj kvalitet VG-10 stål, kendt for sin holdbarhed og evne til at holde en skarp kant, mens håndtaget, lavet af raffineret mikarta, sikrer et solidt og komfortabelt greb. Den integrerede låsemekanisme bidrager yderligere til sikker håndtering, og den praktiske bælteklip gør det nemt at have kniven inden for rækkevidde.
Annonce
Bedste multifunktionelle lommekniv i test
Pris: 1.099 DKK
Victorinox SwissChamp lommekniven er et mesterværk af multifunktionalitet og præcision, hvilket også er årsagen til, at den er blevet tildelt Friluftsmagasinets test-pris. Med hele 33 funktioner er kniven mere end en lommekniv; det er et kompakt værktøjssæt for alle typer af udeliv. Den schweiziske kvalitet skinner igennem i den robuste konstruktion og de præcist udformede redskaber. Fra sav til skruetrækker, saks og lup, er der et værktøj for næsten enhver situation, man kan støde på i naturen. Vægten på 185 gram gør kniven til en solid, men stadig bærbar følgesvend.
Annonce
Bedste lommekniv til børn i test
Pris: 186 DKK
Kids Pakka Wood Pocket Knife er en fremragende lommekniv specielt designet til børn. Knivens skæfte er lavet af smukt, holdbart pakkatræ, som både er æstetisk tiltalende og ergonomisk korrekt for mindre hænder. Den lange, afrundede spids på bladet og den indbyggede sikkerhedslås gør det til en sikker oplevelse for børn at lære og bruge kniven under opsyn. Med en størrelse, der passer perfekt til børns hænder, og en skærpeevne som en voksenkniv, kombinerer denne lommekniv funktionalitet og sikkerhed på optimal vis. Den er let at medbringe på friluftsture, hvad enten det er spejderlejr eller familieudflugter.
Annonce
Et af de tidligste redskaber benyttet af væsener på denne jord er kniven. I første omgang blot skarpe sten. Da homo sapiens kom på banen, lavede vi i starten knive af flint eller ben, og senere blev de støbt i bronze og smedet i jern.
Tidligt i jernalderen dukker de første foldeknive op i det nuværende Østrig og Spanien. Senere i jernalderen bliver foldekniven et populært redskab blandt rige romerske handelsmænd, der sågar lavede de første multitools komplet med kniv, gaffel og ske. Først i forbindelse med den tidlige industrialisering i England omkring 1700-tallet, bliver lommekniven udbredt blandt almindelige mennesker.
Hvis du nogensinde har oplevet at stå med en genstridig knude på billig teltbardun, eller hvis du har manglet noget til hjælpe dig med at flå en indpakning op, ja så ved du, hvor rart det er med en kniv lige ved hånden. Og da vi kun har to hænder – som ofte er i brug – er det rart at kunne lægge sin kniv fra sig, men samtidig er det også praktisk at have den på sig hele tiden – især når du dyrker friluftslivet.
Derfor bør alle udelivsmennesker have en lommekniv – i tillæg til en almindelig dolk. Selv hvis du ejer og medbringer en dolk som dit primære snitte- og skæreredskab, er det nu rart med en pålidelig backup. Det kommer selvfølgelig an på dine planlagte aktiviteter, om du ligefrem kan nøjes med kun en lommekniv – som f.eks. på en dayhike eller skovtur.
Det kan ligefrem være, at du slet ikke er et friluftsmenneske, men blot er på udgik efter en fiks lommekniv til småopgaver omkring hjemmet. Uanset hvad kan du forhåbentligt i denne guide blive gjort lidt klogere på, hvilken lommekniv der passer til dine behov.
Der findes et uhørt antal forskellige lommeknive, og selv efter du har sorteret dem fra, der ikke er lovlige her i landet, står du stadigvæk over for et væld af muligheder! Når du så har sat dig lidt mere ind i, hvilke egenskaber de forskellige lommeknive har og valgt dem fra, der ikke passer til dine behov eller dit budget, ja så står du som regel stadigvæk med et kæmpe udvalg foran dig. Læs med her, og du vil blive bedre rustet til at gå denne udvælgelsesproces i møde.
En god lommekniv er for mange af os friluftsmennesker en vigtig del af vores mest grundlæggende grej. Det samme kan man sige om det følgende udstyr, der vil forsøde din tid i naturen og på vandreruten.
En god pandelampe
At have hænderne frie til at læse et kort eller til at arbejde med din spritnye lommekniv er en kæmpe fordel, og derfor anbefales en pandelampe frem for en almindelig lommelygte, når du skal på udflugt og eventyr i vildmarken.
Et tændstål
Hvis du ved, hvordan man samler optænding i naturen, f.eks. birkebark eller fatwood, eller hvis du medbringer din egen som f.eks. bomuldsvat gnubbet med vaseline eller en god håndfuld savsmuld, så er et tændstål lige, hvad du mangler for at kunne tænde op i lejrbålet. Hvis din nye lommekniv har en ryg, der har en skarp kant, kan du bruge den til at stryge dit tændstål med.
Pas godt på din kniv, da den er et uundværligt redskab – og en sløv og beskidt kniv er samtidig en potentiel farlig kniv. Skulle din lommekniv blive snavset i brug så tør den hurtigst muligt med et klæde og undgå så vidt muligt at lade snavs og mudder størkne i på din kniv.
Hav altid dette mantra i tankerne, når du har din kniv på dig: “Keep it sharp, keep it clean, keep it lubed, keep it tight”. Følgende lille guide fortæller dig hvordan:
Slib kniven: Der findes mange forskellige knivslibningsaggregater fra små lommeslibere til professionelle kuffertsæt. Uanset hvor teknisk du kan lide at gå til værks, er det i al sin enkelthed ikke så vanskeligt at hvæsse sin kniv.
Rengør kniven: 1) Skil kun din lommekniv ad for at rengøre den, hvis du er sikker på, at du ved hvordan, du samler den igen og vær opmærksom på, om dette kan være et brud med producentens garanti. Fjern i stedet synligt skidt med tandstikker og vatpinde eller trykluft. En træls substans at få på sit udstyr er harpiks, men heldigvis findes der en hurtig måde at fjerne det klistrede stads på, hvis uheldet skulle være ude.
Det eneste du skal bruge er såmænd en smule håndsprit, noget som vi alle er blevet endnu mere bekendte med her på det seneste. 2) Vask kniven i varmt vand med et mildt opvaskemiddel. Brug tandstikker, vatpinde og en gammel tandbørste til at vaske din kniv grundigt. 3) Tør kniven af med et klæde eller med trykluft og lad den tørre fuldstændigt, inden du smører og opbevarer den.
Smør kniven: Gnid forsigtigt lidt olie på alle knivens bevægelige dele. Brug gerne en mikrofiberklud eller en olieflaske med en tynd hældetud for at undgå for meget griseri og for at kunne nå de mest besværlige steder. Hvis du bruger din lommekniv til mad, f.eks. hvis du tit skærer dig et æble, så husk at bruge et smørringsmiddel, der ikke er giftigt. Smør aldrig din kniv med for meget olie, da overdrevne mængder tillader skidt at sætte sig fast. Sørg altid for at dit knivblad, der jo er lommeknivens vigtigste element, ofte bliver påført et tyndt lag olie for at beskytte det mod rust.
Stram kniven: Hvis din lommekniv har synlige skruer, vil det være en god ide at stramme dem efter i ny og næ, så kniven ikke bliver for løs. Vær forsigtig og undgå at bruge for megen kraft, da fabrikanter tit samler deres knive med et middel designet til at størkne omkring skruernes skær, hvilket forhindrer dem i at blive løse.
Lommeknive kommer i mange forskellige farver og forme. Det første du bør overveje (foruden prisen) er, hvilke funktioner din nye lommekniv skal have, og hvor stor den må være i forhold til, hvordan du ønsker at bruge den. Der findes foldeknive i så store størrelser, at de ikke længere kan kaldes for lommeknive.
I hundredvis af år var dette den mest udbredte type af lommekniv. Et knivblad, der kunne dreje, så dets skarpe kant blev gemt i håndtaget. Langt senere begyndte man at tilføje låsemekanismer til disse. Denne type foldekniv med kun et knivblad, der oftest har en helt almindelig (plain) kant er stadigvæk et meget populært valg – især under deviserne: K.I.S.S (keep it simple, stupid) og If it ain’t broke, don’t fix it.
Det kan være godt med flere muligheder – en klinge til hver en opgave – og ikke mindst mere end én skarp klinge, skulle der opstår en pludselig sløvhed. Derfor findes der en række oldschool foldeknive – især blandt håndværkere og skovmænd – som har to, tre eller flere klinger eller redskaber. Disse knive er ofte mindre hårdføre, da alle klingerne skal kunne være i samme håndtag, men de er dog ofte på størrelse med eller større end schweizerknivene.
Romerne var de første til at lave multifunktionsknive, men siden blev det Schweizerne, der i stor stil blev kendt for at lave multitools. En såkaldt “Swiss Army Knife (SAK)” produceret af Victorinox eller Wenger er et fantastisk stykke udstyr, der formår at samle en masse små redskaber i en lille lommekniv. Senere er der kommet konkurrenter til, bl.a. Gerber og Leatherman, der producerer hårdføre multitools, der som regel fylder lidt mere end en klassisk schweizerkniv.
En foldekniv med låsbar klinge øger sikkerheden og ses ofte i nye og smarte knive – især af typen kaldet Tactical Folder, der er en subkategori af knive med et “taktisk” look, og som ofte har kombinationskant med savtakker og en mere specialiseret knivspids. Disse knive har et mere råt look og er ikke noget, der falder i alles smag.
En lommekniv er en kniv, der er kompakt nok til at kunne være i din lomme. Dette opnås næsten altid ved at lade knivbladet folde ind i håndtaget. Men der findes også alternativer hertil. F.eks. kan en lommekniv være en almindelig kniv i småt format, der i sin knivskede nemt kan være i dine bukselommer.
En traditionel kniv har et lige knivblad, men mere specialiserede knive til f.eks. svampehøst kan have krumme og kurvede klinger. Håndtagets form på en foldekniv skal selvfølgelig passe til knivbladet, men det kan også være formet på en måde, der tillader et bedre og mere sikkert greb om kniven eller en mere ergonomisk form, der skåner hånd og håndled. Omvendt kan designet af håndtaget også være baseret på et ønske om at opnå så lav en vægt eller så kompakt en kniv som muligt.
Der har i mange år været en livlig debat blandt kniveksperter om, hvorvidt din knivsæg bør være plain eller savtakket (eller ligefrem en blanding). Det er stadigvæk ikke lykkedes at komme til enighed blandt de kloge hoveder, og derfor må det være op til de enkelte forbrugere selv at beslutte sig for, hvilket skær de ønsker.
For at netop du kan træffe en nogenlunde oplyst beslutning, kommer der her en ganske kort gennemgang af de forskellige anvendelsesmulighederne samt fordele og ulemper i forbindelse med forskellige kanter. Er du stadigvæk i tvivl efter at have læst dette så overvej en foldekniv med flere forskellige klinger – eller måske to eller flere forskellige lommeknive til dine specifikke behov.
En helt almindelig skarp kant, der giver optimal kontrol, høj præcision, rene snit, og som samtidig er langt lettere at slibe skarp. En plain kant egner sig ikke til visse materialer såsom kraftigt reb eller træ (forestil dig at skære en skive franskbrød uden en savtakket kniv). Og derfor begyndte man at fremstille knive med helt eller delvist savtakkede klinger.
Denne kant er bedre til at skære igennem hårde materialer, men egner sig ikke til præcisionsarbejde. Desuden er savtakkede klinger noget mere besværlige at hvæsse, og ligesom de selv egner sig til mere specifikke opgaver, kræver de også mere specialiseret værktøj at vedligeholde.
The best of both worlds…? Både og. Et blad, der både har en almindelig kant og en sektion med savtakker kan – til visse opgaver – være den gyldne mellemvej. Men her bør du overveje, om de fordele og ulemper, der er ved disse to kanttyper tilsammen er mere til besvær end til gavn.
Det er også vigtigt at have for øje, hvor på knivbladet takkerne sidder. F.eks. er det vanskeligt at snitte, hvis savtakkerne går helt ind til håndtaget. Hvis du ikke har helt specifikke opgaver i tankerne, men måske bare ønsker en simpel lommekniv, der kan lidt af hvert (a jack of all trades, but a master of none), så er kombination helt fin.
Der findes rigtig mange forskellige typer af knivspidser, drop point, spear point, tanto, straight-back og hawkbill, for at nævne et par få, og hver har sit formål og funktion. Det er ikke altafgørende for din nye lommekniv, hvilke spids den har, og derfor bør du ikke dvæle for meget over denne detalje, medmindre du har helt specifikke behov til din nye kniv.
Ryggen på lommekniven er mere end blot den modsatte side af knivsæggen. Den kan være udstyret med riller, såkaldt jimping, der kan øge stabiliteten, hvis du placerer din tommelfinger på rillerne, når du arbejder med kniven. Det er også en fordel, hvis kanten af knivryggen har en skarp nok vinkel til, at du kan bruge den til at stryge dit tændstål.
Længden på din nye lommeknivs blad skal balancere mellem disse tre parametre: Formål, bekvemmelighed og lovgivning. Tænk over hvilke opgaver forventer du ofte at skulle udføre med din lommekniv? Skal du blot kunne skære snor og snøre over, kan du nøjes med et kort knivblad. Skal du også kunne ordne aftensmaden eller ligefrem være i stand til at splitte små stykker træ til bålet, så må du hellere anskaffe dig et lidt længere blad.
Formålet med en lommekniv frem for en dolk er bl.a., at den fylder mindre. Jo større et knivblad du ønsker, desto større en lommekniv får du. Anskaf dig ikke en alt for stor lommekniv – for så holder den op med at være en lommekniv, og så kan du ligeså godt nøjes med en almindelig dolk. Den danske knivlov skal vi se nærmere på, men her bør det nævnes, at det kræver særlig tilladelse at bære en kniv med et blad på mere end 12 cm.
Det er dog de færreste lommeknive, der når den længde. Husk at springknive eller knive med et knivblad eller håndtag designet til stød stadigvæk er ulovlige jævnfør Våbenlovgivningen.
Lommeknive fremstilles i mange materialer, men grundlæggende skal du tage højde for holdbarheden af disse, når du køber en ny kniv – især i forhold til knivbladet.
De to mest udbredte materialer til fremstilling af knivblade er rustfrit stål og kulstofstål også kaldet carbon steel eller ligefrem carbon stål. Førstnævnte er langt det mest udbredte, og udmærker sig ved at kunne holde en skarp æg længe, og ved at være meget mere modstandsdygtigt over for rust end klinger af kulstofstål, hvilket kan være godt at huske på disse breddegrader.
Husk på, at bare fordi det på dansk hedder rustfrit stål, betyder det ikke, at det aldrig ruster. På engelsk hedder det stainless steel, hvilket giver meget mere mening. Ulempen ved rustfrit stål er dog, at det er mere besværligt end kulstofstål at hvæsse, hvis først det bliver sløvt. Men dette når sjældent at blive et problem for os, der dyrker friluftslivet i vores fritid, da vi bare kan slibe vores knive skarpe, når vi vender hjem fra eventyr. Så tit behøver du ikke at slibe dine knive medmindre du mishanlder dem.
Kulstofstål har mange tilhængere, da det er let at gøre skarpt, når man er i felten, og efter sigende skulle kulstofstål også kunne gøres langt mere skarpt end rustfrit stål. Ulemperne er dog, at det ruster, hvis det udsættes for vand eller fugt, og det mister også sin skarphed lidt hurtigere. Hvis du planlægger en længere tur i ødemarken med en kniv af kulstofstål, så husk slibegrej og lidt olie. Dit valg af lommekniv behøver ikke at stå og falde på bekostning af bladets stål, da du gerne skulle være indstillet på at passe godt på den uanset materialet.
Der findes mange egnede materialer til en lommeknivs håndtag. De kan være valgt på baggrund af holdbarhed, sikkerhed eller udseende. De ældste og mest traditionelle foldeknive har et håndtag af træ eller ben. Nu til dags bruger man alt fra metaller til syntetiske materialer.
Funktionsmæssigt kommer det mere an på udformningen end materialet, men det kan være en god ide at overveje, om man ønsker en holdbar kniv med håndtag af f.eks. aluminium eller fiberglas, eller om man ønsker et mere sikkert håndtag af gummi. Vælger du et grebssikkert gummihåndtag så ha’ in mente, at gummi bliver hurtigere slidt op end mange af de andre tilgængelige materialer.
Mange af de prisvenlige lommeknive laves med plastikhåndtag eller i hvert fald med plastikskaller uden på et aluminiumsskelet. Dette er en let og billig metode og også en, der benyttes på mange schweizerknive. I sidste ende er det mere et spørgsmål om personlig smag end om ydeevne, da det er knivbladet, der er stjernen her og ikke håndtaget.
Det er selvfølge fedt med en smart lommekniv med et væld af funktioner og redskaber, men husk at jo flere funktioner og bevægelige dele en genstand har, desto flere ting er der, som kan gå i stykker. Dette er dog sjældent det helt store problem blandt mærkevare-knive.
Efter den nye knivlov er det igen blevet lovligt at have låsbare knive (mere om Knivloven senere). Dette øger sikkerheden en hel del, da knivbladet ikke risikerer at lukke ned over dine fingre. Der findes en del forskellig åbne- og lukkemekanismer, men det er tit blot en smagssag, og ofte virker de forskellige typer helt optimalt i forbindelse med resten af knivens design.
Det kan være en fordel, hvis din nye lommekniv har et snørehul eller lignende, så du undgår at miste den, hvis den falder ud af din lomme f.eks. under vandring eller sejlads.
En bælteklips er også en smart funktion at overveje. Hvis du har lommekniven siddende på bæltet, slipper du for lommefnuller, og kniven er ofte hurtigere at få fat på, end hvis den lå i en lomme eller taske. Du kan også vælge at opbevare kniven i lommen, hvor klipsen fæstner kniven til lommens ydre stof. Ulempen ved at have kniven siddende på bæltet er, at kniven vil være mere udsat for elementerne og risikerer at blive tabt (medmindre den også er fæstnet med en snøre).
Nogle bælteklips forøger også lommeknives bredde og vægt en hel del, så det er værd at tage med i dine overvejelser.
De aktiviteter, hvortil du har tænkt dig at medbringe din nye lommekniv er med til at afgøre, hvilken kniv du bør anskaffe. Mange drager på eventyr med en dolk og/eller en økse og en sav til de mere grove opgaver. En lommekniv som backup er aldrig en skidt ide, og du kan også sagten nøjes med kun en lommekniv, hvis du ikke skal decideret bushcrafte eller har andre specifikke formål i tankerne. Uanset hvad du skal, er det altid rart at have en kniv på sig, når man dyrker udelivet.
De af os, der er eller har været spejdere ved, hvor vigtigt det er at udvise forsigtighed, når man benytter sig af skarpe redskaber. Uanset hvilke aktiviteter du laver med din lommekniv (og andre farlige redskaber) så husk at udvise stor forsigtighed.
En af de første gode vaner man opfordres til som spejder er altid at aflevere en kniv sikkert. Dette gør man ved at række den med skæftet/håndtaget først og sige “værsgo” og afvente et “tak” fra modtageren, inden man slipper kniven. Ved foldeknive kan man med fordel blot folde kniven sammen, inden man giver den videre.
Når du arbejder med et skarpt redskab, er det godt at kende til sikkerhedscirklen (også kaldet en Blood Circle), som er alt indenfor din rækkevidde, når du har redskabet i hånden i en udstrakt arm. Vær opmærksom på alt og alle, der færdes i nærheden af dig – især indenfor blodscirklen.
Du skal også være opmærksom på din egen arbejdsstilling, når du har med spidst og skarpt værktøj at gøre. Den såkaldte dødstrekant (eng. The Triangle of Death) er området fra dine knæ til dit skridt. Snit- og stiksår i dette område risikerer at ramme din hovedpulsåre, hvilket kan føre til forblødning på ganske kort tid, så pas på!
Brug det rette værktøj til opgaven. Selvom de fleste lommeknive kan en masse – især multitools – kan du støde på opgaver, hvor dit kompakte multiværktøj ikke er tilstrækkeligt. I sådanne situationer er det altid sikrest at bruge et mere specialiseret stykke værktøj for at undgå skader ved forkert anvendelse.
Det siges, at en sløv kniv er farligere end en skarp kniv, og det er der bl.a. to gode grunde til. En skarp kniv er altid mere sikker at bruge, da den har lettere ved at udføre sit formål. Hvis du f.eks. sidder og snitter i en pind med en sløv kniv, så risikerer du at lægge for mange kræfter i, og hvis kniven smutter, kan det udvikle sig til en ekstrem farlig situation. Derudover kan en sløv kniv forvolde større skade end en skarp, da snittet ikke bliver så rent. En sløv kniv er også tit en beskidt kniv, hvilket er endnu værre at skære sig på.
Det er vigtigt, at man holder rigtigt på sin lommekniv. Fælles for alle lommeknive er, at deres mindre størrelser gør det mere vanskeligt at få et solidt greb om dem – især for folk med større hænder eller med handsker på, og samtidig er der risikoen for, at en foldekniv folder sammen, så ens fingre kommer til skade. Hav dette in mente og husk, at bare fordi en lommekniv er mindre end en køkkenkniv eller dolk, så betyder det ikke, at den er ufarlig!
Vi fik (heldigvis) en ny knivlov i 2016, der gjorde det muligt for os friluftsentusiaster at opholde os i naturen uden at bryde loven. Reglerne for brug af knive til fritidsaktiviteter i det offentlige rum blev baseret på sund fornuft på baggrund af princippet om det anerkendelsesværdige formål. Du skal med andre ord have en god grund til at anvende og bære knive, når du færdes i det offentlige.
Vær særligt opmærksom på, at dette er en væsentlig ændring i forhold til den forrige knivlov, hvor ikke-låsbare foldeknive med et blad under 7 cm var lovligt at bære. Disse er nu også underlagt kravet om det anerkendelsesværdige formål. Du må under og på vej til og fra dine friluftsaktiviteter gerne bære og benytte en kniv med et blad på op til 12 cm.
Hvis du ejer en kniv med et blad længere end 12 cm, skal du søge om en blankvåbenstilladelse hos politiet jævnfør Våbenloven for at tage den med i skove, medmindre denne længde tjener et anerkendelsesværdigt formål som f.eks. at filetere fisk eller kløve brænde.
Et foldbart redskab, der kan skære, behøver ikke koster særligt meget. En lommekniv til 50,- kan være udmærket til visse formål. Men hvis du har mere specifikke behov og ønsker til funktioner og materialer, kan den rigtige kniv sagtens koste flere hundrede kroner – endda et par tusind, hvis den skal være håndlavet. Hvor det rigtige niveau ligger for dig er op til dit behov og budget.
Både for at forlænge knivens levetid og for din egen sikkerheds skyld. Husk: “Keep it sharp, keep it clean, keep it lubed, keep it tight”
Lommeknive (og især foldeknive og multi-tools) er mestre i at samle lommefnuller. Du kan med fordel sikre dig, at dine lommer ikke er fyldt med skidt og møg, inden du putter din lommekniv derned.
Du bør som minimum altid have din lommekniv på dig, når du færdes i naturen og er i færd med div. friluftsaktiviteter. Det kan være, at du skal skære dig ud af et telt eller en hængekøje midt om natten eller fjerne en fiskekrog fra din finger med dit multi-tool. Semper Paratus.
Hvor der arbejdes med knive, kan der også opstå behov for sårpleje og anden førstehjælp. Husk hele tiden på, at dette er et redskab, der bør behandles med omhu og respekt. Sæt dig for en god ordens skyld grundigt ind i førstehjælpens helt elementære principper, inden du drager på eventyr bevæbnet til tænderne.
At samle på knive er en farlig hobby i mere end én forstand. Når først du har brugt tid på at sætte dig ind i, hvilken kniv du burde skaffe dig, kan du risikere at opdage flere (mere eller mindre berettigede) behov for helt specifikke knive til alverdens formål. Dette er helt normalt.
Gerber blev grundlagt i Portland, Oregon i 1939, hvor alle deres knive stadigvæk designes. Gerber producerer mange redskaber til udelivet både knive, økser og multitools, og de har henover årene også sammenarbejdet med overlevelseseksperten og tv-personligheden Bear Grylls.
Schweizeren Karl Elsener åbnede i 1884 et knivværksted, og i 1891 forsynede han for første gang den schweiziske hær. I 1897 udviklede han den første af de nu verdenskendte Swiss Army Knives, der siden har været anvendt og elsket af mange mennesker.
Franske Opinel har lavet foldeknive siden 1890 og har produceret rigtig mange knive i et væld af forskellige størrelser. De har siden 1955 været kendte for deres simple, men effektive drejelås kaldet Virobloc®, der gør Opinel-knive lette og sikre at bruge.
Det amerikanske firma Leather har, ligesom Gerber, til huse i Portland, Oregon. Firmaet er ikke så gammel i gårde som Gerber, men de er kendt for at lave verdensklasse multitool.
En ung og iderig knivmager fra Kansas ved navn Hoyt Buck lavede i 1902 de første Buck-knive ud af nedslidte file. Det har været et familiefirma lige siden, og i dag ledes firmaet af fjerde generation. Bucks knive har været så udbredte, at man i amerika kalder visse typer for “Buck knives” selvom de ikke er fremstillet af firmaet.
I den videnskabelige undersøgelse The cutting edge: an investigation into the pressure necessary for cutting skin with different knife blade types (2020), kom man frem til den ikke så uventede konklusion, at knive med savtakker har lettere ved at gennemtrænge huden. Det kræver blot et tryk på 700 gram for at et savtakket knivblad, mens almindelige knivblade kræver 1900g for at skære igennem huden.
En større amerikansk undersøgelse, der forløb over 18 år, viser meget godt, hvorfor det er vigtigt med god knivsikkerhed – især i forbindelse med lommeknive. Tallene i Knife-Related Injuries Treated in United States Emergency Departments, 1990–2008 (2013) viser tydeligt at knivskader ikke er en bagatel. Årligt kom i gennemsnit 1.56 amerikaner ud af tusind galt afsted med en kniv.
Det vil svare til over 9.000 danskere, der hvert år kom til skade pga. en kniv. 66% af skaderne i undersøgelsen var (ikke overraskende) på fingrene (især tommeltotterne) og snitsår var den mest udbredte skade. Ud af alle kniv-relaterede skader stod lommeknive bag allerflest (47%), og børn var oftest dem, der kom til skade. Husk derfor altid at opbevare dine knive utilgængeligt for børn, indtil de har lært at respektere dem.
Man måler knivståls hårdhed efter industristandarden HRC, der står for Hardness on Rockwell scale C. Det er en simpel metode, der kan udføres uden at skade testobjektet – det efterlader højest en lillebitte prik i materialet. Nu højere en HRC nu hårdere er knivens stål. Det har længe været antagelsen, at hårdt stål skar bedre end blødt, men at alt for hårdt stål er for skørt, og risikere at knække i stedet for at bøje, hvis det udsættes for modstand.
Den samme type stål kan hærdes, så det enten er blødt eller hårdt, og ofte har man gjort rustfrit stål hårdt og kulstofstål mindre hårdt. Undersøgelsen Wear tests of steel knife blades (2008) fastslår, at dette er en fornuftig praksis, da den påviser at hårdt rustfrit stål med en HRC på 61 skærer bedre end hårdt kulstofstål med samme HRC.
Omvendt viser det sig at blødt kulstofstål med en HRC på 41 skærer bedre end rustfrit stål med samme HRC. Der er altså videnskabeligt belæg for at fortsætte denne praksis. Desværre fastslår den ikke hvilken ståltype, der er bedst, og derfor må der stadigvæk herske uenig i knivmiljøet. I virkeligheden handler det kun om præferencer.
Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste lommeknive. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.
Lommeknivene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.
Valget af lommekniv afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.
Mikkel fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Grøn var hans barndoms dal, og meget af hans ungdom gik med udfoldelse af friluftsaktiviteter såsom spejder og trailløb. I løbet af årene har han stiftet bekendtskab med de fleste udendørs aktiviteter, og i dag er han er en ivrig vandringsmand, selvforsyningsnørd, minimalistisk bushcrafter, koordineret geocacher og maksimalistisk glamper. Desuden læser han en dansk friluftsuddannelse, hvilket giver ham et indgående kendskab til friluftslivet og dets mange aspekter.
Tilmeld dig Friluftsbrevet
Friluftsbrevet er Friluftsmagasinets nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:
Tips, tricks, guides og historier af friluftseksperter
Konkurrencer og rabatkoder til friluftsbutikker
Tests af friluftsudstyr og friluftstøj