Klatresko

Gule og sorte klatresko

Klatring er en meget nærværende måde at opleve naturen på. Når du klatrer, så er det vigtigste for din sikkerhed og oplevelse, at du har et solidt greb på underlaget. Læs med her og bliv klogere på det rette valg af klatresko.

Friluftsmagasinet har i samarbejde med klatreekspert Hjalte Riis lavet en test af klatresko. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Klatresko Test: Top 5 Bedste Klatresko

Produktvalg baseres på analyse og research, men artiklen indeholder kun produkter fra vores kommercielle partnere, hvilket gør den til en annonce. Læs her for at forstå, hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker vores produktvalg. Vores artikler bygger som udgangspunkt på eksterne tests og anmeldelser fremfor vores egne.

1. Scarpa Instinct VS

Bedste klatresko

Pris: 1.234 DKK

Vinderen i kategorien “bedste klatresko” er Scarpa Instinct VS. Her får du en formidabel sko med slipper-funktion og god støtte. Mellemsålen er 1 mm Flexan og ydersålen er 3,5 mm. Vibram® XS Edge under forfoden sikrer samtidig maksimal kontrol.

Annonce

2. La Sportiva Tarantula Boulder

Bedste billige klatresko

Pris: 749 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige klatresko” er La Sportiva Tarantula Boulder. Her får du en rigtig god begyndersko til en lav pris. Skoen er ikke så kurvet som de mere avancerede sko, hvilket gør, at du stille og roligt kan vænne dig til at bruge en klatresko.

Annonce

3. Scarpa Drago

Bedste premium klatresko

Pris: 1.449 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium klatresko” er Scarpa Drago. En super lækker og sensitiv sko velegnet til bouldering og sportsklatring i hal. Med andre ord har du sublim føling med underlaget, og den kommer i et ruskindsdesign for ekstra styrke. 

Annonce

4. Ocún Striker QC

Bedste begynder klatresko

Pris: 699 DKK

Vinderen i kategorien “bedste begynder klatresko” er Ocún Striker QC. En oplagt begyndersko grundet dens let asymmetriske form som gør den nem at gå til for begynderen. Dens profil og design gør også, at den er ganske behagelig til heldagsklatring. 

Annonce

5. Scarpa Drago Kids

Bedste klatresko til børn

Pris: 799 DKK

Vinderen i kategorien “bedste klatresko til børn” er endnu engang Drago modellen fra Scarpa. Det er Scarpas mest professionelle klatresko designet til børn. Den giver en perfekt føling af underlag og har et slim design, der gør den oplagt til krævende klatring.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til klatresko

Hvad er en klatresko?

En klatresko er en specialdesignet sko, der er lavet primært til klatring på væg eller klippe. De fleste klatresko har et tætsiddende design, som har til formål at øge følingen med underlaget. De har en lille eller ingen isolering samt en gummisål, der skal sørge for optimal kontakt med underlaget. Vandresko er uegnet til at vandre i, og tages derfor på ved bunden af forhindringen.

Klatresko der står på en sten

De fleste klatresko er designet med en nedadgående tå, som skal hjælpe klatreren med at få fodfæste på smalle udspring. Udviklingen af nutidens tekniske klatresko begyndte for alvor at tage fart i 1950’erne og 1960’erne, og denne udvikling er fortsat frem til idag og bliver stadig udviklet. 

Hvorfor skal jeg købe en klatresko?

Hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med klatring eller du allerede klatrer, vil oplevelsen blive væsentlig bedre, hvis du har et par ordentlige sko til klatring. Klatresko giver en meget bedre føling med underlaget, samt støtte af foden end f.eks. et par gummisko. 

Bløde vs. stive 

Når man taler om, at en sko til klatring er stiv eller blød, så refererer man til tykkelsen af gummisålen og midtersålen. En blød klatresko har en tyndere sål end end stiv sko til klatring. 

En blød sko til klatring er kendetegnet ved at give dig en større føling med underlaget. Dette kommer til udtryk ved, at det er nemmere at mærke underlagets ujævnheder, kanter, sten mm. Bløde sko til klatring vil følge fodens bevægelser mere, hvilket yderligere bidrager til fodens kontakt med underlaget. Til gengæld er der mindre støtte i en blød sko, da sålen er mere eftergivende, hvilket stiller større krav til din balance. 

Den store fordel ved stive sko til klatring er, at de yder mere støtte til din balance. Dette betyder, at du ikke bliver træt lige så hurtigt som ved brugen af en blød sko. Disse sko er som regel de foretrukne for nybegyndere, da du får mere hjælp i starten. 

Hvis du er ude og klatre i mange timer ad gangen, så kan en stiv sko til klatring også være en fordel, da den sænker den nødvendige kraftanstrengelse samt yder bedre beskyttelse af din fod. Men det afhænger også meget af din erfaring. Jo mere erfaring og træning du har, jo mindre behov for en stiv klatresko har du. 

Hvilken klatresko skal jeg vælge?

Når du skal vælge din fremtidige sko til klatring, skal du tænke over, hvilken form for klatring du ønsker at udføre, samt hvad du gerne vil have ud af klatringen. Her skal du specielt overveje, hvilket underlag du kommer til at klatre på. Klatrer du på vertikale stigninger, f.eks. en bjergvæg, bør du overveje en blød sko, da den former sig bedre om din fod og giver dig mere føling med underlaget. 

Er du nybegynder og primært vil klatre på klatrevægge, vil det være en fordel med en stiv sko til klatring med tykkere sål, da den yder dig mere støtte i starten. Efterhånden som du får opbygget de forskellige muskler og vænner senerne til belastningen, kan du gå over til en blødere sko til klatring. 

Du bør desuden tænke over materialevalget og designet af skoen. Her kommer profilen, overdelen, foringen, sålen, forstærkninger samt lukkesystemet i spil. Men alt dette kommer vi meget mere ind på under afsnittet “Valg af klatresko”. 

Kombinér klatresko med andet klatretøj og klatreudstyr

Klatring er én af de aktiviteter, som kræver en del udstyr. Herunder får du en kort gennemgang af det nødvendige udstyr samt det udstyr, som kan være rart at have, for at forbedre klatreoplevelsen. 

Når du klatrer, om det er på klatrevæg eller en bjergside, er det nødvendigt med en god klatrehjelm, som både kan yde dig beskyttelse mod stød mod underlaget samt nedfaldne objekter, f.eks. sten. 

Derudover kan det i mange tilfælde være en fordel at benytte klatrekalk til hænderne, for at sikre et bedre greb. Hertil kan du få en kalkpose, som klikkes fast i klatreselen, så du nemt kan tilføre nyt kalk til hænderne på vejen op. 

Du skal også bruge et reb, som egner sig til den ønskede klatringsaktivitet. Der kan bådes fås dynamiske reb, som kan strække sig en smule, samt statiske reb som ikke kan give sig. 

Du er selvfølgelig også nødt til at investere i en god klatresele, hvor du fastgør reb.  

Derudover kommer der til at være brug for forskellige karabiner afhængig af aktivitet, ascender, bremser, prusiksnor, rebdolk og evt. kastepose. 

For at øge oplevelsen bør du også bruge en del kræfter på at tænke over din beklædning. Du skal selvfølgelig bruge tøj, der kan give sig og sikre dig en optimal bevægelsesfrihed. Afhængig af sted og årstid for klatringen, så skal tøjet selvfølgelig også kunne yde dig beskyttelse mod elementerne, men tænk gerne over, at du får varmen, når du klatrer og derfor bør du iklæde dig tøj, som nemt kan tages af og på samt give mulighed for udluftning. 

Vedligeholdelse af klatresko

For at dine sko til klatring skal holde længst muligt samt forblive behagelige at bruge, kommer der her nogle tips til vedligeholdelsen og vask af dine sko til klatring.

Vedligeholdelsen 

Først og fremmest er det vigtigt, at du sørger for at udlufte og ventilere dine klatresko efter du har brugt dem. Dette mindsker dannelsen af bakterier, som fører til den svedlugt vi alle kender, men som ingen bryder sig om. Du kan også bruge en lugt- og fugtfjerner, evt. med en antibakteriel funktion. 

For at mindske fugten i klatreskoen, så bør du anvende sokker, når du klatrer. Sokkerne vil absorbere en del af fugten, så den ikke havner i skoen. 

Undlad at lade dine sko ligge for længe i direkte sollys eller varme steder, f.eks. i en varm bil, da varmen kan ødelægge den lim, som er brugt til at binde dine sko sammen med. 

For at mindske slitagen af skoen bør du øve din teknik. Dette gør du bedst ved at blive fortrolig med den samme klatrerute, og træne den igen og igen for at øge præcisionen og effektiviteten. Undlad derudover at gå unødigt i klatreskoene, da de ikke er designet som vandresko. 

Efter du er færdig med at klatre i klatrehallen, så vil der være kalk under skoen. Fjern kalken med et håndklæde eller en klud, evt. med en lille sjat hvid eddike. Hvis du bruger dem udenfor, og der er kommet jord og snavs på skoene, bør du rense skoene efter klatringen med en klud eller lignende. 

Vask af dine klatresko

Har dine sko til klatring brug for en ordentlig vask, så kan du vaske dem i hånden ved hjælp af et skånsomt vaskemiddel og lunkent vand. Vandet må ikke være for varmt, da det kan ødelægge limen. Start med at lægge dem i blød i ca. 1 time, medmindre dine sko er lavet af læder. Hvis de er lavet af læder, bør du nøjes med at skylle skoene i lunkent vand. Skyl skoene indtil vandet er klart, og brug evt. en lille børste til at få løsnet jord og snavs. En tandbørste fungerer rigtig fint. 

Syntetiske sko til klatring kan godt maskinvaskes på et skånsomt program. Inden du vasker dem, så bør du fjerne såler samt lukke for velcrosystemet. 

Efter du har vasket dine sko, så skal du sørge for, at de lufttørrer ordentligt, gerne et skyggefuldt sted. Brug evt. en hårtørrer og fyld skoene med aviser/et håndklæde, for at hjælpe med tørringen og mindske risikoen for, at de krymper. 

Inden du vasker dine sko, så bør du læse producentens anbefalinger nøje.

Valg af klatresko

Profil

Neutral

Neutrale sko er gode sko til begynderen. De gør det muligt for dine tæer at ligge helt fladt i skoen, og giver hermed en bedre komfort for dine fødder. Disse sko egner sig desuden godt til både begyndere og øvede, som skal bruge skoen i mange timer, da komforten er større.

En neutral klatresko fås ofte med en medium/stiv gummisål, som yder god support, samt en relativ flad profil, som gør dem velegnet til at sætte sin fod ind i sprækker. En neutral sko med en relativ stiv sål, tilbyder mindre føling med underlaget end en klatresko med tyndere sål. 

Moderat

Moderate sko til klatring er kendetegnet ved en relativ kurvet form, som gør dem velegnede til mere tekniske klatreruter. Denne type klatresko er en allround sko, der både klarer sig godt på klatrevægge, klatring i sprækker samt mere krævende ruter. Denne type sko har ofte tyndere såler med mere friktion end neutrale sko, hvilket giver et bedre greb og føling med underlaget.  

Aggressiv

En aggressiv klatresko er endnu mere kurvet end en moderat sko, hvilket gør dem velegnede til mere krævende klatreruter, hvor man undervejs skal klatre stejlere end vertikalt. De fleste aggressive klatresko har et asymmetrisk design, der bøjer skoen ned mod storetåen for nemmere at fokuserer kraften over på storetåen, så du bedre kan placere din fod korrekt på små ståpladser.

Disse sko er mindre komfortable at have på i lang tid end neutrale og moderate klatresko, hvilket gør, at de oftest bliver brugt til enkelte klatringer over kortere tid, f.eks. til sportsklatringer indendørs.  

Sål

Indersål

Indersålens opgave er tilføre komfort og støtte til foden. I de fleste sko til klatring er indersålen meget lavt skåret, hvilket vil sige, at den ikke yder særlig meget support til foden. I nogle sko til klatring er der slet ikke nogen indersål. Grunden hertil er, at du skal bruge en god føling med underlaget når du klatrer, og jo mere indersålen fylder og støtter din fod, jo mindre føling får du med underlaget. Hvis du har en pronation, så kan en kraftigere og mere støttende indersål være med til at hjælpe din fod. 

Husk at tage indersålen ud og lufte den, så der ikke opstår unødig stor bakterievækst. 

Midtersål

Midtersålen er det lag, som ligger mellem indersålen og ydersålen, hvis der er en indersål. Hvis der ikke er en indersål, er midtersålen den sål, der har kontakt med dine fødder. Midtersålens opgave er at tilføre stødabsorbering.   

Ydersål

Ydersålen er den del af skoen, som har kontakt til underlaget og skal hjælpe dig med at stå fast. Ydersålen er lavet af en form for gummi. Der findes flere forskellige slags ydersåler, som alle bidrager til klatreskoens evne. Fælles for alle typer af gummi er, at de tilfører et godt greb på underlaget. Men nogle typer er tyndere end andre, og nogle er mere stive end andre.

En tynd sål er normalt 3-4 mm og jo tyndere ydersålen er, jo bedre kontakt vil du føle med underlaget. Denne type sål er bedst til dig, der har styr på teknikken, og som kun klatrer i kortere perioder ad gangen, da støtten i skoen er mindre. 

Tykke såler er 4-5,5 mm, og yder en bedre støtte til din fod. Disse såler er gode til at klatre i sprækker samt til nybegynderen pga. den holdbarhed og støtte.  

Følsomhed

Klatreskoens følsomhed afhænger af tykkelsen på gummiet. Jo tykkere gummi, jo mindre følsomhed. En stor følsomhed giver en bedre føling med underlaget, hvilket er en fordel på teknisk vanskelige ruter. Men følsomme sko til klatring har ikke samme mængde støtte, som en sko til klatring med tykke såler. Dvs. at hvis du skal klatre i mange timer i træk, så vil det være en fordel at benytte en sko til klatring med tykke gummisåler, da komforten i disse klatresko er højest.

Laver du sportsklatring, måske på konkurrenceplan, og har fint styr på teknikken, vil det være en fordel med tynde såler, der giver dig en bedre føling med underlaget. I sportsklatring eller klatring på klippe, vil du desuden ofte have mulighed for at tage klatreskoen af med jævne mellemrum, og give fødderne et velfortjent hvil. Men hvis du er nybegynder, vil det være en fordel at bruge en sko til klatring med tykke gummisåler. Både fordi de yder en bedre støtte, samt at de holder længere.

Når du har fået godt styr på teknikken, så kan du skifte til en sko til klatring med tynde gummisåler. Afslutningsvis kan man bruge tommelfingerreglen med, at tynde såler er til klatring på væg/bouldering, og tykke såler er til klatring på klippe/bjerg. Denne regel gælder dog ikke for nybegynderen, som bør holde sig til tykke gummisåler, uanset hvilken type klatring du udfører.   

Materialer

Uforet læder

I sko til klatring med uforet læder, skal du sørge for at din storetå netop røre ved spidsen af skoen, men man skal ikke kunne se “bulen” fra tåen på ydersiden. Uforede lædersko kan give sig en del, men i starten vil de føles ubehagelige. Men med tiden vil de forme sig efter din fod, så du får sko til klatring, der nærmest er designet til netop din fod.

De uforede sko til klatring i læder er de mest åndbare sko til klatring og holder dine fødder kølige. Derfor bliver de fleste sko til klatring også lavet i dette materiale. Vær opmærksom på at uforede lædersko kan smitte af på din fod. Vælger du en klatresko med uforet læder, så kan du gå efter din normale størrelse af sko. 

Foret læder

Hvis du bruger en sko til klatring med foret læder, skal du som regel gå ½ til 1 størrelse ned i valget af sko til klatring. Forede lædersko kan give sig mindre end uforede lædersko. Disse sko er velegnede, hvis du skal bruge klatreskoene i områder, hvor det kan være koldt. 

Syntetisk materiale

Klatresko af syntetiske materialer kan ikke give sig særlig meget, og vil derfor ikke forme sig efter din fod på samme måde som en sko til klatring i læder gør det. Til gengæld vil de holde i længere tid. De har det med at miste lidt af sin form med tiden, men det er ikke noget, der vil få betydning for dit fit. Nogle syntetiske sko til klatring har evnen til at lade tæerne ånde. 

Funktioner

Lukkemekanisme

Der findes 3 former for lukkemekanismer i klatresko. 

Snørebånd er den lukkemekanisme, der giver den mest præcise pasform. Denne lukkemekanisme er specielt velegnet til folk, som har lidt svært ved at finde sko til klatring, som passer helt perfekt. Der bliver også ofte brugt snørebånd på komfortable sko, da det ikke er meningen, at man skal have dem af og på så ofte. 

Slip-on sko til klatring er sko du nemt kan komme ind og ud af, og bliver ofte brugt til de aggressive klatresko, som f.eks. sportsklatring, hvor du tager skoene af mellem hver klatring. De er generelt de mest smidige klatresko, da der ikke er nogen lukkemekanisme, der afbryder overdelen. Når du kigger på slip-on klatresko, skal du gå efter et par, som sidder så tæt som muligt, uden dog at klemme din fod. 

Velcro lukkemekanismen tilbyder en mellemløsning mellem slip-on og snørebånd. Det er en meget populær lukkemekanisme, da den tilbyder en mere tætsiddende klatresko samtidig med, at den er nem og hurtig at få af. Designet af velcro lukkemekanismen kan variere fra sko til sko. Nogle fås med ét velcrobånd og andre med tre.    

Størrelse og pasform

Når du vælger en klatresko, skal den sidde tættere end en almindelig sko. Som udgangspunkt skal du ved bløde klatresko gå efter to-tre numre mindre end det nummer, du plejer at bruge. Ved stive sko skal du gå efter et-to numre mindre end det nummer, du plejer at bruge. Når du bruger en stiv sko, vil sålen danne det fundament, som du skal bruge til at stå fast på. Når du bruger en blød sko, vil tæernes krumning danne dette fundament. 

Når du vælger klatresko, skal du desuden tænke over flexibiliteten i klatreskoen. Uforede klatresko i læder, kan give sig mindre end forede klatresko i læder samt syntetiske klatresko. 

Herunder kan du se en tabel med en størrelsesguide. 

US Mænd

Europæisk

US Kvinder

2.5

34

3.5

3

34.5

4

3.5

35

4.5

4

35.5

5

4.5

36

5.5

4.5+

36.5

5.5+

5

37

6

5.5

37.5

6.5

6

38

7

6.5

38.5

7.5

6.5+

39

7.5+

7

39.5

8

7.5

40

8.5

8

40.5

9

8.5

41

9.5

9

42

10

9.5

42.5

10.5

10

43

11

10.5

43.5

11.5

10.5+

44

11.5+

11

44.5

12

11.5

45

12.5

12

45.5

13

12.5

46

13.5

12.5+

46.5

13.5+

13

47

14

13.5

47.5

 

14

48

 

14.5

48.5

 

15

49.5

 

16

50

 

Køn

De fleste klatresko produceres som unisex. Pga. de mange forskellige specifikationer kan du næsten, uanset din fødder, finde et par unisex klatresko, som vil passe til dig. Men der er også klatresko specielt designet til kvinder. Disse klatresko vil som regel have et lavere cut ved anklen samt en smallere hæl. Derudover har de som regel en mindre forfod. Disse sko er dog ikke kun for kvinder.

Der er også masser af mænd med små fødder, som benytter sko designet til kvinder. I stedet for at gå efter enten en kvinde eller en herremodel, så bør du mere kigge på, hvilken aktivitet, som du skal bruge klatreskoen til, hvordan din fod er bygget, og derudfra gå på jagt efter den rigtige klatresko. Et godt råd er, at hvis skoen føles god til din fod, så er den det som regel også. 

Pris

Prisen for et par sko til klatring er ikke det, der skal afskrække dig fra at kaste dig ud i klatreeventyret. De fleste sko til klatring koster mellem 500-1000 kr. 

Opsamling på klatresko

De forskellige former 

En klatresko er en specialdesignet sko, beregnet til klatring på f.eks. klippe, væg eller bouldering. Der findes flere forskellige former for sko til klatring, som både passer til dit niveau, din form for klatring samt din klatrestil. Du bør derfor klarlægge, hvilken type klatrer du er, samt hvordan du vil klatre, inden du køber din klatresko.

Der findes grundlæggende tre typer af klatresko, herunder neutrale sko til klatring, som egner sig godt til nybegynderen eller klatreren som klatrer i mange timer i træk, da de har en stor komfort. Derudover er der moderate sko til klatring, som har en lidt mere kurvet form og fungerer som en allround sko. Disse sko egner sig til klatreren, der gerne vil lidt af det hele.

Den sidste type sko til klatring er den aggressive sko, som er en klatresko designet til teknisk klatring, hvor der klatres på stigninger større end vertikalt. Det kan både være sportsklatring/konkurrenceklatring eller friklatring.  

Vedligeholdelse

Lige meget hvilken type sko du køber og vælger som din klatresko, så bør du passe godt på dem. Både for at have en sko, som er rar at have på, samt en sko som holder længst muligt. Her gælder det om at sørge for, at dine klatresko bliver ventileret og udluftet så meget som muligt for at mindske bakteriedannelsen i skoen. Du kan evt. benytte dig af et antiseptisk middel, som kan hjælpe med at bekæmpe bakterier. Derudover bør du tage dine sko af, når du ikke er i gang med at klatre.

Når dine klatresko bliver beskidte, så skal du sørge for at rense dem. Måden du renser dem på afhænger af, hvor beskidte de er. Er de kun lettere støvet, kan du rense dem med en klud eller viskestykke. Er de mere medtaget, kan du vaske dem efter producentens vaskeanvisning. Sørg desuden for aldrig at udsætte dine klatresko for meget varme, f.eks. ved at stille dem i solen eller lade dem ligge i en varm bil i længere tid, da det kan påvirke limen.

5 tips til klatresko

Tip 1: Størrelsen på dine klatresko

Når du skal vælge den rigtige størrelse på dine klatresko, så skal du som udgangspunkt vælge et-to numre mindre end de sko, som du er vant til at gå i. Dine almindelige sko som du bruger til hverdag, skal yde en høj grad af komfort.

Dette er ikke formålet med klatresko. Klatresko skal sidde så tæt til foden som muligt, uden at gøre decideret ondt. Grunden er, at jo tættere skoen sidder på din fod, jo bedre føling vil du have med underlaget. Dette er afgørende for en god klatrer, da man ikke altid kan se, hvor man sætter sin fod, og derfor er nødt til at føle sig frem. 

Tip 2: Lad dine fødder få en pause

Når du er i klatrehallen eller andre steder, er du næppe i gang med at klatre hele tiden. Når du har mulighed for det, så bør du tage dine klatresko af og lade fødderne slappe af. Dette mindsker også fugten i klatreskoen, som kan føre til øget bakterievækst og dermed øget lugt. Holder du længere pauser, så kan du også tage indersålen ud og lade den ventilere.  

Tip 3: Kom godt i gang med klatring

Er du helt ny i klatring, så bør du vælge en komfortabel og stiv sko, da den støtter din fod og føles mere komfortabel. Din fod har brug for tid til at vænne sig til de bevægelser, som du skal udføre, samt de muskler som du skal bruge. Når du har oparbejdet en god teknik og vænnet dine fødder til at klatre, så kan du stille og roligt gå over og bruge en mere blød og følsom klatresko. 

Tip 4: Fokusér på teknikken

Den fejl de fleste nybegyndere begår er at bruge armene alt for meget. Dine ben er meget stærkere end dine arme, så fokusér på at bruge benene til at få dig opad. Dette sætter nogle krav til dine benmuskler. Det kan derfor være en god idé at supplere din klatretræning med styrketræning af specielt din core (mavemuskler) samt ben, f.eks. ved at lave squats. 

Tip 5: Forlæng levetiden for dine klatresko

Hvis du passer ordentligt på dine sko til klatring, så kan du forlænge deres levetid betragteligt. Sørg for at ventilere dine sko til klatring, når du har brugt dem og sørg for at lade dem tørre helt, inden de sættes i skabet. Udsæt dem ikke for stor varme, da det kan ødelægge den lim, som holder sammen på din klatresko.

Er dine sko til klatring blevet beskidte og snavsede, bør du sørge for at rengøre dem, inden de sættes på plads. Brug kun dine sko til klatring til det, som de er designet til, nemlig at klatre. Bruger du dem til at gå rundt med, så slider du unødigt på gummisålen, hvilket forkorter klatreskoens levetid.

Klatresko mærker

La Sportiva

La Sportiva startede i 1928 som et lille værksted, der fremstillede udstyr beregnet til bjergbestigning. I de forgangne 90 år, har virksomheden haft en kæmpe betydning for udviklingen af klatringsbranchen samt det dertil hørende udstyr. Deres hovedkvarter ligger i den italienske by Ziano nær Dolomitterne, som har været med til at inspirere de lokale klatrere, til at starte virksomheden for ca. 90 år siden. Deres sortiment indeholder alt, hvad du har brug for af beklædning for at kunne færdes i bjergene og få succes som klatrer.   

Black Diamond

Black Diamond er tilhørende i Utah i USA, og fremstiller klatreudstyr, bjergbestigningsudstyr samt skiudstyr. Virksomheden har også et europæisk kontor, som ligger i Østrig. Virksomheden hed først Chouinard equipments, men denne virksomhed gik konkurs i 1989, hvorefter nogle af hans tidligere medarbejdere samlede stumperne op og etablerede Black Diamond.

I 1996 udvidede Black Diamond og startede et europæisk kontor i Schweiz og i 2006 udvidede de også til Asien, så det efterhånden er en verdensomspændende virksomhed.     

Scarpa

Scarpas oprindelse startede i 1938 i Italien, med hjælp fra Lord Lupert Edward Cecil Guinness. Manden som står bag bogen Guinness World Records. Han var meget optaget af folk, der havde et stort talent indenfor læderhåndværket. I 1938 samlede han dem med størst talent og startede Scarpa. I 1956 overtog Luigi, Francesco og Antonio Parisotto Scarpa.

I 1960 var virksomheden så godt etableret, at brødrene udvidede deres forretning til USA, Canada, Storbritannien, Tyskland og Østrig. I 1970’erne havde de en markedsandel på verdensplan på 60 % indenfor klatresko. I dag består deres sortiment af klatreudstyr, bjergbestigningsudstyr og skiudstyr.  

Ocùn

Ocùn historie startede i 1980’erne, da Pavel Hendrych begyndte at klatre og udvikle klatreudstyr. I 1988 designede han sin første klatresele og i 1992 designede han sin første klatresko. I begyndelsen arbejdede han som autoingeniør, og brugte sin fritid på at sy klatreseler på sin bedstemors symaskine.

Senere begyndte han at udvikle klatresko sammen med andre klatrere, og i 1992 etablerede han firmaet Ocùn. Det var Ocùn, som startede udviklingen af bouldering, og nu tilbyder Ocùn stort set alt indenfor klatring og beklædning til klatring.    

Five Ten

Five Tens grundlægger, Charles Cole, startede virksomheden i midten af 1980’erne. I 1985 udviklede han klatreskoen “Five Tennie” med klatresålen “Stealth rubber”, som havde en banebrydende friktion, og gjorde det muligt at klatre endnu vanskeligere ruter.  Gennem 1980’erne og 1990’erne steg deres popularitet blandt professionelle klatrere. I slutningen af 1990’erne, var Five Ten det mest populære mærke at bruge ved de mest krævende stigninger og ved f.eks. friklatring.

De bliver bl.a. brugt i friklatringsscenen fra Mission Impossible. I år 2000 fandt de ud af, at flere professionelle mountainbikekørere brugte deres sko pga. gummiets høje ydeevne, og derfor begyndte Five Ten at producere deciderede mountainbikesko. Nu er de nogle af de førende producenter af klatresko og mountainbikesko.

Hvad siger undersøgelser om klatresko?

I 2001 blev der udført en undersøgelse, som skulle klarlægge, hvordan klatreskoens design kan være med til at forhindre skader i forbindelse med klatring. Undersøgelsen blev udført af Department of Biomedical Physics and Technology i samarbejde med Department of Design Ergonomics. Undersøgelsen tog udgangspunkt i, at der opstår mange skader blandt klatrere. Jo højere niveau, jo flere skader. Dette skyldes, at skoene bliver for stramme, ift. foden.

Skaderne har i mange år været noget man bare skulle acceptere, men denne undersøgelse har fundet ud af, at man kan designe en klatresko, som er mere komfortabelt samtidig med, at den bevarer sin høje ydeevne. Det handler om, at sålens tykkelse varierer, så den er tyndere midt på foden og bliver tykkere ved tæerne, hvor den største belastning opstår ved klatring. Dette gør det muligt at variere skoens længde og bredde, så pasformen og komforten forøges, uden at skoen mister sine egenskaber.    

En anden undersøgelse foretaget af Liaoning Provincial Criminal Scientific and Technical Institute i 1988, undersøgte hvor meget gummisålen på klatresko efterlader af rester, når de bruges til klatring. Undersøgelsen kom frem til, at skoene efterladte et minimum af 10 mikrogram. Dette kan bruges til at fastslå, at gummiet på klatreskoene bliver slidt af, når du bruger dem.

Akkurat ligesom gummiet på et bildæk bliver slidt, når bilen kører. Derfor kan det være nødvendigt at gensåle dine klatresko med mellemrum, medmindre du hellere vil investere i et par helt nye. Men ofte har du brugt dine klatresko så meget, at de er formet efter dine fødder, og derfor vil du helst ikke opgive dem for et par nye. Så kan det være en mulighed at investere i et par nye såler. 

En tredje undersøgelse har undersøgt mængden af sygdomme relateret til foden for klatrere. Undersøgelsen blev foretaget i 2013, og undersøgte 144 klatrere med en gennemsnitsalder på 31,7 år. Undersøgelsen fastslog, at ud af de 144 klatrere, oplevede 86 % følgesygdomme relateret til fødderne, som konsekvens af klatring.

65,3 % oplevede sygdomme relateret til neglene, 27,8 % oplevede skader på anklen, 19,4 % oplevede inflammation i foden, 12,5 % oplevede problemer med akillessenen, 12,5 % oplevede problemer med forfoden (metatarsalgia) og 5,6 % oplevede smerter under hælen (plantar fasciitis).

Denne undersøgelse konkluderede altså, at en stor del af klatrerne oplever følgeskader af klatringen. Du kan godt gøre noget for at undgå eller mindske omfanget af skader. F.eks. kan du sørge for at købe et par klatresko, som passer dig så godt som muligt. Derudover bør du give dine fødder en pause så ofte som muligt.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke klatresko er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste klatresko. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Klatreskoene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger klatresko?

Valget af klatresko afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Shoe design for prevention of injuries in sport climbing – ScienceDirect.” https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0003687001000047. Åbnet 1 maj. 2024.
  • “A study of identification of trace rubber residues in marks from ….” https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/0379073889901217. Åbnet 1 maj. 2024.
Forfatter
Picture of Hjalte Riis
Hjalte Riis

Hjalte fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Han er en grejfreak og friluftselsker helt ind til knoglerne, som nyder at udfordre sig selv med alverdens friluftsaktiviteter. Til daglig arbejder han i en friluftsbutik og guider en bred vifte af friluftsentusiaster i valg af grej til naturoplevelser. Derudover arbejder han også som klatreinstruktør og erhvervsklatrer. Når han ikke ekspederer friluftsfolk eller vejleder i klatring, studerer han idræt og fysisk aktivitet på Københavns Universitet.