Øhavsstien er Fyns mest berømte vandrerute, og en af Danmarks længste spor. Stien er en natursti det meste af vejen, og du kommer forbi Sydfyns frodige naturområder og sprudlende landsbyliv. Fra Fyns Bjerge til store vådområder med tusindvis af fugle møder du en varieret og smuk natur. Kulturelt har området en bred vifte af tilbud, om du så er til jazzkoncerter, jættestuer, herregårde eller øhavskunst.
Øhavsstien er 220 km lang og forventes at tage omkring 11 dage i sin fulde længde. Turen kan ses i sin helhed her og i appen “Geopark Det sydfynske øhav”. Ruten er opdelt i 7 etaper, som også kan vandres individuelt. Her får du en oversigt:
Den første etape er 39 km lang. Du starter i Vest ved Faldsled og går mod Svanninge Bakker, hvor du kommer op i 126 meters højde. Herfra til Faaborg og den smukke bugt ved Fjellebroen. Se kort og mere her.
Den næste etape er 30 km lang. Du starter ved fjorden ved Fjellebroen, går 5 km langs kysten og derefter ind i landet langs frodige og idylliske Syltemae Ådal – bemærk risiko for meget mudrede stier i vådt vejr. Herfra op til Egebjerg Bakkers udsigspunkter, og ned til kysten igen til du rammer Sydfyns metropolis, Svendborg. Se kort og mere her.
Strækningen er 35 km og går i østlig retning ud af Svendborg. Herfra nordøst på til Broholm og Lundeborg. Området er kendt for sine mange fine, gamle herregårde, bl.a. i Hesselager. Se kort og mere her.
Fra Lundborg kan du tage bus tilbage til Svendborg og derfra gå sydpå over den smukke bro med udsigt over Svendborgsund. Herfra går du langs østkysten af Tåsinge, over den lille Siø, til du rammer Langeland. Ruten er 26 km lang. Se kort og mere her.
Fra Rudkøbing kan du tage en bus til den nordlige spids af Langeland ved Lohals, hvorfra du vandrer de 29 km sydover, via Tranekær Slot, til den østligt beliggende Stengade Skov hvor Oehlenschläger skrev nationalsangen. Etapen slutter ved Stengade strand. Se kort og mere her.
Ruten er 26 km. Fra Stengade strand vandrer du et par kilometer sydpå til Spodsbjerg, tværs over (smalle) langeland til Rudkøbing hvor du ankom til Langeland. Herfra laver ruten en afstikker sydover til et imponerende fugleområde ved Henninge Nor. Når du har kigget på fugle, er der bus tilbage til Rudkøbing. Se kort og mere her.
Fra Rudkøbing er der færge til søfartsbyen Marstal på Ærø. Den 36 km lange tur over Ærø anses som en ideel weekend-etape: Smuk, varieret, frodig og kulturel. Ruten følger den nordøstvendte kyststrækning via Ærøskøbing (hvor der er færgeforbindelse til Svendborg) og til Søby (hvor der er færgeforbindelser til Faaborg og Als). Se kort og mere her.
Du kan vandre Øhavsstien året rundt. De fleste vælger dog at gå turen om sommeren, hvorfor det i denne sæson er en god idé at booke færgeovergange og overnatning på forhånd (medmindre du har telt med). Det milde kystklima gør, at det aldrig bliver mange frostgrader, men der kan dog være en del vind på udsatte kyststrækninger. I vådt vejr kan nogle passagerer være svære, fx ved Syltemae Ådal. De mest populære måneder er juni, juli og august, med juli som højsæson for turismen i området.