Letvægtstelt

Blåt og orange letvægtstelt i skoven
Sidst opdateret: februar, 2021 | Denne artikel indeholder annoncer

Telte er nok noget af det tungeste vandreudstyr du kan anskaffe dig, og skal man ud og vandre i flere dage, og efterlader bilen derhjemme, så er det mange ekstra kilo at slæbe på. Heldigvis kan du anskaffe dig et letvægtstelt!

Friluftsmagasinet har i samarbejde med udstyrs- og friluftsekspert Anna Bregendahl lavet en test af letvægtstelte. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Letvægtstelt Test: Top 5 Bedste Letvægtstelte

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

Bedste letvægtstelt

Pris: 3.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste allround letvægtstelt” er MSR Elixir 4-personers telt. Et yderst alsidigt 4-personers telt, med en vægt på kun 4,26 kg! Teltet er rummeligt, og kan bruges til familiecamping, vandreturen eller overnattende gæster i haven.

Annonce

Bedste billige letvægtstelt

Pris: 2.449 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige letvægtstelt” er Front Range Ultralight Tarp Shelter. Dette telt har en minimumsvægt på blot 740 gram og så er teltet udviklet i ripstop-nylon med PU-coating. Teltet fås ydermere til en overkommelig pris.

Annonce

Bedste premium letvægtstelt

Pris: 8.599 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium letvægtstelt” er Remote 3 Tent. Ekspeditionsteltet kan bruges under de mest krævende forhold, og tåler ekstrem belastning. Teltet er et 3-personers telt med totalvægt på 3,88 kg, hvilket gør den til en ener i sin klasse.

Annonce

Bedste 1 personers letvægtstelt

Pris: 3.393 DKK

Vinderen i kategorien “bedste 1 personers letvægtstelt” er Telemark LW 1-personers telt. Teltet er i 100% ripstop-nylon med silikone behandling på begge sider. Teltet er praktisk og kompakt, og er et af verdens letteste telte i sin klasse.

Annonce

Bedste 2 personers letvægtstelt

Pris: 1.599 DKK

Vinderen i kategorien “bedste 2 personers letvægtstelt” er Nordpol Falketind 2. Tunnelteltet er et yderst rummeligt letvægtstelt med rummeligt apsis, god udluftning, myggenet og mange lommer til småting. Teltet fås til en overkommelig pris.

Annonce

Indholdsfortegnelse

Guide til letvægtstelt

Hvad er et letvægtstelt?

Et telt er, helt lavpraktisk, en dug, i et givent materiale, der er fastgjort til en ramme. Nogle telte står frit, mens andre bliver fastgjort til jorden. Herudover kommer telte i forskellige størrelser, og hvad mere interessant er – i forskellige vægtklasser. 

Gråt letvægtstelt i skoven

Teltets historie

Teltene kan spores helt tilbage til den tidlige jernalder. Også den romerske hær boede i lædertelte, og vikingerne boede ligeledes i alternative telte under deres togter og plyndringer.

Telte har altså været både flittigt og succesfuldt brugt, langt tilbage i vores historie.

Telte har været brugt af nomader fra alle steder i verden, og så længe tilbage vi kan berette, har alle verdens hære brugt teltene, på grund af deres tidsbesparende egenskaber. De er hurtige at slå op, og hurtige at tage ned igen.  

Hvad så med letvægtsteltet?

Et telt giver dig ly og læ, og spænder vidt fra små enmands-telte til store cirkustelte. Når vi taler om telte i forbindelse med friluftsliv og backpacking, kan vi dele teltene op i 2 kategorier. I den ene kategori er de telte, der er forholdsvis tunge, og som vil egne sig godt til en tur på camping, hvis man har bilen med, og ikke selv skal slæbe på det.

I den anden kategori finder vi de såkaldte “letvægtstelte”, der er forholdsvis komprimerbare og lette! De er perfekte at have med, hvis du er på vandretur, cykeltur, på motorcykel eller i mindre båd såsom kajak/kano. Teltenes lette vægt, gør det nemt og befriende at have med på ture, hvor du selv skal sørge for slæbet.  

Hvordan defineres et letvægtstelt?

Et letvægtstelt defineres kort og godt som et meget let telt. Det er svært at vurdere, hvornår et telt er “letvægt”, da der jo både findes telte til én eller flere personer. Som udgangspunkt ligger et letvægtstelt, typisk, på max 2 kg for et enkeltmands telt. Herudover vil man også kunne få de såkaldte ultra letvægtstelte, der kan have en vægt helt ned på mellem 400g – 600g.

Hvorfor skal jeg købe et letvægtstelt?

Hvorfor ikke bare sove under åben himmel, se på stjerner og være i ét med naturen? Eller som minimum ligge i en sovepose under et ophængt tarp/presenning, hvis nu det skulle regne. Du kunne også nøjes med et vandtæt, og åndbart, sovepose etui eller en bivy-bag.Behøver du overhovedet at købe et telt, og så et letvægtstelt? Og svaret er simpelt – måske ikke. Men vi vil alligevel gerne give dig nogle rigtig gode grunde til at gøre det. 

Styr på sagerne

En af de rigtig gode grunde til at anskaffe sig et telt, er opbevaring af materiel.
Små stumper og dyrebare ting, medbragt på en tur, kan nemt blive væk i skovbunden, også selv om, at du altså lige har set det! I et telt kan du nemt opbevare og organisere dine ting, uden at være bange for, at kompasset eller halsedissen fordufter efter en overnatning.

En god nats søvn

Når vi sover ude, i uvante omgivelser, er vores hjernes alarmcentral på arbejde. En lille kvist der knækker, uglens tuden eller summen fra en ellers uskyldig dansemyg, kan forstyrre os flere gange i løbet af natten, og ødelægge den gode nattesøvn vi har brug for, før næste dags strabadser. Et telt er ikke lydtæt, så lydene forsvinder ikke i et telt, desværre, men vi er ikke ubevidst i samme alarmberedskab i et telt, som vi vil være under åben himmel. 

Herudover vil du altså være godt beskyttet mod insekter og andet kravl, der kan gøre en ellers så hyggelig aften, og nat, knap så hyggelig. 

En tør og behagelig nat

Et tarp fungerer som en stor presenning, der fæstnes til træer, med barduner, eller sættes op på jorden med tarpstænger, så du får “tag” over hovedet. Men selv et godt tarp, kan med den forkerte vindretning, ikke holde for regn og anden nedbør. Vil man være sikret en tør sovepose, og tørt udstyr, hele natten igennem, så er man altså sikret dette i et telt. 

Hvorfor et letvægtstelt?

Skal du på camping, og har du bilen med, er det måske ikke helt så vigtigt med et telt, der vejer så lidt som overhovedet muligt. Når du skal afsted med rygsæk og telt, om du er på cykel, motorcykel eller gåben, så er det bare alfa omega, at dit udstyr vejer så lidt som muligt. Jo mindre det vejer, jo bedre kan du nyde omgivelserne og den fantastiske natur, og du kan tilbagelægge flere kilometer uden problemer. Dét sted du kan skære flest kilo væk, er ved dit telt, så derfor skal du vælge et letvægtstelt!

Hvilket letvægtstelt skal jeg vælge?

Når du skal vælge dit nye letvægtstelt er der flere ting der påvirke teltets totalvægt; materiale og antal stænger, oversejl, imprægnering og pladsen i teltet. 

Step 1

Først skal du tage stilling til, hvor du skal bruge dit telt. Er det bare en weekendtur med rygsæk på, skal du allerede her tænke specielt på vægt og størrelse. Skal du vandre endnu længere og over flere dage, skal du måske endda tænke ultra letvægt. Vil du kun bruge dit telt til camping, hvor du har bilen med, betyder vægten ikke det store. 

Step 2

I hvilket vejr vil du bruge dit telt? Hvis du kun har et ønske om, at bruge teltet om sommeren, er det vigtigt at tænke på udluftningen. Vælg derfor et letvægtstelt med gode udluftningsfunktioner. Selvom du måske vil bruge det 1-2 gange om vinteren, så vælg stadig dit telt efter hvad det primært skal bruges til.  

Step 3

Tænk på kapaciteten! Hvor meget skal dit telt kunne rumme? Er det kun dig, eller bliver i flere? Har i brug for albueplads, eller skal i have jeres udstyr med ind i teltet? Skal du have hund eller børn med?

Kombinér letvægtstelt med telt tilbehør

Man kan med fordel kombinere sit letvægtstelt med snor, tarp og klemmer. På denne måde kan man gøre en tur yderst hyggelig og social. 

2 i 1

Dit letvægtstelt kan sagtens sættes sammen med et andet telt. Dette er både sjovt og hyggeligt hvis i er flere afsted. Nogle telte er bygget til at sidde sammen med telte af samme model. Her vil man kunne lyne teltene sammen, så de bliver ét stort telt, eller 2 telte med en “skillevæg” i mellem.

Har man ikke et telt, der er beregnet til netop dette, kan man medbringe nogle plastikclips, der minder om en stor klemme, og som fås i næsten alle byggemarkeder. Det er hurtigt og nemt, og det eneste det kræver er, at man placerer teltene med “dørene” mod hinanden og klemmer teltenes “døre” sammen. Det er vigtigt at clipsene er i plastik, eller andet materiale, der ikke river og ødelægger teltdugen. 

Fælles terrasse 

En anden måde at forbinde teltene på, er ved at lave en fælles gang mellem dem. Det eneste du behøver at medbringe her, er et stort tarp og en snor. Tarp, eller teltflage, er egentlig en stor presenning. Tarp er en forkortelse af det engelske ord tarpaulin, som betyder presenning. Tarp laves i mange størrelser og forskelligt materiale. Heldigvis laves også letvægts tarp!

Start med at placere teltene med døråbningerne overfor hinanden, med en afstand på omkring halvanden meter. Kør din snor gennem toppen på hver af teltene, stram op, og fastgør snoren bag på hvert telt, så der nu er en stram line, der forbinder teltene. Kast nu dit tarp over snoren og fastgør denne til jorden med barduner eller pløkke i hver side, så i får en overdækket gang mellem teltene.

Er vejret godt, kan i eventuelt nøjes med at fastgøre den ene ende til jorden, og lade den anden hænge vandret ved hjælp af vandrestave eller tarp pæle, eller ved at fastgøre hjørnerne til et par træer. På denne måde får i en lækker lille fælles, åben og overdækket terrasse.

Beskyttelse

Byder turen på kraftig nedbør, kan man med fordel sætte sit tarp op over teltet. Ganske vist er de fleste letvægtstelte vandtætte, men med tarpen hængt op, skånes teltet for en del nedbør, og du kan sove trygt uden bekymringer

Vedligeholdelse af letvægtstelt

Når du køber et hvilket som helst telt, kommer du ofte af med et par tusinde kroner, og det er derfor vigtigt, at du ved en lille smule omkring vedligeholdelse af dit telt. 

Hvis du behandler dit telt ordentligt, vil det give dig mange års loyal service ude i naturen.
Læs altid instruktionen, rengør teltet fra tid til anden, opbevar aldrig teltet vådt og vær altid god ved lynlåse og stænger – undgå at være alt for voldsom. 

Sådan vasker du dit telt

Teltet skal altid rengøres efter brug. Måske ser teltet rent ud, når du kommer hjem, men med mindre du har haft det slået op hjemme i stuen, så trænger det til kærlighed.

Du må aldrig komme dit telt i vaskemaskinen. Stoffet vil blive revet og strukket, og det samme gælder for tørretumbling. Brug en svamp, koldt vand og en mild sæbe, eller sæbe beregnet til vask af telt. Skrub teltet blidt, og fjern snavs og andre pletter. Undgå skrap sæbe med parfume, der kan ødelægge teltets coating, og tiltrække insekter og andre dyr. 

Ligesom med vandtæt beklædning, skal du sørge for, at genimprægnere dit telt, hvis dit telt har PU-coating. Produkter til imprægnering af telt, fås i de fleste friluftsbutikker.

Valg af letvægtstelt

Typer

Herunder kan du læse om nogle af de forskellige typer af telte der findes. Alle typer, vil have deres styrker og svagheder. Bliv her klogere på, hvilket telt der passer bedst til dine behov. 

Tunneltelt

Tunneltelte egner sig til sommerture, længere vandreture og nogle egner sig til vinterbrug. Tunneltelte består for det meste af en sovekabine og apsis, hvor du kan opholde dig i tørvejr samt opbevare dine ting. Tunneltelte har gode udluftningsmuligheder, god plads til bagage, og så er det den letteste  type telt. 

Hvis du camperer steder med kraftig vind, er tunneltelte ikke helt så stabile. 

Kuppeltelt

Kuppeltelte er seje og stærke telte. De er gode at sætte på klipper eller andre hårde overflader, og behøver ikke at fæstnes med pløkker for at stå fast. I kuppelteltet er der 3 stænger der krydser hinanden, hvilket gør den utrolig modstandsdygtig, og til et fremragende telt til en tur på vinterfjeldet. Der er oftest god plads, da der er apsis i begge sider. Kuppelteltet vil generelt veje mere end eksempelvis tunnelteltet. 

Det geodætiske telt

Det geodætiske telt er til ekstreme og seriøse vejrforhold! Her er der altså virkelig tale om en seriøs telttype, som kun de færreste vil have brug for. Det tåler ekstrem vindstyrke og kraftig sne, så man finder dem ofte på bjergbestigningsruter.

Teltet er ofte både dyrt, tungt og sværere at sætte op. 

Pyramidetelt

Pyramideteltet er ét stort rum, med en stang i midten. De fleste kender det nok som en “Tipi”. Øverst i teltet er der et hul, der sørger for ventilation og udluftning, hvilket også gør det ideelt at medbringe en varmeovn til denne type telt. Teltet er godt til jer der skal afsted i større grupper, da der er god plads, og du kan stå oprejst i teltet.  Teltet er ikke særligt hårdfør, har intet myggenet og er tungt. 

Spidstelt

Teltet kendetegnes ved, at tagryggen er forbundet til to stænger i hver side. Det er et utroligt simpelt telt, med god rummelighed. Er teltet opslået korrekt er det forholdsvis vindstabilt, og står inder- og yderteltet forskudt for hinanden, sikrer det en bedre åndbarhed og ventilation.

Kapacitet

Noget af det første du skal tage stilling til, når du skal vælge dit telt er, hvor mange du ønsker, at teltet skal kunne rumme? Er det bare til dig, eller skal der være plads til venner, kæreste, børn eller hund? Du må altid gå ud fra, at teltet kan være trængt. Så hvis du vender dig meget om natten, har en tendens til at blive klaustrofobisk, gerne vil have plads til dit udstyr inde i teltet, eller måske sætter du pris på albuerum, så gå en størrelse op.

Så, hvor stort skal det være?

Størrelsen på teltet og vægten hænger desværre sammen. Antallet af personer er altid optimistisk sat, og forudsætter, at i ligger meget tæt og IKKE har udstyr med ind i teltet. Er man alene afsted, men foretrækker god plads, at sidde behageligt og have sit udstyr med ind i teltet, så kan man med fordel vælge et 2-3 personers telt.  

Mængden af udstyr, antal personer i skal afsted og personlig holdning, er med til at vælge størrelsen på dit telt. Vi anbefaler at du går én person op i størrelsen. 

Sæson

Der laves telte til alle sæsoner, og kunsten er at finde netop det telt, der passer til dig og dine behov. Men er et telt ikke bare et telt?

3-sæsons telt 

3-sæsons telte er til forår/sommer/efterår. De er perfekte til dig, der ofte rejser rundt i sommerhalvåret, hvor de sikrer dig optimal udluftning og beskyttelse mod insekter.

4-sæsons telte

4-sæsons telte er utrolig alsidige. Teltene er rigtig gode til skandinaviske forhold. Der vil være en ringere udluftning end ved 3-sæsons telte, men tilgengæld er de lette og mere varme og stabile end 3-sæsons telte, og så kan de bruges hele året rundt!

Ekspeditionstelte

Disse telte er ikke egnede til sommerbrug, men er tilgengæld formidable til bjergbestigning og andre aktiviteter i krævende vejrforhold. De er utrolig slidstærke og vindstabile, og så kan de lukkes helt af, for at holde på varmen i kolde miljøer. 

Vægt

Vægten betyder meget, hvis du selv skal bære din oppakning. Man er nødsaget til at tænke letvægt, og heldigvis er langt det meste, af alt det udstyr der produceres i dag, lavet i letvægtsmaterialer. Telte kan veje fra under 1 kilo og op til flere kilo. 

Materialer

Telte bliver produceret i nylon, polyester eller bomuld. Nylon er et yderst let og slidstærkt materiale. Polyester er lidt tungere end nylon, men strækker sig ikke når det er vådt. Dette kan nylon have en tendens til. Bomuld er det tungeste materiale, men giver et rigtig godt indeklima. Vævningen af stoffet har også noget at sige, og her kan du med fordel vælge “ripstop-vævning”, der vil øge rivstyrken på teltet. 

Coating

Coatingen på teltet er den, der gør det vandtæt. Telte har enten fået påført en PU-coating eller en silikonecoating. PU-coatingen påføres på teltets inderside, og er tungere end silikonecoatingen. For at holde teltet vandtæt gennem hele dens levetid, skal telte med PU-coating genimprægneres. Silikonecoatingen er presset ned i materialet i flere lag, og er lettere, samt giver bedre UV-beskyttelse. Bomuld udvider sig når det bliver vådt, og derfor benyttes der ikke coating ved bomuldstelte, for at holde denne type af telte tætte.    

Funktioner

Forskellige telte kommer med forskellige funktioner såsom vandsøjletryk, størrelse, udluftning, 1-2 apsis, én eller flere døråbninger, lommer mm. Overvej for, hvad dine behov er, og hvad du forventer af dit telt. Har du brug for ekstra plads? Skal det være et 4-sæsons telt eller kan et 3-sæsons telt klare skærene?

Én ting er dog sikkert – et letvægtstelt har aldrig skadet nogen! Vær god ved dig selv, og skån dig selv for de ekstra kilo, bare fordi du kan. 

Pris

Pris og kvalitet hænger sammen når du skal ud og kigge efter dit telt. Du kan dog sagtens få nogle rigtig gode telte til en overkommelig pris, hvis du ikke ønsker ultra letvægt. Dyre telte er oftere lettere pr. person. 

Materialerne

Materialerne har helt sikkert noget at sige i forhold til prisen. Stængerne i de helt billige telte, er ofte lavet af glasfiber. De er rigtig fine, men tunge, og splintrer nemmere i hårdt vejr. De lidt dyrere telte vil have stænger lavet af kulfiber eller aluminium, der både er stærke, lette og fleksible. 

I yderteltet vil materialet på de billige telte typisk være lavet i polyester og er tunge i forhold til hvor stærke de er. Den PU-coating der er påført, vil heller ikke holde længe. På de lidt dyrere telte er materialet stadig polyester, men vil være lettere og stærkere. Ryger man igen en tak længere op i pris, vil teltene være lavet i nylon med en silikonebehandling. Denne type telte er lette, yderst hårdføre og slidstærke, og så bevares vandtætheden over længere tid.

4 tips til letvægtstelt

Tip 1: Opbevar aldrig et vådt telt

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at dit telt er tørt, før du pakker det sammen og opbevarer det. Hvis dit telt opbevares vådt, vil mug hurtigt sprede sig, og det vil være et mareridt at få rent! – for ikke at tale om lugten…

Har det regnet i løbet af natten, og regner det fortsat i løbet af morgenen, kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre, at tørre teltet inden i skal videre. Forhåbentlig klarer det op i løbet af dagen, så I kan få jeres våde telt luftet. Har det ikke været muligt i løbet af turen, så skal det som minimum gøres, når du kommer hjem.

Teltet skal lufttørre, og gerne i skyggen. Put ALDRIG dit telt i tørretumbleren, da det vil ødelægge stoffet. 

Tip 2: Undgå konstant sol 

Der findes næsten intet bedre, end at campere om sommeren, men vores telte hader solen! Ikke solen i sig selv, men UV-strålerne fra solen. UV-strålerne fra solen kan nemlig lave omfattende skade på teltet. Undgå derfor at slå teltet op et sted, hvor det vil stå i direkte sollys hele tiden.

Hvis du er i et område med høj vegetation, bakker eller træer, så vælg et sted, hvor der vil være skygge. Kan det ikke lade sig gøre at finde en delvis skyggeplads, så overvej at købe en UV-beskyttelses spray til dit telt, der forebygger en degradering af stoffet. 

Tip 3: Vær på den sikre side!

Åh herre Gud… Det går nu nok. Hvem har ikke tænkt sådan på et eller andet tidspunkt, velvidende, at det nok ikke helt går alligevel? Vær nu på den sikre side, og nyd din tur med god samvittighed:

Små revner og huller må ikke ignoreres!
Det kan simpelthen ikke undgås, at små revner og huller opstår på teltet, og så må der handles straks! Du kan enten sy eller lappe det skadede sted, og lappegrej fås i øvrigt i de fleste friluftsbutikker rundt omkring. Hvis du ikke gør noget, vil revner og huller blive større, og du kan passivt se til, mens dit telt nedbrydes, til et punkt hvor det ikke længere er muligt at redde. 

Fastgør dit telt 100%!
Det er en stille og rolig eftermiddag, hvor ikke en vind rører sig. Solen står lavt på himlen, og den kommende nat ser ud til at blive pragtfuld og stjerneklar. Det er nok slet ikke nødvendigt, at fastgøre teltet med alle pløkker, tænker du. Forkert! Hvis du ikke vil op midt om natten, for at fange dit telt, så bør du altid fastgøre det ordentligt. Vejret er omskifteligt, og det er det sidste her i verden du bliver herre over!

Tip 4: Lav aldrig mad inde i teltet!

Det er ikke sikkert, at det vil skade dit telt fysisk (medmindre der går ild i det), men det vil komme til at lugte rigtig grimt. Fedt, røg og andet vil sætte sig i teltdugen, og du vil have svært ved at få lugten væk igen. Måske står der at dit telt er “brandsikkert” men der skal ingenting til, før materialet smelter – Vær god ved dit telt, og gå uden for!

Hvad siger undersøgelser om letvægtstelte?

Før i tiden har det ikke været muligt at opdrive en letvægts barneseng til camping, og den letteste på markedet har vejet omkring 2,3 kg. Ifølge artiklen her er en sådan letvægtsseng nu tilgængelig på markedet, og så vejer den kun 1,3 kg! Den er altså et helt kilo lettere end den tidligere letteste letvægts børneseng.

Sengen er lavet af kulfiberstænger og ripstop-nylon, og så kan den klappes sammen til størrelsen på et lille liggeunderlag! Perfekt sammen med letvægtsteltet, hvis du har de mindre børn med på tur. Hurra for teknologien, og hurra for letvægtsudstyr!

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilke letvægtstelte er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste letvægtstelte. Se og læs om testvinderne inde i artiklen.

Hvordan tester vi?

Letvægtsteltene vurderes ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger letvægtstelt?

Valget af letvægtstelt afhænger af mange forskellige parametre, og vi kommer ind på disse inde i artiklen.

Referencer
  • “Design of a lightweight camping cot using carbon fiber tent poles ….” https://www.semanticscholar.org/paper/Design-of-a-lightweight-camping-cot-using-carbon-Ward/f0f3b0ad1d2d3847ea004496c9133a47f8d42595. Åbnet 8 feb.. 2021.
Forfatter
Anna Bregendahl
Anna Bregendahl

Anna fungerer som journalist og friluftsekspert for Friluftsmagasinet. Til daglig arbejder hun for den lokale friluftsbutik. Arbejdet består i at guide og vejlede familien Danmark i friluftstøj og friluftsudstyr. Hun er derfor godt bekendt med diverse produkter, kollektioner og nyheder inden for friluftsverdenen. Når hun ikke skriver artikler for os eller vejleder i friluftsprodukter for butikken, bruger hun størstedelen af sin fritid på at være ude i naturen. Det er alt lige fra dagsture i let terræn til flerdages vandreture i svært terræn.